Tage Skou-Hansen

Tage Skou-Hansen, 12.2.1925-11.11.2015, forfatter. Tage Skou-Hansen voksede op i Holsted, Kolding og Århus hvor han tog nysproglig studentereksamen 1942 fra Marselisborg gymnasium. Efter magisterkonferens i almindelig og sammenlignende litteraturhistorie fra Århus universitet 1950 blev han forlagskonsulent og tidsskriftredaktør i København; for Wivels forlag og Heretica 1952–53 (sammen med Frank Jæger), for Gyldendal og Vindrosen 1954–58 (sammen med Peter P. Rohde). Til Heretica bidrog Tage Skou-Hansen selv med en række betydelige essays, fx Forsvar for prosaen, 1950. Han debuterede stærkt med besættelsesromanen De nøgne træer, 1957, en lidenskabelig kærlighedshistorie med dramatisk sabotagebaggrund og tidsbestemt afkaldsmoral i slutningen. Handlingen er henlagt til Århus. Efter debutsuccesen (bogen er oversat til mange sprog og filmatiseret 1991) vendte Tage Skou-Hansen tilbage til Jylland. Han var 1958–67 litteraturlærer ved Askov højskole hvor han nåede at skrive to bøger. Også Dagstjernen, 1962, er en besættelsesroman; den handler om stikkerlikvideringer og kan opfattes som et forsinket svar til Martin A. Hansen der efter krigen havde moralske skrupler over sin "Dialog om Drab og Ansvar" fra 1944. På den anden side, 1965, fortsætter de etiske og psykologiske overvejelser i andet régie, et ægteskab hvor oprigtigheden og jævnbyrdigheden er gået tabt; bag bogen aner man K.E. Løgstrups Den etiske fordring, en af højskoledebattens "bibler" i tresserne.

Tage Skou-Hansens møde med Indien 1966 var voldsomt; konflikten mellem lidelsen derude og velfærden herhjemme eksploderer i Hjemkomst, 1969 hvor forfatteren strammer sproget, eksperimenterer med romanformen og skyder sig mere politisk bevidst ind på det parcelhusdanmark der senere blev et af hans mærketemaer. Samme år lavede han sammen med Franz Ernst dokumentarfilmen Højskolejournal 69; allerede i Hereticatiden havde Tage Skou-Hansen vist filmmediet opmærksomhed, og 1970–72 sad han som medlem af Filmfondens bestyrelse.

Tredje halvleg, 1971, betegner det afgørende gennembrud i forfatterskabet. Bogen består af en række kortere tekster, oprindelig skrevet fordi en freelancer – og det havde Tage Skou-Hansen været siden 1967 – havde brug for den type materiale fx til radio og antologier. Men det viste sig at Holger Mikkelsen fra De nøgne træer kunne redigeres frem af teksterne der i deres indre sammenhæng blev til "en slags udviklingsroman om tilblivelsen af en borgerlig liberalist". Alligevel begyndte Tage Skou-Hansen også på sin næste roman Medløberen, 1973, uden at tænke på Mikkelsen; men han trængte sig på under skrivningen, og nu holdt hans forfatter fast på ham. Den træge og tænksomme sagfører har vist sig at være en velegnet formidler af det Tage Skou-Hansen har på hjerte. Tolvtemanden, 1972, (med grafik af Anders Kirkegaard) er en lang essay-novelle om Judas-skikkelsen. I Den hårde frugt, 1977 knyttes tråden tilbage til debutromanen samtidig med at hovedpersonen udfordres af den nye protestgeneration et sidetema er videreudviklet i skuespillet Nedtælling, 1978, om en aktivistgruppe. 1982 fik Tage Skou-Hansen opført og udgivet endnu et skuespil, Nedenom og hjem. Med Over stregen satte Tage Skou-Hansen 1980 et foreløbigt punktum for romansuiten om Holger Mikkelsen; de fem bøger foreligger i en samlet udgave 1981.

"Jeg vil fremfor alt skrive koncentreret og intenst og med en poetisk kvalitet i prosaen, som Faulkner har den", har Tage Skou-Hansen sagt. Det er i høj grad lykkedes for ham; han har med Mikkelsen som medium og i kraft af sin sikre "virkelighedsfølelse" evnet at sætte det danske samfund i 1970'erne på en romanform der har kunnet engagere en bred læserkreds. Det er lighedsutopien, drømmen om at gøre mennesker jævnbyrdige, der optager Tage Skou-Hansen, og i de senere romaner hvor samfunds-aspektet bevidst er bredt ud står det klart at løsningen af dette problem er en politisk opgave, den politiske opgave.

Med romanerne På sidelinjen, 1996, og Frit løb, 2000, vender Tage Skou-Hansen igen tilbage til Holger Mikkelsen. I den syvende og hidtil sidste bog i romanserien mødes Holger Mikkelsen igen med Gerda, og på en biltur gennem Europa fortæller han om sin traumatiske barndom og kan herefter forenes med Gerda. Med Springet: en historie fra det runde bord, 1986, indleder Tage Skou-Hansen en ny romanserie. En flok klassekammerater samles til deres 40-års-studenterubilæum, hvor de taler om deres ven, den håbefulde digter Aksel, der valgte at blive nazist og faldt ved Østfronten, og prøver at forstå hans radikale valg. Serien fortsætter med Krukken og stenen, 1987, Det andet slag, 1989, og Sidste sommer, 1991; de fire romaner er samlet i Historien om Aksel, 2001. Den forbandede utopi. Kritisk prosa fra 70'erne til 90'erne er en samling af 28 essays fra 22 år.

Tage Skou-Hansen har været en langsom starter, men stædig fastholden ved den realistiske menneskeroman og dens muligheder har givet resultat; foruden et stort publikum har han fået fornemme litterære priser: Jeanne og Henri Nathansens mindelegat 1972, Kritikerprisen 1977, Det danske akademis pris 1978, Statens kunstfonds livsvarige ydelse fra 1978, Søren Gyldendal-prisen 1979, De gyldne laurbær 1981, Blicher-prisen 1988. Ved siden af forfattervirksomheden har han bestridt en række tillidshverv; han var medlem af Dansk forfatterforenings bestyrelse 1973, af Statens kunstfonds litterære tremandsudvalg 1974–77, af uddannelsesrådet for de videregående uddannelser 1975–78, af Det danske akademi fra 1982, sekretær 1986-93 og af repræsentantskabet for Statens Kunstfond 1993-97. Han har udfoldet en betydelig foredragsvirksomhed og lavet radio og TV. Et godt udvalg af hans kritiske prosa foreligger i Det midlertidige fællesskab, red. af Hans Hertel (1972). Netop individet skildret i forhold til sine fællesskaber er grundtemaet hos Tage Skou-Hansen, i stigende grad politisk anskuet, men stadig lige eksistentielt. Ud af den bestræbelse er vokset et prosaforfatterskab af prøvet vægt.