Suzanne Brøgger

Suzanne Brøgger, Suzanne Preis Brøgger Zeruneith, f. 18.11.1944, forfatter. Suzanne Brøgger har berettet om sin opvækst og ungdom i erindringsromanen Creme fraiche, 1978. Faderen, fra hvem hun har sine kunstneriske anlæg, måtte pga. nervesygdom opgive en pianistkarriere og slå sig igennem som forretningsmand. Moderen, til hvem hun var stærkt knyttet, tilhørte det københavnsk-jødiske bourgeoisi. Da datteren var seks år blev forældrene skilt; hun kom i Bernadotte-skolen i Hellerup, men efter at hendes mor havde giftet sig på ny isolerede hun sig efterhånden i husets kælder: her "skabtes grundlaget for det der kaldtes min asociale holdning og min øretæveindbydende egoisme". Stedfaderen fik efter sin universitetseksamen ansættelse i Ceylon, senere Thailand, hvor Suzanne Brøgger kom til at fortsætte sin skolegang da hun først havde taget mellemskoleeksamen fra Akademisk kursus. Et kærlighedsforhold til en fransk diplomat i Bangkok fik indgribende betydning for hendes udvikling; han blev også hendes intellektuelle vejleder i den lange korrespondance de førte efter at hun måtte tage tilbage til Danmark for at blive student fra den meget konservative Th. Langs pigekostskole i Silkeborg.

Efter studentereksamen gik hun på Københavns universitet som hun fandt stærkt autoritært, og tog 1. del af russisk; men hendes interesser gik i kunstnerisk retning, og hun fik bl.a. en stum rolle på Det kgl. teater som Helena i Troilus og Cressida, 1968. Hun forsøgte også at skrive en roman og indsendte artikler til bladene. Med sit kendskab til de østlige sprog og kulturer fik hun reportageopgaver i Sovjet, Mellemøsten og Vietnam. Det var dog ikke så meget det politiske der optog hende som de menneskelige relationer, forskellene i levemønstre og fremfor alt kærlighedsformer. I diskussionerne med sin franske elsker havde hun udviklet ideer om erotisk integritet og den frie Eros som måtte støde voldsomt an mod vesterlandsk og dansk ægteskabs- og seksualmoral. Denne blev samtidig stillet til debat af den nye kvindelitteratur efter 1970, men især med socialistiske og venstrepolitiske udgangspunkter. Derfor vakte hun røre med debutbogen Fri os fra kærligheden, 1973, der ifølge forordet "handler om nødvendigheden af og vanskeligheden ved at smide den psyko-fysiske bagage overbord", og dens efterfølger Kærlighedens veje og vildveje, 1975, som i lignende blandform af essays og fiktion hævder en radikal individualisme. Hun fik PH-prisen og et provokerende image i offentligheden. Oversættelsen til amerikansk gav anledning til en rejse til USA som danner rammen om Creme fraiche. Her skildres bl.a. mødet med Henry Miller som sammen med Anaïs Nin hører til hendes litterære forbilleder.

Modstykket til denne ekstravagantkosmopolitiske bog er En gris som har været oppe at slås kan man ikke stege, 1979, en række øjebliksbilleder fra den sjællandske landsby hvor hun har slået sig ned. Et idol for hendes livskunst var en københavnsk hattesyerske som hun har forherliget i et portræt-epos Tone, 1981. Tone er senere blevet dramatiseret. 1984 udgav hun som en art videreførelse af Creme fraiche romanen Ja. Trilogien afsluttes med Transparence, 1993, hvori der gøres op med den af medierne tillagte rolle som forførerske, i stedet siger hun ja til en mand. Jadekatten, 1997, der betragtes som et hovedværk i hendes forfatterskab, er en slægtssaga om den polsk-jødiske familie, præget af familiens forfald og moderopgør.

Suzanne Brøgger har desuden skrevet skuespil, bl.a. Efter orgiet, 1992, der sætter fokus på situationen efter det, man havde opfattet som seksuel frigørelse, hvor de menneskelige forhold er endt i pervertering. Suzanne Brøgger har udgivet flere essaysamlinger, f.eks. Den pebrede susen, 1986, Sejd. Artikler og essays 1990-2000 kom 2000. 2010 fulgte essayet Jeg har set den gamle verden forsvinde: hvor er mine øreringe: brevet til prinsen af Mogadonien med beskrivelse af de skrantende forhold i Danmark. Hun har endvidere gendigtet Vølvens spådom, 1994; Inanna: himlens og jordens dronning, 2007, er gendigtning af myter og hymner til den sumeriske gudinde. Suzanne Brøgger har udtalt, at hendes bøger bevæger sig mellem fiktion og virkelighed, essay og roman, hvilket bl.a. præger bogen Sølve, 2007. 2014 kom erindringsværket SZ : Et livs billeder 1944-2014.

Suzanne Brøgger har modtaget en lang række priser, bl.a. Selskabet til de skjønne og nyttige videnskabers pris 1981, De gyldne laurbær 1982, Ingrid Jespersens legat 1984, Tagea Brandts rejselegat 1985, Statens kunstfonds livsvarige ydelse 1985, Holberg-medaillen 1992, Paul Hammerich-prisen 1993, Søren Gyldendal-prisen 1999 og Rungstedlundprisen 2005. I 1997 blev hun medlem af Det danske akademi; hun var medlem af Dansk sprognævn 2000-06 og bestyrelsesmedlem i Gyldendalske boghandel, Nordisk forlag A/S 2000-08.