Sten Gudme, 3.11.1901-8.2.1961, journalist. Født i Århus, død på Rigshosp., Kbh., urne på de ukendtes gravplads, Bispebjerg kgd. G. blev student fra Ordrup gymnasium 1919 og blev cand.polit. 1925, men allerede i studieårene dyrkede han journalistikken der var hans lidenskab fra drengeårene, og en kort tid var han ansat ved Flensborg Avis. Efter afslutningen af sin statsvidenskabelige eksamen kom G. til London som korrespondent for Dagens Nyheder, og 1929 blev han dette blads redaktionssekretær. Det var først og fremmest i denne for offentligheden anonyme, men centrale funktion på en avis at G. i mange år lagde fremragende evner for dagen. Han forbandt sansen for nyheder og idérigdom med en sikker fornemmelse af ombrydningens betydning for stoffets hensigtsmæssige præsentation. I det svært regerlige orkester af selvhævdende solister, som en journalistisk medarbejderstab ofte er, formåede G. i kraft af menneskelige egenskaber, tillidvækkende ro, kammeratlighed og lune at bringe musikanterne i harmoni. "Han var formentlig den tids bedste redaktionssekretær" skriver Terkel M. Terkelsen i sine erindringer. – Under den store talent-udvandring fra Dagens Nyheder der fandt sted under Gyldendal-direktøren Frederik Hegels kortvarige, men lunefulde ejerskab i midten af trediverne fulgte G. med. Han blev i 1934 redaktionssekretær ved Berlingske Tidende, men kom allerede efter et års tids forløb til Politiken hvor han var ved Danmarks besættelse 1940. I 1941 sendte englænderne imidlertid bud efter ham. Under foregivende af et pressemæssigt ærinde i Stockholm fik han tysk udrejsetilladelse og bragtes hurtigt fra Sverige til London hvortil han ankom som den første civile modstandsmand fra Danmark. De tyske besættelsesmyndigheders reaktion på flugten blev et krav om at Politikens chefredaktør Niels Hasager skulle træde tilbage, en repressalie der dog afværgedes ved udnævnelsen af en medredaktør. Denne havde dog hverken lyst eller lejlighed til at fungere i den foregivne hensigt

I England gjorde G. en stor indsats både inden for den frie danske bevægelse og i den britiske propagandavirksomhed. I London var han medstifter og medlem af Dét danske råd, sekretær for J. Christmas Møller hvis ankomst han havde været med til at forberede, og hyppig taler i BBCs udsendelser til Danmark. Han udsendte 1942 bogen Denmark: Hiller's "model protectorate" der i lang tid forblev den allierede offentligheds vigtigste kilde til forståelse af forholdene i Danmark i besættelsens første tid. En tid lang var G. stationeret i en "hemmelig" landsby i Midtengland hvor en stor del af det engelske oplysnings- og propagandaarbejde med sigte på det tyskbesåtte Europa var koncentreret. G. organiserede herfra radioudsendelser der foregav at komme fra en frihedssender i Danmark og virkede som layout mand ved de millioner af flyveblade som Royal Air Force kastede ned over det besatte Europa. I krigens sidste år kom G. til Sverige hvor han i Stockholm kom ind i ledelsen af Dansk pressetjeneste som forbindelsesofficer mellem denne informationscentral og BBCs danske afdeling. Efter befrielsen var G. et par år medredaktør af Information og bidrog væsentligt til dette tumultuarisk startede blads udvikling mod en mere professionel journalistik. Bladets dengang beskedne materielle muligheder kunne dog ikke tilfredsstille en ikke-skrivende pressemand hvis evner havde behov for "de store maskiner". Fra 1947 var han knyttet til Ekstrabladet som redaktionssekretær, de sidste år som udenrigspolitisk medarbejder. G. var stærkt optaget af nødvendigheden af større udenrigspolitisk oplysning, og han ofrede mange af sine evner og kræfter på det udenrigspolitiske tidsskrift Fremtiden hvis medstifter han var, og for hvilket han var ansvarshavende redaktør fra 1945 til sin død. Gennem 30 år var han korrespondent til The Times og blev efterhånden den medarbejder der længst havde været knyttet til dét store Londonblad.

Familie

Forældre: rektor, cand.teol. Olaf Joachim G. (1862-1925) og Anne Kathrine Barbara Lindbæk (1868-1911). Ugift. -Bror til Peter de Hemmer G.

Udnævnelser

R. 1951.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Nationaltid. 3.11.1951. Børge Outze i Information 8.2.1961. Journalisten 15.3.s.å. Fremtiden XVI, s.å. nr. 2 9f. Terkel M. Terkelsen: Fra pålidelig kilde, 1977. – Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig