Tileman van Hussen

Tileman van Hussen, 1497-14.5.1551, professor, biskop. Født i Kleve, Köln stift, død i Slesvig, begravet i domkirken sst. v.H. var licentiat (vel i retsvidenskab) fra Leuwen, men måtte forlade sin hjemegn da han sluttede sig til reformationen og opholdt sig dernæst i Hamburg. Christian III ønskede at tage ham i sin tjeneste hvis han blev godkendt i Wittenberg, og bekostede hans promotion der. Sammen med P. Palladius disputerede han 1537 under Luthers forsæde for den teologiske licentiatgrad og promoveredes af Justus Jonas til doktor. 1537–42 var v.H. teologisk professor ved Kbh.s univ., 1539–41 tillige dets rektor. Desuden var han, der var højt værdsat af Christian III, hofmester for kongens lille datter Anna, den senere kurfyrstinde af Sachsen. 1542 kaldedes han til biskop af Slesvig og indviedes af Bugenhagen der selv havde afslået embedet. De særlige slesvigske forhold med fire superintendenter (i Slesvig, Husum, Flensborg og Haderslev) og den 1544 indtrådte deling af landet mellem kongen og hans brødre Hans (1521–80) og Adolf (1526–86) gjorde vistnok biskoppens indflydelse forskellig i de forskellige dele; dog visiterede han i alle byerne og havde overalt ordinationsret. På den anden side ønskede man at bevare mere af den gamle bispestilling end i kongeriget. Man beholdt således bispetitlen, og allerede den slesvigholstenske kirkeordning af 1542 foreskriver bevarelse af det kirkegods der var tilbage. I de første år var v.H. dog faktisk sidestillet med de kongerigske superintendenter, med væsentlig åndelig virksomhed og fast løn. Men ridderskabet ønskede en herrebiskop, og 1545 gik kongen ind på at overdrage v.H. bispegodset undtagen jagtretten med hensyn til storvildt. Da kongens yngste bror Frederik (1529–56) blev myndig og skulle forsørges måtte v.H. dog afstå godset til ham i den form at kapitlet valgte prinsen til koadjutor. Et forsøg på at inddrage Slesvig stift under kejserens ret blev afvist. v.H. var from og pligtopfyldende, både i den økonomiske administration og i sin gejstlige gerning, fx med at holde forelæsninger i Slesvig; han ramtes af et slagtilfælde, mens han i domkirkens kor læste over Davids salmer. Han var indviklet i forskellige stridigheder, fx med Nicolaus Crage, og en af ham og konsistoriet fældet dom i en ægteskabssag var så rigoristisk at den blev underkendt af konsistoriet i Wittenberg (bl.a. Luther, Melanchton og Bugenhagen). Omvendt fandt mange at han tog alt for mildt på den sekteriske præst Johan van Linden der som kapellan i Husum var kommet i strid med sognepræsten Hermann Tast. Gravskriften på latinske vers priser hans kyndighed i hebraisk, græsk og latin.