Tuve

Tuve, Tue, d. 26.2.1230, biskop i Ribe. Begravet i Ribe domk. T. var ærkedegn i Ribe da han 1214 blev valgt til biskop. Det var første gang kapitlet havde hævdet sin valgret; hidtil havde kongerne altid gjort deres indflydelse gældende. S.å. oprettede han tre nye kanonikater, og da domkapitlet opgav fælleslivet og konstituerede sig som sekulært kapitel stadfæstede han denne ordning, men fastsatte med det samme at den ikke residerende kannik skulle holde en vikar og ikke have indtægt af domkapitlets fællesfond (mensa communis). Strenge bisper, ivrige for kirkelig reform, havde kæmpet for at bevare fælleslivet, men den almindelige udvikling bar hen mod de sekulære kapitler. T. var i øvrigt nidkær for præstestandens cølibat og utvivlsomt til stede på den synode pavens legat Gregorius de Crescentio holdt i Slesvig omkring 1.11.1222 hvor det blev bestemt at præstesønner ikke kunne tage arv, en bestemmelse som det stærke slægtsammenhold gjorde uigennemførlig. I vinteren 1222-23 opholdt T. sig i Estland hvor han afløste ærkebiskop Anders Sunesen på en udsat post. Ved hans hjemkomst ramtes riget af en stor ulykke da kong Valdemar II blev overfaldet på Lyø. Biskop T. var med i slaget ved Bornhøved hvor han blev taget til fange. For 700 mark sølv måtte domkapitlet løskøbe ham, og endnu henved en snes år efter tyngede gælden.