V. Fabritius Buchwald

V. Fabritius Buchwald, Niels Vagn Fabritius Buchwald, f. 23.6.1929, meteoritforsker. Født i Kbh. (Skt. Markus). B. blev student 1947 fra Frbg. gymnasium, cand.polyt. (kemi) 1953 fra Danmarks tekniske højskole, ansat ved laboratorium for metallære sst. 1954 som forskningsstipendiat, 1955 som amanuensis og fra 1965 som lektor og 1989-98 som docent. B. blev dr. scient. fra Kbh.s universitet 1977. Han var 1967-68 gæsteprofessor ved Arizona State University, et førende meteoritforskningscenter. 1968-71 besøgte han et andet af disse centre, Smithsonian Institution, Washington D.C., som gæsteforsker, var 1974 gæsteprofessor ved Max Planck-Institut für Chemie, Mainz og ved Technion, Haifa 1979. Efter systematisk søgning i Thule-distrikt 1961 og 1963 fandt B. Agpalilik, den sjette Kap York jernmeteorit. Den er verdens femtestørste hidtil fundne meteorit og en af de bedst undersøgte idet B. har ladet den gennemskære for at klarlægge jernme-teoriternes struktur. Han har i årenes løb besøgt og studeret mange af verdens store meteoritsamlinger, og siden 1967 har han systematisk indsamlet oplysninger om verdens jernmeteoriter, hvilket i 1975 resulterede i disputatsen Handbook of Iron Meteorites, I-III, Berkeley. Han har også publiceret World Map of Meteorites, 12 tavler, 1968 samt flere andre værker om meteoriter, specielt jernmeteoriter, bl.a. Meteoritter : nøglen til jordens fortid, 1992 og Iron and Steel in Ancient Times, 2005.

B. har været medlem af kommissionen for videnskabelige undersøgelser i Grønland 1975-89 og siden 1978 af Statens teknisk-videnskabelige forskningsråd. B. blev medlem af Videnskabernes selskab 1979. Han var formand for den 55. internationale meteorit kongres i København 1992. Han modtog Essoprisen 1971, Paul Bergsøe medaljen 1995 og Erik Westerby prisen 2002. I 1988 blev asteroide nr. 3209 kaldt Buchwald.

Familie

F: assistent, senere professor ved kgl. veterinær- og landbohøjskole Niels Fabritius B. (1898-1986) og Karen Mikkelsen (1900-62). Gift 14.7.1957 i Tohmajaärvi, Finland med husholdningslærer Kirsti Canth, født 24.7.1929 i Tohmajärvi, d. af gårdejer Åke C. (1900-61) og husholdningslærer Aino Pieviläinen (født 1899).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig