Étienne Capion

Étienne Capion, d. før 1759, traktør, skuespilentreprenør. Født i Languedoc. C. kom ca. 1700 til Kbh. og blev ansat hos et par vintappere og tobaksimportører. Måske har hans uddannelse i vintapperfaget været mangelfuld, for hans begæring om 1703 at få borgerskab som vinhandler mødte den indvending fra magistraten og lavet at han ikke var udlært fasbinder, og kun et kgl. missive muliggjorde tilladelse til at udskænke og forhandle vin. Rimeligvis har traktørfaget været hans oprindelige felt, for han benævnes "fransk kok", da han umiddelbart forinden fik borgerskab til handel en gros med Schweizer- og Nürnbergvarer (7.11.1703). Hans virksomhed som traktør og vinhandler synes i alle tilfælde tidligt at have medført en vis forbindelse med hoffet; således leverede han allerede 1704 champagne til dronningens hofholdning. - Den økonomisk stærkt truede C, der under den store nordiske krig gjorde tjeneste som "Hof- og Stabs-Traiteur" (hofmarketender) gjorde 1.7.1713 et ejendommeligt spring over i virksomheden som dekoratør og teatermester ved den franske hoftrup, dog uden at opgive sit traktørerhverv. C. søgte i det hele taget at bane sig vej til en ledende stilling inden for datidens kbh.ske forlystelsesliv og kom herigennem til at indskrive sit navn for bestandigt i Den danske skueplads' historie. Efter at han af kongen havde opnået tilladelse til at spille "med Marionetter", ansøgte han 1718 om at han tillige "maatte nyde allernaadigst Privilegium paa at have Inspection over alle fremmede Comedianter og Linedandsere, saa at ingen deslige Folk maae tilstedes at agere, førend de med hannem derom er blevne forenede". Da den fra Holbergs komedier bekendte tyske bandeprincipal S. P. v. Quoten allerede havde en spilletilladelse, strandede sagen; men den snilde C. løste n.å. spørgsmålet ved ganske simpelt at gå i kompagni med v. Quoten, sammen med hvem han opnåede tilladelse til at "agere Comedie i det lidet Giethuus paa Kongens Torv". 3.12.1719 opnåede de to entreprenører monopol på skuespil, men snart efter fortrak v. Quoten, og C. stod alene tilbage med et privilegium (17.5.1720) der gik ud på at han alene måtte "lade indrette Comedier her sammesteds". I vinteren 1720-21 spillede han med en trup i Giethuset; dog havde han en svær konkurrent i ekvilibristen, den stærke mand J. C. v. Eckenberg der gav forestillinger i et fjællehus på Nytorv. Sagen ordnedes således at C. og han trådte i "Kompagni og Maskapi", ganske vist kun for kortere tid. Da søetatens generalkommissariat 1721 opsagde lejemålet på Kgs. nytorv, besluttede han sig til selv at bygge et teater. I sommerterminen s.å. ordnedes købet af en grund mellem Gothersgade og Lille grønnegade (Ny adelgade), og efteråret s.å. blev huset rejst for penge som den virksomme entreprenør for størstedelen havde lånt hos byens jøder. Det nye teaterhus blev åbnet med en fransk forestilling 19.1.1722 og i den efterfølgende måned gik det løs med stærkt besøgte komedier, baller og maskerader. Komediehuset' havde været dyrt at bygge og trods tilsyneladende medgang var forholdene i økonomisk henseende vanskelige for C. Derfor så han sin fordel i at gå i kompagni med René de Montaigu der i sommeren 1722 havde fået privilegium på indrettelsen af en dansk komedie. 23.9.1722 begyndte da endelig de danske aktører deres virksomhed på scenen i Lille grønnegade hvor de fleste af Holbergs komedier første gang så rampelyset. Imidlertid sank C. dybere og dybere i gæld og til sidst blev det nødvendigt for ham at forsvinde. Fra sommeren 1724 havde han intet mere at gøre med Den danske skueplads. Sandsynligvis tog han tilbage til sit fædreland, men i 1730erne træffes han på ny her i landet hvor han på forskellig måde prøvede at slå sig igennem; bl.a. forsøgte han 1738 forgæves at blive gæstgiver i Odense. 1759 hedder det om ham at han er død "for nogle Aar siden". Som teaterimpresario tilhørte C. uden tvivl den klasse af eventyrere som datiden var så rig på. Holberg giver et sikkert, træffende billede af ham i et latinsk epigram (oversat af Vilh. Møller, Tilskueren 1898).