Th. Mortensen, Ole Theodor Jensen Mortensen, 22.2.1868-3.4.1952, zoolog. Efter studentereksamen fra Fr.borg 1885 studerede Mortensen efter faderens ønske teologi, blev cand. theol. 1890 og tog straks efter fat på det naturhistoriske studium som læsning af Darwin tidligt havde sporet ham ind på. Han tjente til studiet ved undervisning på blindeinstituttet og blev magister 1895. Allerede året før havde han under studieophold i Giessen fået betroet bearbejdelsen af pighudelarverne fra den tyske planktonekspedition; det førte 1897 til disputatsen der bragte orden i det hidtidige kaos i systematikken. Straks efter konferensen var Mortensen nogle år ansat ved Biologisk station og skrev her mindre fiskeribiologiske arbejder og en større afhandling om Roskilderejens biologi (1897) hvorfor han mange år kaldtes "Reje-Mortensen".

1902-14 var han honorarlønnet assistent ved Zoologisk studiesamling, og fra 1908 ansættes han, 42 år gammel og allerede verdenskendt specialist, som assistent ved Zoologisk museum hvor han 1917-33 var bestyrer af 2. afdeling. Den første større afhandling om pighude (1897, om slangestjerner) skrev han sammen med sin læremester C.F. Lütken (1899), så fulgte Ingolf-ekspeditionens søpindsvin (1903 og 1907), med Mortensens fortrinlige tegninger og prægtige tavler i fototypi, samt arbejder om pighude fra andre danske og fra udenlandske ekspeditioner. Men Mortensen blev mere og mere klar over at museumsmaterialet måtte suppleres med egne målrettede ekspeditioner (mange velkonserverede eksemplarer af hver art) og iagttagelser af levende dyr og larver som kunne fremskaffes ved klækning i felten. Den lange række af indsamlingsrejser til fjerne egne indledtes allerede 1899-1900 i Siam-golfen sammen med Johs. Schmidt.

Som et led i planerne om at etablere en dansk, biologisk tropestation var han og algeforskeren F. Børgesen seks år senere i Dansk Vestindien. Fra november 1913 til juni 1916 fartede han om i Stillehavet og foretog vældige indsamlinger ved Philippinerne, Japan, Australien, New Zealand (bl.a. subantarktiske øer), Hawaii, USAs Stillehavskyst og Panama. 1919 tog han initiativet til stiftelsen af et Nordisk selskab for en biologisk station i troperne (Vestindien var ude af billedet efter salget 1917) og drog 1921-22 med botanikeren Hj. Jensen til Keiøerne vest for Ny Guinea. Hans drøm om en tropestation gik aldrig i opfyldelse, men fra de utroligt rige farvande ved Keiøerne og fra Javasøen og Sundastrædet hjemførtes nye samlinger som 1929-30 suppleredes med havdyr fra Java, Øst- og Sydafrika, Mauritius og St. Helena. Punktum satte han 1936 og -37, næsten 70 år gammel, med to rejser på forskellig årstid til Rødehavet for nok en gang at kigge på larveudvikling.

Normalt rejste Mortensen alene, og med sin begejstring og stilfærdige charme forstod han at overtale de lokale myndigheder, biologiske stationer, fiskeri-institutter eller fiskere til at stille alle slags fartøjer til rådighed og sørgede selv under de mest primitive arbejdsforhold for nøje at registrere alle data. Mens Carlsbergfondet støttede de fleste af rejserne var det staten og især Rask-Ørstedfondet der betalte for Papers from Dr. Th. Mortensens Pacific Expeditions 1914-16 = Vidensk. Medd. fra da. naturhist. Foren, hvori også resultater fra de senere rejser medtoges. De redigeredes af Mortensen og omfatter næsten 100 afhandlinger på godt 6000 sider, skrevet af ham selv (om pighudene) og talrige inden- og udenlandske specialister. Hertil kommer Contributions to the Study of the Development and Larval Forms of Echinoderms I-IV. 1931-38, håndbøger over pighude (bl.a. de britiske, 1927) og bearbejdelse af en mængde pighude sendt ham af kolleger over hele verden. Ved gaver fra og bytte med disse udvidedes samlingerne yderligere, så Zoologisk museums echinodermsamling i Mortensens tid blev den mest komplette og bedst ordnede i verden.

Da Mortensen var op imod de 60 gik han i gang med sin store monografi over søpindsvinene, og han nåede at se sidste bind udkomme få måneder for sin død som 84-årig. A monograph of the Echinoidea. 1928-51 bekostedes af Carlsbergfondet og behandler samtlige 1150 recente arter og alle fossile slægter. Den omfatter 16 store kvartbind med 4300 sider tekst, 2500 egne tegninger og 550 tavler – et af de mest monumentale værker af en enkeltforfatter i zoologiens historie. I alt skrev Mortensen næsten 200 afhandlinger – næsten udelukkende om pighude, dog enkelte om ribbegopler og deres fylogeni (bl.a. den mærkelige, fastsiddende form Tjalfiella fra Vestgrønland, 1912). Blandt hans mere almene arbejder kan nævnes faunistiske om Ringkøbing fjord og Limfjorden, om sandstrandes dyreliv og om beskyttelseslighed.

1906 tog han initiativet til inden for Dansk naturhistorisk forening at starte værket Danmarks Fauna hvis redaktør han var til 1914, og som siden er blevet efterlignet i mange andre lande. Han var også 1899-1913 redaktør af foreningens tidsskrift og repræsenterede i mange år Danmark som medlem af komiteen for zoologkongresser og af nomenklaturkommissionen. 1920 blev han optaget i Videnskabernes selskab, og han blev medlem af en lang række udenlandske akademier og videnskabelige selskaber.

Med sin ukuelige energi, glødende begejstring og koncentrationsevne nåede Mortensen at yde en helt usædvanlig indsats som feltzoolog, forsker og museumsmand. Hjemme var han en inspiration for mange, og internationalt blev han dette århundredes bedst kendte danske zoolog.

Familie

Født i Hårløse ved Hillerød, død på Frederiksberg, begravet Hillerød kirkegård. Forældre: lærer Johannes Gottlieb Mortensen. (1834-1913) og Petra Cathrine Jensen (1830-1917). Gift 10.4.1901 i Ordrup med Valborg Nathalie Blomberg, født 22.6.1876 i Dragør, død 10.9.1951 i København, d. af rejsesekretær Peter Otto Blomberg. (1854-1925) og Nielsine Nicoline Fasmer (1850-1912).

Udnævnelser

The Linnean Gold Medal 1951.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1898 164f. – Th. Hauch-Fausbøll: Studenterne fra 1885, 1910, 75f. C. Wesenberg-Lund i Politiken 22.2.1938. N. B[lædel] sst. 10.2.1952. R. Spärck i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1952 144-50. Hj. Broch i Det kgl. norske vidensk. selsk.s forhandl. XXV B 1952 60-64. R. V. Melville i Nature CLXIX, London s.å. 1036f. E. Tortonese i Natura. Rivista di scienze naturali XLIII, Milano s.å. 107f. E. Marcus i Ciencia e cultura V, Rio de Janeiro s.å. 149f. P. L. Kramp i Vidensk. medd. fra da. naturhist. foren. CX IV, 1953 V-XX (heri bibliografi). M. Degerbøl i Oversigt over vidensk. selsk.s virksomhed 1952-53 59-68. Proceedings ofthe Royal society, London 1953 281. I. Gordon i Proceedings ofthe Linnean society, London 1954 88-90. Torben Wolff: Danske ekspeditioner på verdenshavene, [1967] 199-212. Samme i Kbh.s univ. 1479-1979, red. Sv. Ellehøj XIII, 1979 113-15.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig