Aage Henriksen, Aage Skjoldborg Henriksen, 25.4.1921-25.11.2011, litteraturforsker. Aage Henriksen blev matematisk student fra Ordrup gymnasium 1939 og mag.art. i nordisk filologi fra Københavns universitet 1947. Efter ansættelse som assistent ved Den nye Salmonsen (1947–49) og en periode som lektor i dansk ved Lunds universitet 1949–55 var Aage Henriksen knyttet til Københavns universitet, først som adjunkt, fra 1961 som lektor og fra 1968 og helt frem til 1990 som professor. Han erhvervede universitetets guldmedalje 1945 og blev dr.phil. 1954.

Det var karakteristisk for Aage Henriksen som underviser og som forsker, at han havde et for litteraturvidenskabsmænd usædvanligt autentisk kendskab til den kunstneriske skabelsesproces og derfor kunne udfolde værkanalyser der er dybt indforståede med de formskabende kræfter i det analyserede værk eller forfatterskab. Det nære kendskab til skabelsesprocessen viste sig også i hans egen stil (også mundtlige) som var personlig og fantasifuld, humoristisk og træfsikker. Aage Henriksen havde sin afgørende litteraturvidenskabelige skoling i den såkaldte nykritik, hvorfra han lærte sig den tilbundsgående læsning af en kunstnerisk tekst. Dette demonstrerede han i sin disputats Kierkegaards romaner, 1954 der forbinder tekstanalysen med den filosofiske begrebsudredning som siden har været til stede overalt i forfatterskabet.

Men mere afgørende end kendskabet til nogen litteraturvidenskabelig doktrin var kendskabet til skabelsesprocessens problemfyldte praksis, hvad der særlig viser sig i den originale analyse af Jens Baggesen i bogen Den rejsende, 1961 hvori Goethes "Wilhelm Meister" kommer til at danne et svar til den konfliktfyldte danske digter. Den erotiske erfaringsverden fra denne bog uddybedes igennem Aage Henriksens inspirerende og problematiske bekendtskab med Karen Blixen som han beskrev i en række upublicerede forelæsninger og i essaysamlingen Det guddommelige barn og andre essays om Karen Blixen, 1965 hvori der også er kapitler om Thomas Mann og Sophus Claussen. I bogen De ubændige, 1984 fortæller han bl.a. om sit personlige venskab med Karen Blixen.

Kendskabet til Blixens kunstneriske spil og intrigante magtudfoldelse over andre (yngre og oftest mandlige) personer forbandt sig i Aage Henriksens bevidsthed med kendskabet til antroposofiske skrifter (Rudolf Steiner) og til forskellige frimureragtige indvielsesceremonier. Tilsammen dannede de en erfaringsform i hans væsen som lå temmelig langt fra den gennemsnitligt akademiske. Dette kan give hans værker en fortættet originalitet som både overbeviser og skræmmer. Dette gælder de fire litterære afhandlinger (heraf en om Johannesevangeliet) som er samlet i Gotisk tid, 1971.

Aage Henriksens indflydelse på dansk litteraturforskning og -undervisning i 60'erne, 70'erne og 80'erne overstiger langt hvad han nedfældede i sine skriftlige værker. Med sit væsens fascination og udfordring deltog han i litteraturfagets dramatiske nydefinering. En kreds af yngre litteraturforskere (bl.a. med tilknytning til tidsskriftet Kritik og sammen med ham bidragydere til firbindsværket Ideologihistorie, 1975–76) har været hans elever, mens en række andre yngre forskere af strukturalistisk og marxistisk observans bl.a. har udfoldet deres anderledes forestilling om humanistisk videnskabelighed i (somme tider skarp) opposition imod ham. En række af Aage Henriksens indlæg i denne debat er samlet i essaysamlingen Den intellektuelle, 1974, og tidsskriftet Kritik som Aage Henriksen grundlagde og redigerede sammen med Johan Fjord Jensen 1967–69 har på tilsvarende måde deltaget i litteraturfagets ny definering. I Litterært testamente, 1998 fortolkes bl.a. værker af Karen Blixen og Goethe.

Aage Henriksens stadige arbejde på at forbinde dagligdagens erfaring med humanistisk teoridannelse bragte ham siden i nærheden af videnssociologien og den filosofiske hermeneutik.

Aage Henriksen blev tildelt Staten kunstfonds livsvarige ydelse 1991 og Rungstedlundprisen 2003.

Familie

Aage Henriksen blev født i København (Helligånds sogn).

Forældre: ingeniør Holger Jacobus Henriksen (1885–1959) og Etla Nielsen (1885–1967). Gift 7.6.1945 i Gentofte (borgerligt viet) med arkitekt Lisbeth Olsen, født 19.1.1920 i Hellerup, datter af overingeniør Knud Olsen (1877–1955) og Dagny Blichfeldt (1896-1988).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskrift udgivet af Københavns universitet november 1954 137f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig