Sophie Hedevig

Sophie Hedevig, 28.8.1677-13.3.1735, prinsesse. Allerede som barn blev Sophie Hedevig forlovet med sin fætter kurprins Johan Georg (IV) af Sachsen, og 1689 blev det bestemt at brylluppet skulle finde sted to år senere. Forinden blev dog den unge kurprins ved faderens død i sept. 1691 selv herre, og hans hjerte havde allerede i nogen tid været fuldstændig optaget af en anden dame. Dec. s.å. måtte moderen, enkekurfyrstinde Anna Sophie, Christian V's søster, til sin store fortvivlelse meddele at hendes søn havde erklæret ikke at kunne elske prinsessen, og Christian V hævede da straks forlovelsen.

Der kom snart nye partier på bane. Allerede 1692 var der tale om prinsessens ægteskab både med fætteren Karl XII af Sverige og den romerske konge (senere kejser) Josef I. I årene 1694–97 forhandledes der meget ivrigt om ægteskabet med den sidstnævnte. Det var særlig religionsspørgsmålet som voldte vanskeligheder da man fra kejserlig side stillede den fordring at prinsessen skulle gå over til katolicismen. I begyndelsen afviste man det bestemt fra dansk side, men siden skiftede Christian V selv mening hvorimod prinsessen bestemt vægrede sig ved at skifte tro. Ikke bedre udfald fik de forhandlinger der navnlig 1698 førtes om et ægteskab mellem hende og Karl XII af Sverige; Karl XII havde absolut ingen lyst til at gifte sig, og partiet stødte desuden på stærk modstand hos det holstenske parti i Sverige.

Prinsessen forblev ugift til sin død; de senere rygter om et hemmeligt ægteskab mellem hende og overkammerherre Carl Adolph v. Plessen, der var så nøje knyttet til hende og broderen prins Carl savner sikkert ethvert grundlag. Så længe moderen levede opholdt prinsessen sig hos hende og efter hendes død 1714 ved selve hoffet indtil Frederik IV's ægteskab med Anna Sophie og dennes påfølgende kroning hidførte et brud inden for kongefamilien. Prinsessen og prins Carl forlod nu hoffet og tog ophold på Vemmetofte. I de sidste år af Frederik IV's regering kom der dog en slags udsoning i stand.

Efter moderen havde prinsessen arvet Gjorslev og Erikstrup som hun 1716 tilskiftede kongen for Dronninglund, Dronninggård og Børglum kloster i Jylland. Ved broderens død 1729 arvede hun dennes besiddelser Vemmetofte og Højstrup og Charlottenborg i Kbh., men også hans ret betydelige gæld. Det lykkedes hende dog inden sin død at få den omtrent helt afbetalt, dels ved at sælge sine jyske godser, dels ved hjælp af den meget rigelige apanage som Christian VI ved sin tronbestigelse tilstod hende samtidig med at han skænkede hende Sorgenfri slot og 150 trd. htk. i jordegods, bl.a. Dronninggård og Frederiksdal. Her lod hun 1721 oprette fem almueskoler.

Sophie Hedevig var en velbegavet kvinde med levende religiøse interesser og betydelig sans for musik og malerkunst som hun også selv dyrkede, ligesom hun samlede en hymnologisk bog- og håndskriftsamling, som af hendes broderdatter Charlotte Amalie blev skænket universitetsbibl. i Kbh. I sine sidste år var hun meget svagelig. Ved sit testamente oprettede hun i overensstemmelse med moderens vilje et adeligt jomfrukloster af Vemmetofte og Højstrup med tilliggende gods.