Sophie Bille

Sophie Bille, 15.2.1634-9.1.1693, adelsdame. Født på Rugård, død på Damsbo, begravet i Ejsing k. B. har samlet og af adskillige bøger uddraget en bønnebog som udkom første gang 1678 og siden ofte blev oplagt med navnet skjult i et kryptogram og under titlen De udvaldes uforgængelig Krone i Himmelen. Den har haft vid udbredelse både i Danmark og Norge og hører til den svundne tids kernefulde opbyggelsesbøger; sidste udgave er fra 1805. I sit ægteskab var hun mor til tolv børn.

Familie

Forældre: rigsmarsk Anders B. til Damsbo (1600–57) og Sophie Jacobsdatter Rosenkrantz (død 1667). Gift 24.8.1651 i Odense med Mogens Rosenkrantz til Glimminge, født 30.5.1622, død 17.5.1695, s. af Holger Rosenkrantz (1586–1647) og Lene Gyldenstierne (1588–1639).

Bibliografi

Danm.s adels årbog VII, 1890 93. W. Mollerup og Fr. Meidell: Bille-ættens hist. II, 1893. F. C. Schønau: Saml. af danske lærde fruentimmer I, 1753 145–65. Solveig Tunold i Fund og forskning X, 1963 36f.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig