Sejr Volmer-Sørensen

Sejr Volmer-Sørensen, 7.2.1914-11.5.1982, teaterdirektør. Sejr Volmer-Sørensen fik fornavnet Sejr fordi han var født i "sejrs-skjorte". Han blev nysproglig student fra Frbg. gymnasium 1932. Derefter påbegyndte han juridiske studier ved Københavns universitet og gjorde klaverstudier hos Poul Schlüter og studier i orgelspil og harmonilære hos komponisten Poul Schierbeck. Efter en vellykket klaverdebut rejste han til Paris hvor han fortsatte sine studier hos klavervirtuosen Robert Casadesus. Særlig interesserede han sig for moderne franske komponister, og blandt danske specielt Knudåge Riisager. Hjemkommen blev han en meget benyttet akkompagnatør, ofte brugt af udenlandske solister. Imidlertid søgte Sejr Volmer-Sørensen også andre veje. Allerede 1937 var han i gang med at skabe Riddersalen som avantgardescene sammen med Sam Besekow og hans trup. Her viste han sit store administrationstalent og sin evne til at skaffe penge til driften. Under besættelsen var han medstifter af Lulu Ziegler-kabaret'en i Lille Kongensgade. 1945 trådte han sammen med musikforlaget Engstrøm & Sødring og Richard Stangerup og dannede et koncertbureau og impressariekonsortium, Concern, og her udviklede han sig til en fremragende PR-mand, ikke mindst med de talrige week-end-shows og humørparader som fyldte K.B. hallen uge efter uge. 1949 gik han sammen med Aage Stentoft og Richard Stangerup i Scantocon der præsenterede de første is-revyer i Skandinavien og senere verdensomspændende turneer.

1950 begyndte en 12-årig periodes virke for Danmarks radio og TV hvor han blev stadig mere kendt af lyttere og seere – især under de store landsomfattende indsamlinger til Ungarns-hjælpen, U-landshjælpen og Flygtningehjælpen – men også under hans showprægede udsendelsesserier som fx TV i Tivoli, Telefonen ringer og På'en igen. Men så følte han sig atter tiltrukket af det frie marked og oprettede Lulus lysthus i Gilleleje sommeren 1961. 1962-65 var han instruktør for Cirkus-revyen. Sejr Volmer-Sørensen ejede mange modstridende egenskaber. Han var arrogant og folkelig, hård og blid, selvglad og ejegod, forfængelig og beskeden, tilgivende og aldrigglemmende. For sprog havde han et fint øre. Allerede da han i sin ungdom studerede musik i Paris gjorde han sprogstudier på Sorbonne, og med tiden opbyggede han en sjælden karriere som oversætter – især af operaer, operetter og musicals. Jeanne d'Arc på bålet af Arthur Honegger og Lucretias voldførelse af Benjamin Britten oversatte han til den kgl. opera, foruden utallige lystspil og farcer som blev opført på privatteatre, landsdelsscener og radio- og TV-teatret. Hans produktion af schlagertekster var enorm (ca. 900) – foruden revynumre og filmnumre (bl.a. til Forelsket i København). Han vandt både et dansk og et internationalt melodi grand prix sammen med komponisten Otto Francker.

1966 tog Sejr Volmer-Sørensen endnu et talent i brug. Hos sin svoger, teaterchef Poul Petersen på Ålborg teater debuterede han 52 år gammel som skuespiller uden nogen som helst uddannelse. Han spillede en snusket gangster i gyseren Man tror det er løgn. Og titlen passede til præstationen. Han kom straks derefter på et gæstespil på Rogaland-teatret i Stavanger – og fik en stor karakterskuespillersucces sammen med Ove Sprogøe på Det ny teater i Kaptajn Shell og kaptajn Esso, 1974. Fornemst var måske hans fremstilling af den afdankede komiker i Gå te' komik te' vinter på Gladsaxe teater 1978. Som revyskuespiller leverede han en lang række fortræffelige præstationer i sine egne revyer og måske ypperligst i hans sidste tid med en parodi på den amerikanske pianist Liberace i Cirkus-revyen 1981 hvor han atter beviste sine store evner som pianist. Hans sidste "fag" som teaterdirektør var måske det mest sejrrige. Han genopvakte de hensygnende sommerrevyer i Nykøbing F. 1972-78 med den glorværdige serie af Revykøbing kalder samt Cirkusrevyerne fra 1979. Fra 1976 var han leder af den nye Amagerscene hvor han satte sit særlige præg – ikke mindst på en række vinterrevyer og musicals som Lånte fjer, Ja mor? Nej mor!, Hotel Prominent og Prinsen og korpigen – alle med musik af Bent Fabricius-Bjerre. Sejr Volmer-Sørensen indtalte en lang række dokumentarfilm, foruden flere af Walt Disneys dyrefilm (Den levende ørken, Den døende prærie) og oversatte Disneys Junglebogen. Han har indtalt og -sunget adskillige grammofonplader og spillet flere roller på film og i radio- og TV-teatret (bl.a. i Bella og Kommunisten).

Sejr Volmer-Sørensen vil blive husket i mange år i Danmark som sin tids største showmand. Han blev radiofavorit 1950, fjernsynsfavorit 1960, vandt 1962 det danske melodi grand prix med Vuggevise og 1963 det europæiske melodi grand prix med Dansevise. Han fik den norske Teatertrold 1966, Omsorgsprisen 1978, Bakkens Oscar 1979, Årets københavner 1979, Årets Dirch 1981 og blev Århus studenterrevys æreskunstner samme år.