Svend Nielsen

Svend Nielsen, Svend Aage Nielsen, 15.8.1893-21.2.1981, nationalbankdirektør. Født i Tybjerg, død på Skt. Lukas stiftelsen, begravet Hellerup kgd. N. blev student 1913 fra Frederiksborg, cand. polit. 1919, s.å. sekretær i det statistiske departement, fuldmægtig 1930, ekspeditionssekretær 1934 og kontorchef 1936. 1925-27 var han tillige assistent ved universitetets statistiske laboratorium, 1923-27 sekretær ved byggekontrolnævnet og 1923-37 sekretær ved forligsinstitutionen. 1928 påbegyndte han et mangeårigt samarbejde med C. V. Bramsnæs, da han blev forretningsfører for Arbejdernes andelsboligforening hvor Bramsnæs var formand. N.s dygtige daglige ledelse af foreningen varede til 1933, da han blev chef for indenrigsministeriets boligafdeling der skulle administrere den s.å. gennemførte lov om støtte til boligbyggeriet. Dette arbejde varede til 1936. Han var desuden medlem af realkreditkommissionen af 1933, af arbejdsløshedsrådet af 1934 og af befolkningskommissionen af 1935. 1937 blev han underdirektør i Nationalbanken og 1939 vicedirektør og dermed i en række tilfælde stedfortræder for Bramsnæs. I begyndelsen af besættelsen udarbejdede han bl.a. sammen med professorerne Carl Iversen og Axel Nielsen en redegørelse for virkningerne af et økonomisk fællesskab med Tyskland. Fra 1943 var han bankens repræsentant i finansministeriets udvalg af 30.1.s.å. der skulle forberede efterkrigstidens økonomiske politik. Ved Bramsnæs' afgang 1950 ventede mange, at N. ville afløse ham som bankens ledende direktør, men det skete først sidst på året efter H. Koeds død. N. var kgl. direktør til 1964. 1951 fik han ved den såkaldte brevaftale med regeringen fastlagt retningslinjer der blev afgørende for pengepolitikken i 1950erne. Han søgte i det hele at hævde bankens selvstændighed og udtalte sig ofte kritisk om den almindelige økonomiske politik. I begyndelsen af 1960erne advarede han mod lønforhøjelser og rejste i foråret 1962 spørgsmålet om oprettelse af et sagkyndigt organ til oplysning om landets aktuelle økonomiske situation. Det økonomiske råd som blev etableret i slutningen af s.å. var han ikke altid enig med. N. havde lune og var en smidig administrator. Uanset sin kritik af den økonomiske politik havde han dog som helhed et godt forhold til regeringerne. N. var medlem af Board of Governors i den internationale bank 1950-61 og den internationale valutafond 1950-64. Han var medlem af bestyrelsen for Laurits Andersens fond 1946-58, af Akademiet for de tekniske videnskaber 1951-72, af bestyrelsen for Byggeriets realkreditfond 1959-67. Efter at være pensioneret var han 1965-69 medlem af nationalbankens repræsentantskab og 1965-71 af bestyrelsen for A/S Det danske Stålvalseværk.

Familie

Forældre: lærer Hans N. (1860-1941) og Maren Sophie Nielsen (1869-1954). Gift 19.9.1919 i Kbh. med Ellen Margrethe Marott, født 5.6.1891 i Århus, d. af redaktør Emil M. (1856-1940) og Fanny I. E. Rasmussen (1862-1946).

Ikonografi

Mal. af Victor Brockdorff, 1965 (Nationalbanken). Foto.

Bibliografi

Nationaltid. 15.8.1943. Socialdemokraten 15.8.1953. Erik Hoffmeyer i Politiken 31.12.1964. Dansk penge-hist. II, ved Erl. Olsen og E. Hoffmeyer, 1968. Steffen Lenschau-Teglers i Børsen 14.8.1968. Lynge Lyngesen i Berl. tid. 15.8.s.å.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig