Willy-August Linnemann

Willy-August Linnemann, 4.6.1914-22.8.1985, forfatter. Willy-August Lindemanns liv og forfatterskab er nært knyttet til de dansk-tyske grænseegne. Han fødtes 1914 i en forstad til Flensborg af dansksindede forældre. Faderen var teglbrænder og arbejdede om sommeren i Jylland og Slesvig, i vinterhalvåret i Lippe-Detmold på en teglværksskole. Flere af sine ungdomsår havde faderen tilbragt på Balkan. I forbindelse med opvæksten i et grænseområde har det givet Willy-August Lindemann en følelse, der går gennem hele forfatterskabet, af at være europæer. Seks år gammel kom han i den tyske kommuneskole, efter fire års forløb blev han optaget i den dansksindede Duborgskole. Sytten år gammel fik han præliminæreksamen (1931). Efter en kort periode som arbejdsdreng blev han af Duborgskolens rektor Andreas Hansen sendt på kostskoleophold i Tarm hvorfra han blev student 1933. Vinteren 1934-35 var han på Askov og 1936 fik han dansk statsborgerskab. Han var nu flyttet til Kbh. hvor han gik på universitetet men mest forberedte sig på at blive forfatter, økonomisk understøttet af sin gamle rektor.

I hovedstaden og blandt kammeraterne følte han sig noget fremmed. Sine første ting fik han trykt i Flensborg Avis og 1938 sørgede Andreas Hansen for at et af hans manuskripter blev bedømt af professor Vilhelm Andersen. Da denne stillede sig positivt gik manuskriptet videre til Gyldendal hvorefter det, med visse tilføjelser, udkom 1939 under titlen Sangen om de lyse Nætter, Willy-August Linnemanns debutroman. Bogen er en socialrealistisk skildring af småkårsfolks liv i grænseegnene. I handlingen fletter der sig en historie om et ægteskab mellem en stærk kvinde og en svag mand. Hun er dansk, han er tysksindet, men drages efterhånden over på hendes side i nationalitetskampen. Handlingen giver anledning til en del refleksioner over dansk og tysk nationalkarakter. Teknisk set er debutromanen ikke vellykket, men mange enkeltepisoder er smukt skildret.

Under besættelsen offentliggjorde Willy-August Linnemann forskellige småting, og skrev 1943-44 på sin næste roman Natten før Freden, der udkom kort efter befrielsen i 1945. Bogen, der blev en stor publikumssucces, er i forhold til debutromanen et stort fremskridt. Handlingen drejer sig om en sønderjysk frihedskæmpers liv og betragtninger, og bogen går i sin behandling af den sydslesvigske problematik klart ind for en ny, sydligere grænsedragning, hvilket vakte modvilje i en del kredse. Det officielle Danmarks holdning til Sydslesvig-problematikken efter 1945 ("grænsen ligger fast") skuffede til gengæld Willy-August Linnemann meget, og han kæmpede imod den, bl.a. i skuespillet Slesvig, 1946, opført på Folketeatret s.å. I Mit Land lå i mørke, 1949, sporer man Linnemanns stærke skuffelse over danskernes manglende engagement og vilje i det sønderjyske spørgsmål. Kædet sammen hermed funderer forfatteren over ansvar og skyld, fremmedhedsfølelse og valg, eksistentialistiske, tidstypiske kategorier som Linnemann var engageret i.

Efter disse tre slesvigske romaner fulgte en pause i forfatterskabet. Willy-August Linnemann rejste i begyndelsen af halvtredserne en del rundt i Europa og udgav 1953 en rejsebog, Syd for Pyrenæerne, der bygger på et ophold i Madrid 1949-53. 1957 flyttede han til Athen og vendte først tilbage til Danmark (Kbh.) i 1960. Opholdet i Sydeuropa samt rejser i Tyskland og Østrig er baggrund for rejseberetningen Balkanrejse, 1960 (udvidet udg. 1970 under titlen Det andet Europa). 1958 påbegyndte Willy-August Linnemann et storladent novelleværk, de fem bind Europafortællinger, vel nok hans hovedværk. Alle noveller fortælles i en bunker i Flensborg under anden verdenskrigs bombeangreb. Først til sidst afklares det at denne bunker er et billede på hovedpersonens hjerne.

Willy-August Linnemann, der også er en kulturhistorisk digter, fortæller om slesvigeres liv fra ca. 1860 og hundrede år frem, og trækker herved ældre livsværdier frem for at lade dem virke i en moderne virkelighed. Rammerne i de enkelte samlinger (hvert bind rummer otte fortællinger) er forskellige. I Bogen om det skjulte ansigt, 1958 kommer forskellige personer til orde der hver fortæller deres historie. Døden må have en årsag, 1959 er fortællinger om én og samme slægt gennem syv generationer. Skæbnen må være en skælm, 1962 (i senere udgaver er "må" ændret til "kan") er et ægtepars historie. Alle skal tjene to herrer, 1964, er otte forskellige personers beretning om en afdød rigsdagsmand. Endelig er historierne i Byen ligger skjult af lyset, 1966, alle knyttet til én og samme begivenhed, berettet af otte forskellige. Gennem fortællingen om de mange forskellige personer og livsløb viser Willy-August Linnemann sammenhængen og den indbyrdes afhængighed. Han ser et forsyn i tilværelsen – en Gud som det skjulte ansigt bag tilfældighederne. Først det samlede billede (som novellesamlingerne udgør) af de enkeltstående begivenheder viser skæbnens meningsfuldhed.

Efter et nyt ophold i Sydeuropa (Rom og Venedig) 1963-65 slog Willy-August Linnemann sig mere fast ned i Danmark, men har dog til stadighed været på rejser. Selv opfatter han sig som europæer, som den der født mellem to kulturer har baggrunden for at forstå nødvendigheden af dels national dansk selvbesindelse, dels et europæisk kulturelt samvær. Et sådant syn har han udmøntet i sit andet flerbinds storværk, romanerne om slægten Sunesen Schleswiger: Fabrikanten, 1968, Planlæggeren, 1969, Handelsmanden, 1970, Helbrederen, 1971, Forkynderen, 1972, Lovgiveren, 1973 og Protestanten, 1974. Serien drejer sig om en gammel politiker og han syv børn der alle er nået til høje poster i grænseområdet mellem Tyskland og Danmark. Værket er langt mere samtidsrealistisk end novelleværket og vendt mod industrialiseringen og dens negative menneskelige følger, men det når ikke op på samme kunstneriske niveau.

I en tredje serieudgivelse kredser Willy-August Linnemann omkring begrebet grænse, både i menneskelig og geografisk forstand. Der er tale om begivenhedsrige, handlingsmættede skildringer med indviklede intriger, undertiden af kriminel art. De foregår overalt men tyngdepunktet ligger dog i Flensborg og grænseegnen mellem Danmark og Tyskland. Serien, der emnemæssigt hænger sammen, men består af selvstændige romaner, rummer Himlens genskær i byens ruder, 1975, Lyset mellem træerne, 1976, Bølgerne på fjorden, 1977 og Blæsten gennem gaderne, 1978. I 1979 fulgte romanen Slesvigsk legende der atter omhandler begrebet grænse, denne gang mellem det fattelige og det overnaturlige, og 1981 udkom romanen Jagt på en lykkelig mand der dels ironiserer over ambassademiljøet, dels er en underfundig skæbnehistorie om erotikkens mønstre i de bedre kredse.

Udover det rent fiktive forfatterskab har Willy-August Linnemann endelig udgivet samlinger af foredrag og essays ligesom han har en stor journalistisk produktion bag sig.