Valdemar Engelhardt, 23.4.1858-3.11.1931, opfinder. Valdemar Engelhardt gik som ung til søs, tog senere såvel den almindelige som den udvidede styrmandseksamen ved Kbh.s navigationsskole og førte derefter i adskillige år skib for australske rederier. Han fik under denne virksomhed øjnene op for det mangelfulde og utilstrækkelige redningsmateriel der fandtes i skibene og fik interesse for dets forbedring. Han kom tilbage til Danmark 1897 og konstruerede nu en sammenfoldelig redningsbåd som han sendte til verdensudstillingen i Paris 1900, hvor den vakte stor opsigt i søfartskredse og blev præmieret. Med økonomisk støtte af grosserer Moses Melchior oprettedes interessentskabet The Engelhardt Decked Life Boat Co., for hvilket Valdemar Engelhardt var direktør til sin død. Værftet havde til huse først i Tuborg havn, senere på Amager Boulevard og sidst i Kastrup. Båden var bygget af sejldug over et træskelet. Den lå sammenklappet på skibsdækket og kunne gøres sejldygtig ved at den løftedes op i siderne. Den havde en kapacitet på op til 30 skibbrudne og spillede i mange år en betydelig rolle ved små og store forlis, bl.a. Titanic (1912) og Lusitania (1915).

Familie

Valdemar Engelhardt blev født i Slesvig, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). Forældre: sekondløjtnant af infanteriet, senere oberst Christian Ole Carl Engelhardt (1828-1905) og Juliane Wommelstorff (1828-1927). Gift 21.9.1907 i Kbh. (Holmens) med Marion Rosamond Libby, født 31.12.1872 i New York, død 31.7.1961 på Frbg., d. af præst Daniel Libby (1847-97) og Myra Rilda Ward (1853-1928).

Bibliografi

Børsen 5.11.1931. Dagens nyheder s.d.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig