W. E. von Eyben

W. E. von Eyben, William Edler von Eyben, 14.5.1912-31.5.2000, jurist. W.E. von Eyben blev student 1930 (Hjørring) og juridisk kandidat 1937. S.å. blev han fungerende sekretær i justitsministeriet og 1945 konstitueret dommer i Kbh.s byret (udnævnt 1949). 1950 erhvervede han den juridiske doktorgrad på afhandlingen Strafudmåling. Lovens rammer og dommerens udfyldning, W.E. von Eyben der i årene 1944-51 havde virket som manuduktør og senere som lektor ved Kbh.s universitet udnævntes til professor i retsvidenskab sst. 1951 i det professorat der blev ledigt ved Fr. Vinding Kruses afgang. Han beklædte professoratet til 1982. Som universitetslærer varetog W.E. von Eyben den del af formueretten der betegnes tingsretten eller ejendomsretten (Formueret II). W.E. von Eyben udsendte en række hånd- og lærebogsmæssige fremstillinger indenfor denne disciplin til afløsning af Vinding Kruses hovedværk Ejendomsretten. Det gælder således Formuerettigheder, 1958 (5. udg. 1977), Panterettigheder, 1959 (8. udg. 1987) og Fast ejendoms regulering, 1965 (3. udg. 1971) der alle er kendetegnet af omfattende og omhyggelige henvisninger til og udnyttelse af domspraksis m.v. samt hyppige ajourføringer, og som derfor ikke mindst for domstole og praktiserende jurister har vist sig som nyttige hjælpemidler. I Thi kendes for ret, 1968 gav W.E. von Eyben en kortfattet oversigt over retsopgøret efter besættelsen som han fulgte gennem sit virke som sekretær i ankenævnet af 1.6.1945.

Foruden gennem disse værker bidrog W.E. von Eyben som initiativtager, medforfatter og ved en omfattende redaktionsvirksomhed til fremkomsten af en række praktisk vigtige værker. Det gælder således Juridisk Grundbog, 1962 (12. udg. 2004) og senest Dansk Miljøret I-V, 1977-1978 der betegner en nydannelse i dansk ret. Også som medredaktør af Karnovs lovsamling siden 1954 ydede han en væsentlig indsats. Hans interesse for studenterlivet ved Kbh.s universitet gav sig bl.a. udslag i hans virksomhed som efor for Egmont H. Petersens kollegium siden 1954. W.E. von Eybens store arbejdsevne blev tillige i vidt omfang udnyttet til virksomhed også udenfor universitetet, således som formand for monopolrådet (1955-80), formand for Danmarks juristforbund (1964-70), som medlem af den særlige klageret (1966-1976), samt som medlem af en række lovforberedende kommissioner, bl.a. aktielovkommissionen 1957-65, konkurslovkommissionen 1958-66, konkurrencelovudvalget (formand) 1959-66 og obligationsudvalget 1976-77. W.E. von Eyben deltog tillige aktivt i det nordiske lovsamarbejde og viste stor interesse for kontakten mellem de nordiske universiteter. 1976 tildeltes han æresdoktorgraden ved universitetet i Oslo. W.E. von Eybens store interesse for musik gav sig bl.a. udslag i hans virksomhed 1962-68 som formand for Den danske ballet- og musikfestival. Han var 1982-98 formand for bestyrelsen for G.E.C. Gads fond.