Svend Grue-Sørensen

Svend Grue-Sørensen, 11.9.1902-25.3.1975, gårdejer. Født i Århus, død i Sønder Hjerm, begravet i Hjerm. Med baggrund i ophold på Askov 1919-20 og 1920-21 og Ladelund landbrugsskole 1921 kom G.-S. på landbohøjskolen hvorfra han 1924 blev landbrugskandidat. Straks derpå blev han konsulent i fællesledelsen for kvægavls- og kontrolforeninger i Ringkøbing amt og i De samvirkende landøkonomiske foreninger sst. Her virkede han til 1946 samtidig med at han allerede 1934 overtog en større gård i Hjerm (og straks blev formand i det lokale andelsmejeri). Sin organisationspolitiske løbebane indledte han for alvor 1934 med en bestyrelsespost i Struer Andelsslagteri hvis formand han blev 1954. Herfra gik en lige linje til formandsposten i Danske Andelsslagteriers Tarmsalg 1961. En tilsvarende udviklingslinje indledtes 1946, da han (til 1966) blev formand for landboforeningerne i amtet for så herfra at fortsætte til bestyrelsen for Foreningen af jyske landboforeninger hvis 1. næstformand han var 1957-65, og til De samvirkende danske landboforeningers bestyrelse (også til 1965) og landbrugsrådet (1957-65). Da man 1959 skulle vælge Hans Pinstrups afløser som jysk formand, havde mange nok ventet at se G.-S. som kandidat. Som repræsentant for partiet venstre kom han 1946 ind i Hjerm sogneråd og 1947(–50) i folketinget, valgt i Holstebrokredsen. 1951-53 var han medlem af landstinget. En opgave han viede mange af sine kræfter, var hvervet som formand for Dansk landbrugs andelsmaskin-indkøb (1959-65). Det var en stor skuffelse for ham at han ikke nåede at få det skrantende foretagende bragt på fode, inden han blev spændt ud af bestyrelsen. Det følgende år afviklede han sine offentlige hverv med to meget sigende undtagelser: ledelsen af Struer Andelsslagteri og medlemskabet af statens jordlovsudvalg (1951 ff.). Den nære forbindelse mellem andelshavere og andelsselskab var for ham den helt afgørende forudsætning for selskabernes fortsatte trivsel. Han var ingen ven af sammenlægninger, hverken på andelssiden eller på bedriftsplanet. Når man på centralt som på lokalt hold havde gjort sig så store anstrengelser for at skaffe det mindre brug bedre eksistensbetingelser, ikke mindst i hans eget amt, opfattede han vor tids godssamling som en trussel mod familiebruget. Når G.-S. trods sine fremragende egenskaber, fagligt som personligt, ikke nåede helt til tops, skyldes det nok at han med sine markante og idealistisk holdte synspunkter ikke besad den smidighed og den udtalte higen efter indflydelse som en organisationspolitiker nødvendigvis må besidde.