Vilhelm Lüders

Vilhelm Lüders, Ferdinand Vilhelm Weghorst Lüders, 22.5.1827-29.11.1895, ingeniør, havnekaptajn. Født på Blangstedgård ved Odense, død i Kbh., begravet ved Blangstedgård. L. blev oprindelig uddannet som søofficer, kadet 1838 og 1846 sekondløjtnant i søetaten. Som sådan deltog han i den første slesvigske krig, 1848 i korvetten Galathea, 1849 i fregatten Bellona og som chef for en bombekanonchalup og 1850 i korvetten Najaden. 1852 tog han polyteknisk adgangseksamen og blev 1855 cand.polyt. som mekaniker; s.å. avancerede han til premierløjtnant og gjorde som sådan tjeneste som ingeniørassistent (inspektionsofficer) ved anlægget af orlogsværftets dok der forestodes af Nicolai E. Tuxen (1810-91) og den engelske ingeniør Alfred Giles. 1856 rejste han til England hvor han i de følgende to år var ansat i ingeniørfirmaet James Walker, Burgess & Cooper i Westminster hvor han fik rig lejlighed til at studere vandbygningsarbejder idet der dengang udførtes en række større havnearbejder i Dover, på Tynefloden, i Newcastle og i Hull og byggedes flere af Englands vigtige fyrtårne. 1858 vendte han tilbage og gik i nummer i marinen; 1860 blev han, da L. F. Holmberg, misfornøjet med omordningen trak sig tilbage, udnævnt til havnebygmester i Kbh. og beklædte denne stilling til han 1872 udnævntes til havnekaptajn (havnedirektør) efter James Garde. 1867 fik han sin afsked fra marinen med kaptajnløjtnants karakter efter hidtil at have stået à la suite. 1891 fik han nyt afskedspatent som kommandør. L.s lange tjenestetid i Kbh.s havnevæsen er særlig præget af de store arbejder som dels hovedstadens stærke vækst, dels overgangen fra sejlskibe til dampskibe i den indenrigs fart og dampskibenes stadig voksende antal og størrelse og deraf følgende krav til dybde nødvendiggjorde. Et af L.s første arbejder var uddybningen af havnens nordlige del og opfyldningen af Refshaleøen på Refshalegrunden.

Samtidig med anlægget af Gammelholmkvarteret byggedes 1870 Havnegades bolværker i seksten fods dybde. 1877 fuldførtes Gasværkshavnen, og samtidig hermed tilvejebragtes betydelige opfyldte arealer ved Tøjhusgården og ud for bryghuset ved Langebro. 1880 afsluttedes de omfattende arbejder med anlæg af Larsens plads med 22 fods bolværksdybde og forlængelse af Kvæsthusgades dampskibsbro. 1881 udvidedes toldboden ved anlægget af Nordre toldbodplads med tilhørende bådehavn, og samtidig udvidedes indsejlingen nordfra til den gamle havn. 1884-91 byggedes den 24 fod dybe Kalkbrænderihavn med tilhørende tolv fods havn og betydelige opfyldte arealer. Det havde også været under overvejelse at imødekomme de stadig voksende krav om mere bolværksplads og større dybder ved et større havneanlæg i Kalvebodstrand, men man gik atter bort herfra skønt Kalkbrænderihavnen, af hensyn til Langelinie og af militære hensyn, ikke kunne udføres i fortsættelse af Nordre toldbodplads, men måtte rykkes ret langt nordpå. Havnens broer og kanaler ofrede L. ligeledes et betydeligt arbejde; Knippelsbro ombyggedes således 1866, Nyhavnsbroen 1874, Langebro 1875, Holmens bro og Højbro 1881 og Snorrebroen 1883. Også for gennemførelsen af Frihavnsanlægget der påbegyndtes 1891 på inderredens vestside tilkommer en stor del af æren L. som fra 1891 til sin død var medlem af Frihavnsaktieselskabets bestyrelse, valgt af indenrigsministeriet. 1869 var L. blevet medlem af den engelske ingeniørforening, Institution of Civil Engineers. Fra 1888 til sin død var han medlem af og næstformand for bestyrelsen for Det tekniske selskabs skole. L. nød en ikke ringe anseelse i udlandet og blev bl.a. tilkaldt som rådgiver ved bygningen af den nye Tower Bridge over Themsen.