Torben Bille, 25.12.1819-13.5.1883, diplomat. Født i Kbh., døbt i Søllerød, død i Cannes, begravet i Kbh. (Holmens). 1830 rejste B. med mor og søskende til faderen i Philadelphia hvor han fik den første akademiske uddannelse. 1841–44 studerede han ved universiteterne i Berlin og Heidelberg. Førstnævnte sted hørte han forelæsninger af historikerne F. L. G. Raumer og Leopold v. Ranke, af de retslærde F. C. Savigny og F. J. Stahl og af filosofferne F. W. J. Schelling og F. A. Trendelenburg, sidstnævnte sted af de ansete retskyndige K. A. Vangerow og K. J. A. Mittermaier. 1844 tog han den juridiske doktorgrad i Heidelberg og rejste derpå til Italien. Han ansattes 1845 som attaché hos faderen i Nordamerika. Da krigen med slesvig-holstenerne udbrød marts 1848 begav han sig til Danmark for som frivillig at træde ind i hæren, men sygdom hindrede ham efter ankomsten til Kbh. i at virkeliggøre sin tanke. Regeringen benyttede ham på anden måde i sin tjeneste. Juli 1848 sendtes han med depecher til gesandterne i London og Paris; 1849 blev han sekretær hos den kgl. kommissær for hertugdømmet Slesvig, F. Tillisch hvorefter han fungerede som sekretær ved de underhandlinger i Berlin der førte til den dansk-tyske fred af 2.7.1850. Marts 1851 udnævntes han til legationssekretær i Berlin, og medens han beklædte denne stilling virkede han som sekretær hos den kgl. kommissær grev H. B.-Brahe ved notabelforsamlingen i Flensborg. Han sendtes derpå i begyndelsen af 1852 som legationssekretær til London men fik efter ansøgning maj s.å. ansættelse som midlertidig chargé d'affaires hos faderen og blev efter dennes tilbagetræden jan. 1854 fast chargé d'affaires og generalkonsul i Washington. B. indlagde sig her fortjeneste ved de afsluttende forhandlinger mellem Danmark og De forenede stater om Øresundstoldens ophør. Resultatet af forhandlingerne mellem ham og den amerikanske statssekretær Lewis Cass blev traktaten af 11.4.1857 hvorved staterne, ganske vist med særlig motivering, forpligtede sig til at yde deres bidrag (717 829 rbdl.) til den sum magterne havde vedtaget at udrede til Danmark som erstatning for sundtoldens ophævelse. B. udnævntes i aug. 1857 til ministerresident i Belgien og Nederlandene. I begyndelsen af 1860 betroede regeringen ham den vigtige post som gesandt i London. Over for ministeriet Palmerston-Russell var han en varm talsmand for den Hallske nationalliberale Ejderpolitik og arbejdede ikke uden held, bl.a. gennem avisartikler han selv forfattede og fik optaget i engelske blade på at bevare sympatien for den danske sag hos regering og offentlighed. Blandt de vigtige underhandlinger og akter hvortil B.s navn knyttedes under hans gesandtskabsvirksomhed i London må fremhæves ægteskabspagten af 15.1.1863 mellem prinsesse Alexandra af Danmark og prinsen af Wales og traktaten af 13.7.1863 ved hvilken de tre skytsmagter England, Frankrig og Rusland anerkendte prins Vilhelms valg til græsk konge. Sammen med G. J. Quaade og A. F. Krieger deltog B. under den første våbenhvile 1864 i Londonkonferencen, men kom ikke til at øve nogen indflydelse. I modsætning til sine kolleger udtalte han sig bestemt mod at opgive Londontraktaten og gå ind på Russells forslag om en deling af Slesvig. B. tog nov. 1864 sin afsked, men vedblev at have fast ophold i England. Universitetet i Oxford hædrede 1863 B. med et æresdiplom som Doctor of Civil Law. – Kammerjunker 1848. Kammerherre 1858.

Familie

Forældre: senere gesandt Steen B. (1781–1860) og Christiane A. Hage (1789–1868). Gift 24.11.1864 i London med Louisa Elizabeth Domvile, født 6.1.1819 i Irland, død 26.3.1888 på Ashburton House, Putney, London, d. af baronet Compton Pocklington D. (ca. 1776–1857) og Helene Sarah Trench of Heywood (død 1859).

Udnævnelser

R. 1850. K. 1860.

Ikonografi

Mal. af H. C. Jensen 1903 (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Danm.s adels årbog VII, 1890 107. W. Mollerup og Fr. Meidell: Bille-ættens hist. II, 1893. – Marthe Bille: Gehejmelegationsråd Steen Andersen Bille og hans søn kammerherre Torben Bille, 1885. A. Thorsøe: Kong Frederik den syvendes regering II, 1889 838 949–51. N. Neergaard: Under junigrundloven II, 1916 552 556 601 670 959f 1216–42 1349–52. A. F. Kriegers dagbøger, især III, 1921 107 140. Katholsk ungdom VIII, 1926 199–201. Det danske folks hist. VII, 1926–27 165f. Viggo Sjøqvist: Peter Vedel I, 1957.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig