Wilhelm Sponneck, f. 1787, Marcus Sabinus Wilhelm Sponneck, 22.5.1787-31.7.1874, rigsgreve. Født i Kbh. (Garn.), død sst. (Garn.), begravet sst. (Garn.). S. blev student 1804 fra Borgerdydskolen i Kbh. og cand.jur. 1808. For at opnå et bedre resultat indstillede han sig på ny 1812. Han deltog aktivt i forsvaret af Kbh. mod englænderne 1807 og udnævntes n.å. til løjtnant i det danske livregiment. 1814 slog han ind på den juridiske embedsbane idet han blev udnævnt til byfoged i Ringkøbing. Indtil 1820 var han desuden herredsfoged i Bølling-Nørre, derefter i Ulfborg-Hind herreder. 1826 avancerede han til amtmand over Skanderborg amt, men forflyttedes allerede 1828 til Ribe som stiftamtmand over Ribe stift og amtmand over Ribe amt, en stilling han bevarede indtil 1852. I de år han virkede i Ribe vandt han befolkningens absolutte tillid og hengivenhed ved sin jævne og fordringsløse færden mellem dem, og regeringen værdsatte hans energiske og dygtige administration. Det blev af betydning for skovtilstanden i hele Jylland at han kort efter sin tiltrædelse af amtmandsembedet henledte rentekammerets opmærksomhed på at der i amtet foregik omfattende skovødelæggelser på trods af bestemmelserne i skovforordningen af 1805. Dette førte til iværksættelse af en rationel skovinspektion hvorved det lykkedes at redde de endnu resterende jyske bønderskove fra total tilintetgørelse. – 1836 mødte S. i Viborg stænderforsamling som kongevalgt medlem, og han tog aktivt del i forhandlingerne. Den store told- og konsumtionssag optog ham levende, og han interesserede sig endvidere for det kommunale fattigvæsen og almueskoleundervisningen. Da han vægrede sig ved at efterkomme den preussiske general Fr. Wrangeis krigsudskrivninger i foråret 1848 blev han ved nattetid arresteret i sit hus i Ribe og ført til Kolding som fange. Han slap dog hurtigt fri igen og røgtede i den følgende tid med stor energi og ikke uden held den befolknings tarv som han var sat til at virke iblandt. Regeringens anerkendelse af hans store dygtighed viste sig ved de forskellige tillidshverv der blev ham tilbudt. Straks efter oprøret 1848 overdrog man ham sammen med C. I. Kirstein regeringen i Slesvig, og han fik ligeledes tilbudt stillingen som dansk medlem af den blandede regeringskommission, et hverv han dog frabad sig. 1851 udnævntes han til medlem af notabelforsamlingen i Flensborg. Da han på grund af svækket syn søgte sin afsked modtog han den med kongens udtrykkelige påskønnelse af hans lange og fortjenstfulde embedsvirksomhed. -Kammerjunker 1814. Kammerherre 1840.

Familie

Forældre: kaptajn, senere oberstløjtnant rigsgreve Georg Wilhelm S. (1741–1801) og Hilleborg v. Eppingen (1758–1822). Gift 30.4.1814 i Roskilde med Susanne Christine Trojel, født 22.10.1791 på Annebjerggård, død 15.9.1880 i Kbh. (Garn.), d. af cand.teol., kgl. godsinspektør Frantz Vilhelm T. til Annebjerggård (1746–1819) og Christine Margrethe Hansen (1763–1816). Far til Wilhelm Sponneck (1815–88).

Udnævnelser

R. 1829. DM. 1841. K. 1843. S.K. 1847.

Ikonografi

Mal. af Geskel Saloman, 1843 (Ribe rådhus), efter dette kopi af C. C. Andersen (Vallø). Litografi. Foto.

Bibliografi

Pers. hist. t. 13 r. V, 1957 1–24 (breve). J. D. Stemann i Fra Ribe amt, 1911 192–216. F. W. Sponneck sst. 1916 221–304 (heri breve fra S. til W. C. E. Sponneck). Sønderjyske årbøger, 1927 1–78 (heri breve fra S.). Hans Jensen: De danske stænderforsaml.s hist. I-II. 1931–34. Harald Jørgensen: Studier over det offentlige fattigvæsens hist. udvikl, i Danm., 1940 (reproudg. 1975) 64f. Holger Hjelholt: Sønderjylland under treårskrigen I-II. 1959–61.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig