Vilhelm Møller-Christensen

Vilhelm Møller-Christensen, Peter Vilhelm Møller-Christensen, 28.6.1903-15.11.1988, læge, medicinhistoriker. Vilhelm Møller-Christensen blev student i Haslev 1921 og cand.med. 1928 i København. Efter fem års bredt anlagt hospitalsuddannelse nedsatte han sig som praktiserende læge i Hillerød (1932-38) og Roskilde (1939-56). 1963 ansattes han ved Københavns universitet hvor han 1964-73 var professor i medicinens historie og leder af dettes medicinsk-historiske museum.

Vilhelm Møller-Christensen fik sin medicinhistoriske grunduddannelse som elev af professor Vilhelm Maar, hvorefter han samlede stof om pincettens historie, bl.a. under studierejser til Tyskland, Italien, England og Frankrig; han disputerede om emnet 1938 (The history of the forceps). Han dokumenterede i disputatsen at han til fulde beherskede videnskabelig medicinhistorisk metode. Under forarbejdet søgte Vilhelm Møller-Christensen efter middelalderpincetter, men det lykkedes ham kun at finde enkelte eksemplarer, opbevaret i klostermuseer. Han planlagde derfor at forsøge udgravning af en klosterruin, og efter at han 1935 havde lokaliseret Æbelholt kloster i Nordsjælland gik han i gang sammen med Nationalmuseets arkæologer. Både klosterruin og begravelsesplads blev frilagt, og Vilhelm Møller-Christensen udviklede en speciel graveteknik hvorved det enkelte skelet blev fremdraget ved en minutiøs frilægning, baseret på anatomiske og patoanatomiske kundskaber. Denne graveteknik har siden været et meget værdifuldt værktøj for osteoarkæologer. 1957 blev der for indsamlede midler indrettet et museum der blev doneret til Nationalmuseet. Der var her samlet knap 800 skeletter, og ved en senere udgravning kunne Vilhelm Møller-Christensen supplere samlingen med 200 skeletter før arbejdet blev afsluttet 1965.

Vilhelm Møller-Christensen udgav 1958 Bogen om Æbelholt Kloster. Den var ikke alene præget af lægelig og medicinhistorisk viden, men også af betydelige kundskaber i kirke- og klosterhistorie, arkitekturhistorie og praktisk arkæologi. Vilhelm Møller-Christensen havde i disse år erhvervet sig stor indsigt i middelalderens lægevæsen, og han fik 1941 Dansk medicinsk-historisk selskabs pris for besvarelse af opgaven Om Sygdomme og deres Behandling i dansk Middelalder. Afhandlingen blev 1944 publiceret i udvidet form som bogen Middelalderens Lægekunst i Danmark. I Æbelholtsamlingn fandtes et skelet der var sæde for meget svære forandringer som kunne formodes at skyldes spedalskhed, men da man intetsteds i verden havde det nødvendige sammenligningsmateriale af spedalskhedsskeletter fra middelalderen, kunne diagnosen ikke bekræftes. 1948 påviste Vilhelm Møller-Christensen tomt og kirkeruin fra et leprahospital, Næstveds Skt. Jørgensgård (ved Åderup). 1950-68 foretog han her systematiske udgravninger og undersøgelser der resulterede i en enestående samling af spedalskhedsskeletter (ca. 650).

Sideløbende hermed forestod Vilhelm Møller-Christensen udgravninger af Skt. Jørgensgårde i Spejlsby på Møn, Åker på Bornholm, i Grenå, og 1971 (sammen med Nationalmuseet) i Skt. Jørgens kirke i Svendborg. Han foretog flere studierejser til udlandet til lepraområder. 1969-74 foretog Vilhelm Møller-Christensen udgravninger ved den middelalderlige spedalskhedskirkegård i Aachen (Vesttyskland). Som et resultat af sine osteoarkæologiske studier kunne han beskrive nogle for sygdommen specifikke forandringer i kranieskelettet, kaldet facies leprosa (blandt leprologer nu: Møller-Christensens syndrom) som viste sig at være af betydning for nutidens kliniske leprologi. Vilhelm Møller-Christensen har beskrevet sine studier i en lang række artikler og afhandlinger (specielt: Ten lepers from Næstved in Denmark, 1953, Bone changes in leprosy, 1961, Lepra og dens historie, i Medicinsk årbog 1961-62 og Leprosy changes of the skull, 1978).

Vilhelm Møller-Christensen har en fremtrædende plads inden for moderne osteoarkæologi hvor han med sine udgravninger har bragt nye og sikre oplysninger til sygdommenes historie, og det har da også medført international anerkendelse inden for medicinhistorie og leprologi. 1964 indrettede Vilhelm Møller-Christensen et lepramuseum som en speciel afdeling ved Københavns universitets medicinsk-historiske museum. Samme år blev han kaldet til stillingen som ekstraordinær professor i medicinens historie (efter Edvard Gotfredsen). De følgende år blev en blomstringstid for instituttet idet Vilhelm Møller-Christensen prioriterede forskningen højt. Det resulterede bl.a. i at der udgik en række disputatser, hvoraf flere om osteoarkæologi. Museet blev moderniseret og åbnet for offentligheden.

Vilhelm Møller-Christensen har gennem alle årene været en flittig skribent, også om mere almene medicinhistoriske og kulturhistoriske emner, og han har skrevet en række afhandlinger og større og mindre artikler samt flere bøger: Bibelens dyreliv, 1952, Bibelns växtvarld, Sth. 1957 (begge s.m. K.E. Jordt Jørgensen – oversat til flere sprog), De store sygdomme, 1963 og Liden Kirsten og Buris, 1971 (s.m. H. Gösta Davidsen). Vilhelm Møller-Christensen har været medarbejder ved flere leksika, bl.a. Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder, medredaktør af Centaurus og af Københavns universitet 1479-1979, VII (det lægevidenskabelige fakultet). Han har været en meget benyttet foredragsholder, en fremragende popularisator af medicinhistorisk stof, med en fængslende fortællestil som har medvirket til at gøre medicinhistorien kendt uden for lægefaglige kredse.

Vilhelm Møller-Christensen var medlem af bestyrelsen for Dansk medicinsk-historisk selskab fra 1942, formand 1965-74. Han var fra 1939 aktiv inden for Dansk røde kors, formand for Roskilde afdelingen 1945-56 og 1970-72, medlem af hovedbestyrelsen 1962-72. Han blev 1973 hon. leder af WHO Collaborating Inst. for History of Leprosy under det med.-hist. museum.

Vilhelm Møller-Christensen blev udnævnt til æresdoktor ved Bergens universitet 1970, i 1980 ved det polske universitet i London. Han har desuden modtaget en række hædersbevisninger i form af æresmedlemskaber af danske og udenlandske videnskabelige selskaber samt flere prisbelønninger og fortjenstmedaljer.

Vilhelm Møller-Christensens videnskabelige indsats som osteoarkæolog er af blivende værdi. Det er også hans fortjeneste at medicinhistorien i hans professortid vandt fodfæste som en anerkendt videnskabelig disciplin. Som universitetslærer øvede han en betydelig gerning.