Thorvald Bindesbøll, 21.7.1846-27.8.1908, arkitekt. Faderen døde da Thorvald Bindesbøll var ti år gammel, men hjemmet der var præget af høj kunstnerisk kultur vedblev under hans opvækst at øve indflydelse på ham. 1862 fik han præliminæreksamen fra Borgerdydskolen på Christianshavn og allerede året i forvejen var han begyndt at gå på akademiet for ligesom faderen at uddanne sig til arkitekt. Han gennemgik akademiets klasser og fik afgang 1876. Som elev opførte han 1872–75 hovedbygningen til godset Hjuleberg i Halland for familiens nære ven, grosserer Rudolf Puggaard.

Fra akademiet modtog Thorvald Bindesbøll aldrig nogen videre opmuntring. 1882 fik han ganske vist dets lille guldmedalje (for en badeanstalt i italiensk renæssance), men den store opnåede han aldrig, og af legater eller rejsestipendier fik han ikke et eneste hele sit liv. Alligevel lykkedes det ham at komme et par gange til Italien og til Paris.

Som arkitekt havde han i det hele ikke heldet med sig, de store opgaver faldt aldrig i hans lod. Uden tvivl skyldtes det den ringe succes han havde som arkitekt, at han blev vundet for kunsthåndværket hvorved hans rige dekorative anlæg kom til deres fulde udfoldelse. I hjemmet udførte han som dreng tegninger til broderier, og senere tegnede han udkast for søsteren, Johanne Bindesbøll. I begyndelsen af 80erne kom han ind på at arbejde med keramik, og på dette område udviklede han gradvis en personlig stil i sin ornamentik. Efterhånden blev han draget ind på flere og flere af kunsthåndværkets områder, og for de kunstnere og håndværkere, han kom i berøring med, kom den indflydelse der udgik fra hans stærke og frodige personlighed til at virke i høj grad inspirerende.

Af de arbejder Thorvald Bindesbøll udførte som arkitekt skal her, foruden Hjuleberg, nævnes: Bombebøssen på Christianshavn, 1891, frk. Melchiors villa i Tårbæk, 1891 (senere nedrevet), Besties villa i Vedbæk, 1897, gymnastikhuset til Ubberup højskole, 1898, portalerne til Paris-udstillingen, 1900, post- og telegrafembedsmændenes stiftelse på Mariendalsvej, 1902, Kleis' villa i Rungsted, 1902 og fiskepakhusene på Skagen, 1905–07. Hjuleberg viser akademielevens optagethed af det opmålingsarbejde af danske kirker og herregårde som var et så vigtigt led i arkitektuddannelsen i 60erne. I Bombebøssen derimod ser man Bindesbølls mere modne standpunkt: en murstensbygning der på lignende måde som H. B. Storcks Abel Cathrines stiftelse med en stor og enkel form stræber mod det klassiske.

Bindesbøll ønskede ligesom den yngre skole af arkitekter at fremhæve materialet, men kunne ikke slutte sig til den romantiske retning, bygningskunsten tog med M. Nyrop. Dertil havde han ved sit hjem og hele kultur for stærke rødder i den klassiske tradition. Senere hen, i Besties villa, fulgte han A. Clemmensen i den såkaldte palæstil som denne året i forvejen bl.a. havde vist i Otto Benzons villa i Kristianiagade. 1900, da Bindesbøll blev arkitekt for den danske afdeling på Paris-udstillingen, kombinerede han i sine portaler en streng arkitektur med sin personlige ornamentik uden at sætte den monumentale helhedsvirkning til. Et eksempel på det samme er Kleis' villa, et hus med store rolige flader hvor han over portal og vinduer anbragte ornamenter støbt i cement.

Foruden i sine bygninger fik Thorvald Bindesbøll afløb for sine arkitektoniske evner i andre opgaver, nemlig i springvandsgrupper og monumenter af forskellig art. Monumentet var en opgave der var egnet for hans særlige begavelse, idet det i lige grad kræver sans for den dekorative detalje og den arkitektoniske helhedsvirkning. Hans Bjørnespringvand i rådhusgården, 1900–01, og Dragespringvandet ved rådhuset (første udkast 1889, opstillet 1904, midtergruppen tilføjet 1923) til hvilke Joakim Skovgaard har modelleret figurerne, vil stå for eftertiden som vidnesbyrd om hans kraftfulde kunstnerpersonlighed. I de talrige gravmonumenter der er udført efter hans tegning, såvel som i hans mindestøtte på Langelinie for slaget på Reden, 1901–02, finder vi samme arkitektoniske sikkerhed i leddeling og opbygning som giver værket balance og gør det monumentalt.

Inden for kunsthåndværket gjorde Thorvald Bindesbøll sin bedste indsats på keramikkens område. Han begyndte på opfordring af sin ven, arkitekt A. Clemmensen at arbejde med keramik. Clemmensen havde i Italien lært dette lands sgrafitto-teknik at kende og ønskede, da han kom hjem, at anvende teknikken til at fremstille kulørte lerfliser til dekoration af husfacader. Bindesbøll kastede sig med stor energi ind i denne opgave og opfordrede sine malervenner, brødrene Skovgaard, August Jerndorff, Theodor Philipsen m.fl., til sammen med ham at forsøge sig med keramisk dekoration. Herved opstod den keramikproduktion som kom til at danne en så væsentlig kerne i Dekorationsforeningens afdeling på den store nordiske udstilling i København 1888, og som siden har stået som det lysende udgangspunkt for hele periodens individuelle kunsthåndværk.

Efter udstillingen faldt vennerne efterhånden fra, men Thorvald Bindesbøll fortsatte sin virksomhed, først alene og i 90erne i samarbejde med Svend Hammershøi. Han arbejdede først fra omkring 1880 i Frauens lervarefabrik på Ny Carlsbergvej og siden hos Wallmann 1883–90 og hos G. Eifrig i Valby 1891–1904. Mellem disse perioder, i somrene 1890 og 1891, arbejdede han med fajance hos Kähler i Næstved, og omkring 1905 lavede han en del modeller til lervarer for P. Ipsens enke.

Inden for boghåndværket blev Thorvald Bindesbølls virke af den største betydning, og det skyldtes i væsentlig grad hans arbejde at dansk bogkunst ved udstillingerne i Chicago og Paris kom til at indtage en fremskudt stilling. Hans hovedværk inden for bogdekoration er Troldtøj, 1889–90, hvor han udførte vignetterne og de dekorative rammer om Joakim Skovgaards og Jerndorffs tegninger. Desuden kan nævnes udgaven af Danske Folkeviser, udg. af Fremtiden 1887–97 hvor et lignende samarbejde fandt sted, og Carlsberg Bryggeriernes Jubilæumsbog, 1897. Foruden større arbejder tegnede han en mængde mindre bogtryk, exlibris, monogrammer, pengesedler (som dog aldrig blev brugt) og forskellige mindre tryksager.

Sine første stempler til bogbind tegnede Thorvald Bindesbøll i 80erne for Petersen & Petersen. Senere, i 90erne, kom han i intimt samarbejde med bogbinder Anker Kyster som blev en af hans nærmeste venner. For Forening for Boghaandværk tegnede Bindesbøll nogle af sine bedste bind som kom frem på udstillingerne i udlandet. Efter 1900 tog han atter fat hos Petersen & Petersen, hos hvem han fra da af fik sin daglige gang, og hvis hele virksomhed han prægede. Særlig må fremhæves de mange udmærkede shirtingsbind han udførte sammen med Skovgaard, og som ved deres prisbillighed kunne nå ud i vide kredse.

I årenes løb tegnede Bindesbøll en mængde udkast til sølv, deriblandt til Parisudstillingen 1900 for hofjuvelerer Michelsen en række arbejder der kom til at betyde et gennembrud for dansk sølv. Desuden lavede han modeller til spisebestik, brocher m.m. for Peter Hertz, og hos Dragsted udførtes efter hans tegning de store armstager der skænkedes Skovgaard af Viborg by, da domkirkens udsmykning var tilendebragt. Langt den største del af Bindesbølls mange udkast gik dog til sølvsmed Holger Kyster i Kolding som benyttede dem i stor udstrækning og med megen dygtighed forstod at overføre de ofte ret løse skitser til sølvet. Nævnes må endvidere de udmærkede lamper og lysekroner som udførtes i messing efter Bindesbølls tegning af bronzestøber Rasmussen og af Amundin.

På møbelkunstens område samarbejdede Thorvald Bindesbøll med tidens bedste snedkere, Severin & Andreas Jensen, J. P. Mørck og Rudolf Rasmussen. I mange af sine møbler har han forsøgt at anvende ornamenter, udskåret i træ og forgyldt, eller indlagt i bronze, men bedst forekommer i dag de møbler der, uden nogen ornamentik, er opbygget i en streng arkitektonisk form. En stærk påvirkning havde han her modtaget i sit hjem af de møbler, faderen havde tegnet, som med deres rolige flader og afrundede kanter viste den fornemhed og naturlige enkelhed som var karakteristisk for dette slægtleds kunstnermøbler. Thorvald Bindesbølls bedste arbejder er påvirket af samme ånd, dog med større eftertryk på det kraftige og monumentale.

Af de dekorative udsmykningsopgaver, der stilledes Thorvald Bindesbøll, var Viborg domkirke hvor han arbejdede sammen med Skovgaard den betydeligste. Han gav her bl.a. udkast til glasmosaikkerne i korrundingen og over orglet, ornamenterne langs graterne i sideskibenes hvælvinger, ornamenterne til de lysbærende engle på begge sider af højalteret, altertæppet og forskellige dekorative enkeltheder i Skovgaards vægmalerier, men sin største indflydelse fik han som rådgiver for Skovgaard som satte hans mening meget højt. I sine sidste år udsmykkede han en del af arkitekt Ulrik Plesners bygninger, bl.a. post- og telegraf-bygningen i Esbjerg, Høsterkøb kirke og Skagen kirke som dog først blev fuldført efter hans død. Til facaderne på Vodrofflund-komplekset og huset på Gammel Torv nr. 10–12 tegnede Bindesbøll ornamenter som støbtes i cement.

Thorvald Bindesbølls første dekorative arbejder er med hensyn til ornamentikken en fortsættelse af faderens og Constantin Hansens stil, hvis klassiske, pompejanske retning Bindesbøll også mødte på akademiet med G. Hilker som lærer. Fra den tørt tegnede akademistil løsrev Bindesbøll sig gradvis. En begyndende eksperimenteren med nye dekorative motiver ses i nogle broderitegninger fra slutningen af 70erne, hvis spiralmønster er opstået under indtryk af mykenisk ornamentik som utvivlsomt medvirkede til at åbne hans øjne for de muligheder der lå i det uklassiske, før-europæiske ornament. Han kastede sig ind i et omfattende studium af kunst og gennempløjede de forskellige landes og verdensdeles vekslende former for ornamentik. Under sine studier hæftede han sig særlig ved den japanske kunst af hvis særprægede, usymmetriske ornamentik han lærte meget, men også fra persisk og keltisk ornamentik, indianerkunst og europæisk barok modtog han impulser.

Virkningen i hans ornamentik fremkommer ved selve liniespillets kraft og spænding, forholdet mellem mønstret og mellemrummene samt mønstrets anbringelse på den givne flade. En ornamentik som Thorvald Bindesbølls måtte nødvendigvis opstå som frihåndstegning, og de dekorative ideer fremkomme som inspirationer, pludselige indskydelser, under arbejdets fremadskriden. Der lå aldrig direkte naturstudier til grund. Han skabte sine egne vækstmotiver.

Mens Bindesbøll levede, var der stærkt delte meninger om hans kunst. Hans venner blandt kunstnere og håndværkere nærede en grænseløs beundring for hans personlighed og arbejde, men langt størstedelen af hans samtid havde kun ringe sans derfor, og mange der kom i personlig berøring med ham stødtes af hans væremåde. Kunstindustrimuseet begyndte dog tidligt at gøre indkøb af hans arbejder, og i 1898 arrangerede Pietro Krohn en udstilling i museet. Ved Verdensudstillingen i Paris 1900 var han godt repræsenteret på den danske afdeling for kunsthåndværk. Han deltog i det hele i adskillige udstillinger både herhjemme og i udlandet. November 1907, knap et år før sin død, havde han en separatudstilling i Kunstforeningen. I årene der fulgte voksede en mere almen forståelse af Thorvald Bindesbølls kunst frem, og på udstillingen i Paris 1925 blev han repræsenteret med arbejder fra alle kunsthåndværkets områder. Det er betegnende at kunstindustrimuseet i 1926 fejrede indvielsen af det nye museum i Bredgade med en omfattende Bindesbøll-udstilling.

