Thord, 1160-1180, gældker i Lund (prefectus Lundensis). T. er nævnt som gældker i Lund i vidnelisten til Valdemar den Stores skøde på skoven Villinge-hoved til Esrum kloster som formentlig skal dateres til 1158–60. Og han spillede i sin egenskab af gældker, ifølge Saxo en væsentlig rolle i skåningenes oprør mod kongemagten og ærkebiskop Absalon 1181–82. Han synes altså at have siddet inde med dette det vigtigste verdslige embede i Skåne i en meget lang periode, og han må have hørt til kongens og ærkebispens nærmeste støtter. Prologen til skånske kirkelov omtaler ham som den der har forhandlet på skåningenes vegne om den ordning af de kirkelige beskatnings- og andre forhold der fulgte umiddelbart på oprøret.

Bibliografi

Saxonis Gesta Danorum, udg. J. Olrik og H. Ræder I, 1931 524–26 537. Diplomatarium Danicum l.r.II, 1963 nr. 128. N. Skyum-Nielsen: Kvinde og slave, 1971. Thorkil Damsgaard Olsen i Festskr. til Kristian Hald, 1974.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig