Th. Hauch-Fausbøll

Th. Hauch-Fausbøll, Povl Theodor Sofus Emanuel Hauch-Fausbøll, 3.1.1879-30.3.1948, personalhistoriker. Født i Hassing, Thy, død i Kbh., begravet Hillerød kgd. H.-F. blev student 1898 fra Slomanns skole og tog n.å. den filosofiske prøve, men forlod derpå universitetet for helt at hellige sig den personalhistoriske interesse som allerede faderen havde vakt hos ham. 1900 offentliggjorde han sin første artikel i Personalhistorisk Tidsskrift (Er Familien Akeleye uddød?), og s.å. påbegyndte han udgivelsen af Personalhistoriske Samlinger (Genealogisk Tidsskrift) som imidlertid måtte ophøre under første verdenskrig. 1901 startede han Personalhistorisk bureau der ved sprængningen af Genealogisk institut 1909 indgik i Dansk genealogisk institut for hvilket han blev administrerende direktør. Instituttet har fortrinsvis beskæftiget sig med navneforandrings- og arvesager, til dels også med udgivervirksomhed. H.-F.s interesser omfattede så at sige alle felter inden for personhistorien, og hans produktion er spredt i mangfoldige artikler i inden- og udenlandske fag- og dagblade. Til udgivelsen af kildemateriale har han ikke ydet større bidrag; nævnes må dog hans Slesvigske Kirkebogsuddrag. Af samlingsværker foreligger De kgl. danske Ridderordener og Medailler, 1929 og desuden en række studenterjubilæumsskrifter. Han har sysselsat sig en del med fremmedelementerne i den danske befolkning; af størst betydning her er utvivlsomt hans artikelserie om jøderne i Danmark i 1600-tallet (i Tidsskr. for jødisk Historie). En oprindelig interesse for adelshistorien blev aldrig dominerende i hans virksomhed; han redigerede dog i nogle år Dansk Adelsblad, og af hans arbejder på dette felt vil der være grund til at omtale hans påvisning af formelle fejl i nyadelens patenter (Personalhist. Tidsskr. 1928) og to udgaver af Haandbog over den ikke naturaliserede Adel, 1917 (2. udg. 1933) der dog mødtes med berettiget kritik, også hvad udvalget af slægter angik. Nærmest hans hjerte stod de "patriciske" slægter; sit omfattende kendskab til det højere borgerskabs genealogi og personhistorie har han dels nedlagt i en række slægtsmonografier (som Holger Petersens Slægtebog, sammen med P. F. Rist, Familien Philipsen, i samarbejde med Josef Fischer, Af Slægten Browns Historie, Hasselbalch, Dinesen, Schrader, Tegner, Hans Puggaards slægt og Dahlerup) hvor han ofte med held har givet små tidsbilleder, dels i en række stamtavler i Patriciske Slægter II-V, 1911–30 (II–III sammen med H. R. Hiort-Lorenzen, V med S. Nygård). – Som H.-F. på den borgerlige genealogis område står som en værdig fortsætter af J. C. L. Lengnick har han med udgivelsen af Danmarks Præstehistorie 1884–1911, 1912–32 (sammen med Max Grohshennig) fulgt de af S. V. Wiberg og Sofus Elvius afstukne baner; nyskabende var han derimod med Slægthaandbogen der udkom som tillæg til Genealogisk Tidsskrift. Denne fortrinlige og nyttige håndbog der desværre aldrig er blevet ført helt til ende indeholder præsenslister over ca. 300 borgerlige familier, ledsaget af brede redegørelser for slægternes tidligere led. Mens genealogiens teori aldrig i særlig grad beskæftigede H.-F. – han anvendte dog i Slægten Dinesen, 1934 og i En vestsjællandsk Bondeslægt, 1935 med held det svenske tabellariske opstillingssystem – ydede han fortjenstfulde bidrag til genoplivelsen af anetavlestudiet ved en lang række anetavler i Genealogisk Tidsskrift og Dansk Adelsblad, udførligere i Admiral Richelieus Anetavle, 1931.1 årene 1908–31 leverede han en række lejlighedsartikler til Politiken, fra 1930 til Berlingske Tidende. Dette forsøg på at popularisere genealogien gjorde hans navn kendt i vide kredse og var med til at udbrede kendskabet til slægtsforskning og dermed til at stimülere den siden da støt voksende slægtshistoriske interesse. H.-F.s sidste år var ikke uden tragik idet han i en årrække var stærkt hæmmet af sygdom. Efter hans død som indtraf pludseligt ved et hjerteslag på Nørrebro overtog hans medarbejder, genealogen Wilhelm v. Antoniewitz, hans store samlinger som bl.a. indeholdt forarbejder til et sjette bind af Patriciske Slægter. På grundlag heraf og suppleret med egne arbejder udsendte Antoniewitz i 1956 og 1979 samlingerne Danske Patricierslægter I–II med ialt 20 slægtsoversigter, i modsætning til H.-F.s samlinger opstillet efter det generationsvise system. – Trods forsøg fra forskellig side har det hidtil ikke været muligt at redde H.-F.s efterladte samlinger til et offentligt bibliotek eller arkiv hvor især hans indsamlede oplysninger om englændere, franskmænd og italienere i Danmark ville kunne lette mangt et eftersporingsarbejde, tværtimod er samlingerne i de senere år stykvis blevet udbudt til salg hvilket man fra et personalhistorisk forskningssynspunkt meget må beklage. – H.-F. var medlem af bestyrelsen for Samfundet for dansk genealogi og personalhistorie fra 1927 til sin død samt af flere udenlandske selskaber.