Uden for Danmark forblev hans navn dog nærmest ukendt. Men da funktionalismen havde udspillet sin rolle, og en bølge af art nouveau- og jugend-udstillinger skyllede hen over Europa og USA, var hans navn at finde blandt de udstillende om end kun med få arbejder. Først ved Europarådets udstilling 1960–61 i Paris, "Les sources du XXe siécle", blev hans navn endelig slået fast i en international sammenhæng, for her sås for første gang en større repræsentativ udstilling af hans arbejder. Hans store magtfulde fade og dekorative tegninger var her monteret på en stor væg i udstillingens midtersal som ikke lod sig overse. Sammenholdt med de mange modebetonede og stilbevidste art nouveau- og jugendarbejder der her var samlet fra de fleste europæiske lande, var det klart at Thorvald Bindesbølls arbejder talte et andet sprog. Det erkendtes at man her stod over for en genial kunstner, hvis ornamenter voksede frem af helt personlige inspirationer og pegede langt frem udover hans egen tid mod en spontan og abstrakt kunst. Herved opfyldte han på en eklatant måde selve udstillingens grundlæggende idé, og det var noget af en triumf at man havde gengivet et af hans mest originale abstrakte fade på omslaget af udstillingens store katalog.

Familie

Thorvald Bindesbøll blev født i København (Helligg.), døde sst. og blev begravet på Frederiksberg.

Forældre: arkitekt Gottlieb Bindesbøll. (1800–56) og Andrea Frederikke Andersen (1819–99). Ugift. Bror til Johanne Bindesbøll.

Ikonografi

Tegn. af H. Roed ca. 1868 (Fr.borg). Mal. af Constantin Hansen, 1875. Afbildet på gruppebilleder af Krøyer, 1875 (Skagens mus.) samt 1886 og 1887 (Nasjonalgalleriet, Oslo, og Hirschsprung), af Viggo Johansen, 1882 og 1886 (St. mus.) og 1903 (Nationalmus., Stockholm). Mal. af A. Jerndorff, 1889, af L. Find, 1891 (begge St. mus.), af M. Ancher, 1892 (Skagens mus.). På gruppe af Chr. Clausen, 1892 (Bangsbomus.). Tegn. af Hans Tegner, 1895 og af J. Skovgaard, 1896. Relief af Gunnar Jensen, 1899 (Fr.borg). Mal. af Henrik Lund, 1906 (Skagens mus.). Mal. af Vilh. Hammershøi, 1901, gruppe 1902 (Thielska galleriet, Stockholm) og 1904 (St.mus.). Mal. af J. Skovgaard, 1902. Tegn. af Viggo Johansen, 1902 (Skagens mus.). Mal. af M. Ancher, 1906 (Fr. borg) og af Jul. Paulsen, 1907 (Skagens mus.). Karikaturer af Alfred Schmidt (Fr.borg, Klods-Hans 1900), Rasmus Christiansen (Blæksprutten 1901), R. Storm Pedersen (Gnisten 1908), af B. Petersen og Eigil Petersen. Herme af Kai Nielsen, 1909–10 (Skagens mus., kunstindustrimus.), buste 1913. Udat. mal. af Gerh. Munthe, V. Hammershøi, Povl Jerndorff, tegn. af F. Henningsen (Fr.borg), Krøyer (Skagens mus.). Linoleumssnit af K. J. Almquist. Foto.

Bibliografi

Karl Madsen: Thorvald Bindesbøll, 1943 (med bibliografi). Aksel Rode: Niels Skovgaard, 1943. Svend Hammershøi: Thorvald Bindesbøll in memoriam 1846–1946, 1946. Gunnar Biilmann Petersen i Politiken 21.6.1946 (kronik). Les sources du XXe siécle. Les arts en Europe de 1884 à 1914, Paris 1960. Merete Bodelsen i The connoisseur, febr. 1962 92–96. John Erichsen i Hist. medd. om Kbh., årbog 1976 222–36. Marianne Ertberg Petersen i udstillingskat., kunstindustrimus., 1974. Axel Jacobsen i udstillingskat., Skovgaard mus. i Viborg, 1974.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig