Svend Åge Madsen

Svend Åge Madsen, f. 2.11.1939, forfatter. Efter 1958 at være blevet student læste Svend Åge Madsen i tre år matematik – en interesse der ikke fornægter sig i forfatterskabet. Dette indledtes 1963 med romanen Besøget hvor han slog den skrivemåde og tematik an, han i sit senere forfatterskab har anvendt. Svend Åge Madsen hører til den reflekterende forfattertype, men er samtidig den mest fabulerende indenfor den skrifttematiske genre i sin generation. Han beskriver ikke en virkelighed, men bruger de frie valgmuligheder som sproget og fiktionen giver til at skabe et poetisk univers. Det er ikke en digtning der i traditionel betydning leverer en livsanskuelse, men en sådan kommer dog indirekte til udtryk gennem Svend Åge Madsens skrivemåde som han har udtrykt det 1966: "Man ser, at den ene mulighed ikke kan vælges fremfor den anden. Måske skal mine bøger også vise den forbløffelse, der griber en, når man tænker over, hvorfor man har valgt på den og den måde og indser, at det egentlig ikke kan begrundes. Det er for mig den afgørende forskel mellem traditionelle og moderne romaner."

Af hans bøger efter debutromanen skal nævnes Lystbilleder, såkaldt uroman 1964, Tilføjelser, der består af fem hæfter samlet i en kassette, 1967, Liget og lysten, roman 1968, kriminalromanen Tredje gang så tar vi ham, 1969, Sæt verden er til, 1971 (en af Svend Åge Madsens mest filosoferende romaner om skriften og verden), Dage med Diam eller Livet om natten, roman 1972, den mere samfundsengagerede roman Tugt og utugt i mellemtiden I-II, 1976 (omskrevet til opera af John Frandsen, 1998-2004) og den satiriske Se dagens lys, 1980. Romanen Syv aldres galskab, 1994 foregår både i 1600-tallet og i Århus i vor tid. I At fortælle menneskene, 1989 er en mosaik af fortællinger om 126 personer. I de to bøger Kvinden uden krop, 1996 og Genspejlet, 1999 rejser Svend Åge Madsen en række videnskabsetiske spørgsmål som følge af teknologiens muligheder. Desuden kan nævnes romanen Mange sære ting for, 2009, der kan have karakter af en kriminalroman, og Når man mailer, 2009 er en samling af e-mails sendt af Svend Åge Madsen til en ven.

Blandt hans novellesamlinger kan nævnes Nærved og næsten, 2000, Ude af sit gode skind – og andre noveller, 2004 samt Manden der opdagede at han ikke eksisterede, 2007 om skyld, straf og identitet. Hans mangesidede forfatterskab omfatter også børne- og ungdomsbøger som Den usynlige myre, 1995. Svend Åge Madsen har endvidere skrevet radiospil og teaterstykker, udg. i Et livstykke og andre stykker. 1967. Af nyere dramatiske værker kan nævnes Robert og Judith, 1993 samt hørespillet Kopisten 1994. Han var husdramatiker ved Århus teater 1983-86. Sammen med sin kone Bendte Ingerlise Madsen har han under pseudonymet Marianne Kainsdatter skrevet flere kriminalromaner, bl.a. Engleskyts, 2002.

Svend Åge Madsen betragtes som en af de betydeligste forfattere i moderne dansk litteratur; hans forfatterskab er præget af dels humor, dels eksperimenteren med litteraturens muligheder. Forfatterskabet er omfattende, og hans bøger er oversat til adskillige sprog. Han modtog Det danske akademis pris 1972, Søren Gyldendal-prisen 1985, Holberg-medaillen 1990 og De gyldne laurbær 2000.