Stig Jensen

Stig Jensen, Stig Erik Jensen, 28.7.1894-19.2.1979, redaktør, forlagsdirektør. Født i Sorø, død i Kbh. (Mariebjerg), begravet i Sorø. J. tog studentereksamen fra Sorø 1913 og studerede først forstvæsen på landbohøjskolen, senere til filosofikum ved universitetet for derpå at studere ved kunstakademiets grafiske skole. Han afbrød studierne for at vælge journalistikken og blev medarbejder ved Verden og Vi samt Jyllandsposten, og efter en række studieophold i udlandet og aftjeningen af værnepligt – hjemsendt som løjtnant – blev han en årrække reklamechef på Berlingske Tidende samt lærer på Kunsthåndværkerskolen. Samtidig blev han dansk korrespondent for Svenska Dagbladet, startede sit eget pressebureau med forlagsvirksomhed og agentur for udenlandske blade. – Da besættelsen kom 1940 var J. i besiddelse af talrige kontakter i bl.a. dansk og svensk bladverden og fik stor succes med udbredelsen af Svenska Dagbladet i Danmark. Fra første færd var han en kompromisløs kritiker af regeringens politik og på årvågent udkig efter et videregående modstandsarbejde. En første chance kom da han påtog sig kurérrejser til Stockholm for de danske efterretningsofficerer, men for alvor blev han inddraget da faldskærmsofficeren M. C. Rottbøll i april 1942 kom til Danmark. J. husede ofte denne og bistod ham med råd og dåd samt skaffede ham en vigtig kontakt til Dansk samling, ligesom han var behjælpelig da en våbenmodtagelse i august 1942 blev arrangeret i Jylland. Fra da af var J. dybt involveret i faldskærmsfoikenes arbejde og i modstandsarbejde i øvrigt, bl.a. illegal presse. Hans engagement øgedes foråret 1943, hvor en ny faldskærmschef, Flemming B. Muus, straks optog kontakt med ham, og hvor han i august 1943 påtog sig at organisere våbenmodtagelse ved Gyldenløveshøj på Sjælland. Fra nu af hørte J. til modstandsbevægelsens inderkreds og var i efterårsmånederne 1943 stærkt aktiv for at knytte kontakt mellem ledende marineofficerer og modstandsbevægelsen, og da Muus i dec. 1943 vendte tilbage fra London med opfordring til at opstille en undergrundshær, og frihedsrådet med henblik på denne opgave nedsatte et såkaldt M-udvalg, indtrådte J. i udvalget hvor han blev en energisk talsmand for en klar modstandslinje, fuld af skepsis og sarkastisk kritik over for frihedsrådets da indledte samarbejde med hærens ledende officerer. M-udvalgets arbejde bar frugt, ikke mindst takket være J.s energiske indsats. Bl.a. virkede han for at arbejdet i Jylland skulle lægges i hænderne på vennen Flemming Juncker. På få måneder skabtes talrige grupper landet over, men da M-udvalget efter en engelsk forholdsordre blev ophævet og afløst af et K-udvalg, nedsat af frihedsrådet, nægtede J. at indtræde i dette da han fandt at der nu blev tale om en stigende officersindflydelse, og at rekruttering var sket under den forudsætning at de civile modstandsgrupper ikke kom under hærens kommando. Hans nej til K-udvalget var og blev opfattet som en markant protest.

Men den største modstandsopgave ventede endnu for J. August 1944 annoncerede London at man efter en lang pause ville genoptage nedkastningerne over Sjælland, nu i stor stil, og det blev påny J. der organiserede en modtagelse ved Gyldenløveshøj. Derpå fulgte en voldsom ekspansion af modtagearbejdet, og efter en razzia omkring den oprindelige modtagegruppe tilfaldt det ham at reorganisere alt modstandsarbejde i landsdelen. Dette krævede en vidtgående specialisering med særlige modtagegrupper og en særlig fordelingsorganisation samt direkte radioforbindelse til London, og under udbygningen lagde J. vægt på sikkerhed og effektivitet, det første en forudsætning for det sidste. I alt blev ca. 80 pladser anmeldt hvoraf 57 kom i funktion med i alt 82 modtagelser. Arbejdet herpå prægedes af J.s store modstandserfaring, handlekraft og overblik, og hans utrættelige oplagthed og djærve humor fik stor betydning for medarbejderkredsen omkring ham. Tabsprocenten blev reduceret til et minimum, og arbejdet fik vital betydning mht. at dække landsdelens materielbehov. I begyndelsen af maj 1945 var alt lagt til rette til en eksplosiv ekspansion af arbejdet med masseleverancer til bl.a. Kbh. – Efter krigen blev J. først direktør for Chr. Erichsens Forlag, derpå en årrække annoncechef på Ekstrabladet hvorefter han startede sit eget forlag, udgav i over ti år Illustrerede klassikere samt i samarbejde med Bonniers forlag tidsskriftet Natur og teknik og andre publikationer. En tiltagende invaliditet efter et færdselsuheld tvang ham til at opgive sin virksomhed. Han har skrevet Sandfærdige løgnehistorier fra besættelsen, 1970.