Urban Hansen

Urban Hansen, Urban Willy Tage Hansen, 23.10.1908-24.7.1986, overborgmester. Da H. var et år blev faderen forflyttet til provinsen, senest til Næstved hvor H. 1925 tog realeksamen, s.å. ansattes som assistentelev på kommunekontoret og 1928 valgtes til kredsformand i Danmarks socialdemokratiske ungdom og dermed blev medlem af dens hovedbestyrelse. 1934 flyttede H. til Kbh. da han ansattes som sekretær i Forsikrings-Akts. Alka. 1947 blev han sekretær i Arbejderbevægelsens informations-central. I Kbh. deltog H. fra første færd i det socialdemokratiske organisationsarbejde. 1946-54 og 1957-71 var han medlem af partiets hovedbestyrelse og 1967-71 tillige formand for socialdemokratiet i hovedstaden. Efter et kortvarigt medlemskab af landstinget var H. 1953-56 medlem af folketinget, valgt i Køgekredsen. Men H.s hovedgerning, den der har gjort ham landskendt, er hans 30-årige virke i Kbh.s kommunestyre. 1946-56 var han borgerrepræsentant, de to sidste år formand for sit partis gruppe, 1956-62 socialborgmester og derefter overborgmester til 1976. I begyndelsen lå H.s politiske virksomhed inden for vælgerforeningerne. Men arbejdet i informations-centralen bragte ham i forbindelse med fagbevægelsen. Som socialborgmester gennemførte og udbyggede han den hjemmehjælpsordning som borgerrepræsentationen året før hans tiltrædelse havde truffet beslutning om og som førte til lovgivning 1958. Desuden engagerede han sig stærkt i plejehjemsbyggeri og i revalideringsproblemer. En hjertesag for ham var de ændringer i forsorgsloven som tog sigte på at hindre at sygdom, arbejdsløshed og andre forbigående vanskeligheder fører til en generel social deroute. 1965 fik han startet DIADEM (Disabled Americans' Denmark Meetingj-rejserne, treugers besøg her i landet af unge vanføre fra USA og tilsvarende i USA af danske.

Som overborgmester satte H. boligbyggeriet som nr. ét på sit program. Kbh.s indbyggertal var dalende. De påbegyndte saneringer bragte det yderligere ned. Det var utilfredsstillende at flytning til omegnen var den eneste mulighed, utilfredsstillende både for de boligsøgende, da mange helst ville blive i Kbh., og for kommunen hvis økonomi truedes af det nedadgående folketal, særlig da de ældre derved blev en stadig større del af befolkningen. H. fik genoplivet det sociale boligbyggeri som næsten var gået i stå. Hans store plan om bebyggelse på Amager fælled er dog endnu ikke gennemført. 1960ernes gode konjunkturer passede til H.s aktive natur. Han udnyttede dem til en betydelig udvidelse af kommunens investeringer som i flere år havde ligget lavt. Resultatet blev bl.a. opførelsen af Amagerværket, Hvidovre hospital og forbrændingsanstalter samt indførelse af busdrift i den kollektive trafik. H. lagde ryg til den betydelige skattestigning som var et led i finansieringen af disse investeringer. Blandt resultaterne af H.s gerning bør også nævnes oprettelsen af Øresundsrådet. Som selvbestaltet rejsende gesandt gjorde H. Kbh. kendt over hele kloden. Byens erhvervsliv og turisme støttedes desuden ved oprettelsen af Bellacentret og ved grundsalg til hotelbyggeri. Som politiker og som administrator viste H. sig dynamisk som få, altid veloplagt, uformel og ubureaukratisk, i besiddelse af en usædvanlig arbejdskraft og af en ubændig trang til at brugeden. Intet menneske og intet problem som kom inden for hans rækkevidde var ham ligegyldigt. Tage Kaarsted siger om K. K. Steincke at han var både minister og departementschef, og at han med stor fornøjelse blandede sig i alt hvad der skete i de ministerier han ledede. Det ganske tilsvarende gjaldt H. Hans Knudsenmedaljen 1975.