Thomas Quellinus

Thomas Quellinus, 17.3.1661-.1709, el. 1710, billedhugger. Født i Antwerpen, død sst. Q. tilhørte den kendte Antwerpen-kunstnerfamilie, idet hans far var nevø af billedhuggeren Artus Quellinus d.æ. der har udsmykket rådhuset i Amsterdam og også arbejdet for de gottorpske hertuger. Efter at være uddannet i faderens værksted ankom Q. 10.6.1689 til Kbh. for at lede opstillingen af sin fars store marmorgravmæle i Trinitatis kirke over feltherren grev Hans Schack (1609-76). Q. havde på dette tidspunkt været en tur i England 1687-88, rimeligvis i anledning af sin ældste brors død, og måske også på en studietur i Italien. Under opholdet i England omtales han som gift. Opstillingen af Schacks monument gav andre lyst til at mindes i eftertiden på lignende måde, og 23.8.1689 sluttede generalfeltmarskal U. F. Gyldenløve kontrakt med Q. om levering af et stort marmorgravmæle til sit kapel i Frue kirke. Mange lignende bestillinger fulgte efter, så Q. voksede fast i Kbh. som han først forlod 1707, et par år før sin død. Gyldenløve har sikkert udvirket den fritagelse for skat som 26.9.1689 blev bevilget Q. Med undtagelse af årene 1694 og 1696 kan han nu uafbrudt påvises arkivalsk lige til sidst på året 1706. Af vigtigere begivenheder i disse år kan nævnes at han 1697 købte en gård i Norgesgade (nuværende Bredgade), i okt. 1699 gjorde han og hans hustru testamente, 1701 var han medunderskriver til kongen om at få oprettet "eine regulierte Societet" til kunstens fremme, altså det første spor af et kunstakademi, 1703 måtte han tage borgerskab som "Bildt og Steenhugger" i Kbh., og endelig foretog han 1704 sammen med sin hustru en rejse til Belgien (Namur). Samtidig med sit borgerskab fik Q. kgl. bevilling på i sit hus at drive en mindre handel med brabrantske kniplinger og galanteri. Jan. 1711 afstod hans enke denne handel og sit lager. Muligvis har enken i nogen grad fortsat billedhuggerværkstedet, thi der skal med hende være afsluttet en kontrakt om levering af storkansler Conrad Reventlows marmorsarkofag i Slesvig domkirke; det økonomiske mellemværende desangående blev først endelig afgjort 1714.

Gyldenløves monument, der først kan være fuldendt nogle år ind i 1690'erne, er typisk for Q.s kunst: en statelig søjlesmykket opbygning med generalfeltmarskallens knælende figur i midten på en høj sokkel, alt udført i hvidt, rødflammet og sort marmor med forgyldte detaljer. Samtidig med udførelsen heraf havde Q. flere gravmæler i gang til kirker rundt i landet, således for F. Gersdorff (1650-91) i Tølløse kirke (1690-91), Hans Friis i Hørning (1691), F. Vittinghof i Skt. Knuds kirke i Odense (mellem 1691 og 96) og J. Lassenius i Petri kirke i Kbh. (efter 1692), foruden endnu et større gravmæle til Frue kirke, nemlig søhelten Cort Adelers (1693ff). Dette sidste blev ligesom Gyldenløves beskadiget ved kirkens brand 1728, blev restaureret 1761 og endelig tilintetgjort ved bombardementet 1807. Omkring midten af 1690'erne fik Q. en meget stor bestilling fra den lybske storkøbmand Th. Friedenhagen på et mægtigt marmoralter til Mariekirken i Lübeck. Alteret indviedes 1697, og i dets fundament indrettedes et gravkapel for giveren. Den arkitektoniske del af alteret er som ved de fleste af Q.s større arbejder udført i bruddene i Belgien, mens den figurlige del er udført i værkstedet i Kbh. eller måske til dels på stedet. Denne bestilling satte Q. i stand til at erhverve gården i Norgesgade og skaffede ham naturligt også i de følgende år flere bestillinger til Lübeck, Nordtyskland og hertugdømmerne. – I tiåret 1695-1705 udfoldede Q. en livlig virksomhed og udførte en lang række mindre og større gravmæler; blandt de sidste kan nævnes Jørgen Skeels (1656-95) i Auning kirke (1699ff), Marcus Gøyes i Herlufsholm (1700), fyrstbiskop August Frederiks i domkirken i Lübeck (1699-1700), Hans Ahlefeldts i Skt. Knuds kirke i Odense (1701), det Marselis-Rodsteenske i Arhus domkirke (1702-04) og Chr. von Lentes kapel ved Petri kirke i Kbh. (1704f). Mellem arbejderne fra Q.s sidste år må særlig fremhæves J. H. von Lentes gravkapel i domkirken i Lübeck (1705ff) og Cay Lor. Brockdorffs ved kirken i Nüchel, nær Eutin (1709). Alle disse gravmælers form og stil er ret ensartet; den belgiske, af Rubens stærkt påvirkede form af den Berniniske barok. Q. beherskede denne stil helt, men tilførte den ikke nye træk; han havde modtaget den fuldt færdig fra sin far. At han trods sin mangel på kunstnerisk originalitet alligevel i 1600-tallets Danmark kom til at indtage en fremskudt stilling forstår vi, navnlig i betragtning af at han absolut var en dygtig portrætfremstiller; man behøver blot at tænke på Friedenhagens, Henrik Bornemanns, Thomas Kingos og Frederik IV's portrætter. – Antagelig i foråret 1707 har Q. forladt Danmark, thi samme efterår træffes han i Antwerpen som medlem af det kunstnerisk-litterære selskab de Olijftak og 1707 og 1708 som medlem af Lucasgildet sst. i dettes regnskab for 1709-10 opføres 3, 4 gld. som "doodtschulden" for "Thomas Quellinus belthouwer".