Thomas Sigsgaard

Thomas Sigsgaard, Thomas Jensen Sigsgaard, 9.8.1909-14.12.1997, psykolog. Efter realeksamen tog S. 1931 lærereksamen fra Ranum statsseminarium og blev samme år ansat ved Kbh.s kommunale skolevæsen. Student fra kursus 1933 og cand.psych. 1946 på det første hold der tog denne eksamen. Fra 1940 var han ansat ved skolepsykologisk kontor i Kbh. indtil han 1957 blev leder af afdelingen for pædagogisk-psykologisk grundforskning ved Danmarks pædagogiske institut. 1946 blev han undervisningsassistent ved Københavns universitets psykologiske laboratorium, og han var 1956–57 udsendt af UNESCO som rådgiver i skolespørgsmål for den indiske regering. Endelig var S. professor i udviklingspsykologi ved Danmarks lærerhøjskole 1960–74. S. har deltaget i internationalt arbejde, bl.a. som medlem af International Council of The New Education Fellowship 1949–67, formand for Mellemfolkeligt samvirke 1963–67, medlem af rådet for teknisk samarbejde med udviklingslandene 1963–69 og af den danske UNESCO nationalkommissions forretningsudvalg 1964–67. Af andre tillidshverv kan nævnes hans medlemskab af samarbejdsudvalget for samfundsvidenskaberne og af forskningsrådet ved Instituttet for udviklingsforskning.

Som lærer og skolepsykolog interesserede S. sig i særlig grad for børn der havde det vanskeligt, og han har i hele sit virke arbejdet på at skabe større forståelse for hvorledes børn udvikler sig i deres samlede miljø: i familien, i skolen og i samfundet. Gennem en omfattende og meget søgt foredragsvirksomhed for lærere og forældre, gennem TV-udsendelser, indlæg i pressen og artikler i faglige tidsskrifter og værker har han øvet betydelig indflydelse på opdragelsesdebatten i Danmark. Han er en inspirerende forelæser med evne til at give sine ofte utraditionelle synspunkter en letfattelig og fængende form. Med sin undervisning og forskning har han bl.a. været med til at præge uddannelsen af skolepsykologer. Hans udgangspunkt er altid et levende og varmt engagement i barnets verden, men med fuld forståelse for de voksnes situation. I bogen Børn og psykologi. Hvor slår vi – hvad ved man? fra 1953 giver S. en afbalanceret fremstilling af børnepsykologien. Den koncentrerede form lettes ved en række for S. karakteristiske eksempler fra hans omfattende psykologisk-pædagogiske praksis. S. tog under besættelsen aktivt del i modstandsbevægelsen og havde bl.a. derfor gode forudsætninger for at gennemføre den undersøgelse der i 1954 blev udgivet af direktoratet for fængselsvæsenet: Psykologisk undersøgelse af mandlige landssvigere i Danmark under besættelsen. Undersøgelsen, som er et værdifuldt bidrag til belysning af dette vanskelige emne, omfatter 106 personer der var idømt fængselsstraffe fra to år til livstid. Gennem samtaler, tests m.v. viser S. at der i alle tilfælde er tale om et kompliceret sammenspil af årsager, men at svære barndoms-konflikter optræder i stort tal, og at de mest fremtrædende træk synes at være underlegenhedsfølelse og selvhævdelsesbehov. En anden større undersøgelse (sammen med Jesper Jensen) belyser skolebørns stilling blandt og holdning til deres kammerater: Kammeratvalg i skoleklasser. En sociometrisk undersøgelse, 1961. Der er foretaget en indgående vurdering af resultaterne af børns valg af sidekammerat, af den sociometriske metodes anvendelighed og af sammenhængen med bl.a. lærervurderinger. I en afhandling i Dansk pæd. t. IX, 1975 er hovedtemaet lærervurdering af skolebegyndere, men til sammenligning er indhentet forældrevurderinger og taget forskellige tests. Det store materiale giver stof til væsentlige betragtninger over vurderingsproblematikken. Af hans mange øvrige publikationer må fremhæves Familien fra 1972, et originalt billedhæfte hvor billeder og korte tekster på fremragende vis sammenligner familieliv verden over.