Tyre, Thyra, d. ca. 935, dronning. De ældste sikre oplysninger om Tyre er de to runesten mellem højene i Jelling. På den lille står der: "Gorm konge gjorde dette dødeminde efter sin kone Thorwi, Danmarks pryd" (E. Moltke), den store er rejst af sønnen Harald over begge forældre. Ordene "tanmarkar but" har været genstand for hede debatter i tidens løb, dels på grund af placeringen, dels betydningen. Hans Brix foreslog i 1927 at appositionen hørte til Gorm i den syntaktiske form der kaldes omramning og kendes fra enkelte andre runestene. Men da man i de andre tilfælde ikke er i tvivl om sammenhængen og kun er det her fordi sprogformen tillader begge muligheder bør man nok holde fast ved den traditionelle opfattelse: Tyre Danebod.

Med hensyn til oversættelsen af "but" stammer "pryd" fra Sven Aggesen der kalder hende "Decus Daniæ" medens andre har sat "bod" i forbindelse med verbet bøde og ment at det Tyre har bødet er Danmarks sydgrænse. Eller sagt med andre ord at Tyre har opført Danevirke. Denne teori er fremsat allerede i 1100-tallet af Sven Aggesen og Saxo på et tidspunkt hvor bygningen af teglstensmuren gjorde det aktuelt at tænke på tidligere voldbyggere. Arkæologiske iagttagelser støtter ikke Tyre som initiativtager: Danevirke er første gang opført i 737, udvidet i 900- og 1000-tallet og endelig færdiggjort af Valdemar den Store, men hidtil er der ikke fundet bygningsrester fra Tyres tid, første halvdel af 900-årene. Hvad "tanmarkar but" henviser til er således ukendt.

Skønt der altså kun er historisk dokumentation om Tyre på de to Jellingsten er der allerede fra middelalderen en rig litteratur om Tyre både i Danmark og Island. Foruden Danevirke-byggeriet – der ikke omtales i de norrøne tekster – fortælles om Tyres ophav og bryllup. Islændingene mente at hun var datter af Klakharald der i Heimskringla er konge i Jylland, i Den store Olav Tryggvasons saga jarl i Holsten; dette er rimeligvis en forveksling med den i de frankiske rigsannaler danske konge der i 826 blev døbt i Ingelsheim. Hos Saxo gøres hun til datter af den engelske konge Æthelreth; her synes en historie fra den engelske krønikeforfatter Henry of Huntingdon at have sneget sig ind (L. Weibull). Ingen af fortællingerne er altså troværdige.

Også historier om drømmevarsler synes hentet fra andre kilder; Sven Aggesens novelle om Tyres afvisning af den tyske kejser har ligheder med anekdoter i den klassiske litteratur (Niels Møller), Saxos fortælling om Tyre er fordelt på 9. og 10. bog, og hun fremtræder helt forskellig i de to afdelinger (Nanna Damsholt). Hun skal her have krævet hele Danmark som morgengave hvorved hun ifølge datidens love sikrede at det gik i arv til hendes søn: på den måde blev hun den første der sikrede arvekongedømmet i Danmark, en af Saxos yndlingsideer (B. Strand).

Endelig er historien om Gorms død ved budskabet om hans ældste søns fald sandsynligvis hentet fra andre kilder, fx Paulus Diaconus' Longobarderhistorie som Saxo i anden sammenhæng henviser til (P.E. Müller). At Gorm skulle være død for Tyre står i klar modsætning til den lille Jellingsten. Tyres gravlæggelse er ukendt. Hun kan have været stedt til hvile i Nordhøjen og siden fjernet derfra, men hun synes ikke, som muligvis Gorm er blevet det, overført til den kammergrav der for et par år siden blev fundet under den ældste kirke i Jelling, for alle de der fundne knogler og tænder har tilhørt én person, en mand på ca. 50 år. Om Tyre er identisk med den dronning Tyre som Ravninge Tue satte sten over både i Læborg og Bække kan ikke afgøres (K.M. Nielsen).

Familie

Tyre blev gift med Gorm. Mor til Harald Blåtand.

Ikonografi

To brændtlersstatuetter af H. V. Bissen, 1838 (glyptoteket), statue af samme 1852-53 (sst.), afstøbning (Carlsberg mus.), i marmor ved H. P. Pedersen-Dan (Chr.borg). Fremstillet med Gorm på mal. af J. Exner, 1849 (St.mus.). Tyre bygger Danevirke fremstillet på tegn. af L. Frølich, 1855, litograferet s.å., kopieret som mal. af H. Bollerup i stort format af Troels Trier (Vestbirk højskole). Samme emne i tegn. af Th. Wegener og i mal. af Chr. Dalsgaard (Jelling seminarium). Tyre og Gorm fremstillet på mal. af Aug. Thomsen bl.a. udst. 1860. Statuette af F.E. Ring, 1882 (Fyns stiftsmus.), statue af samme, 1883 (folketinget).

Bibliografi

Saxonis Grammatici Historia Danica, udg. P. E. Muller I, 1839. Hans Brix m.fl.: Gorm konge og Thyra hans kone, 1927. Laur. Weibull i Scandia I, Sth. 1928 187-202. Kr. Erslev i Hist. t. 9. r. VI, 1929 1-53. Aksel E. Christensen: Vikingetidens Danm., 1969 (ny udg. 1977). Erik Moltke: Runerne i Danm., 1976. K. M. Nielsen: Jelling-studier, 1977. Nanna Damsholt i Kvindestudier II, 1978 117-45. Knud J. Krogh i Nyt fra nationalmuseet, 1980 nr. 7 20-24. Birgit Strand: Kvinnor och män i Gesta Danorum, Göteborg 1980 = Kvinnohist. ark. XVIII.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig