Abel Schrøder

Abel Schrøder, Abel Abelsen Schrøder, 1600-5.3.1676, billedskærer, organist. Død i Næstved. Faderen var en habil billedskærer der fra 1583 var bosat i Næstved; han udførte arbejder til omegnens kirker og herregårde, deriblandt de fornøjelige smårelieffer på Eiler Grubbes Lystrup hvor han har afbildet sig selv i sit værksted. Efter hans død i peståret 1602 fortsatte hans enke virksomheden og fik fuldført dels det påbegyndte korgitter til Skt. Peders kirke i Næstved, dels en bestilling til Christian IV. S., kaldet den yngre, tog faderens færdigheder i arv; han har sikkert lært hos sin ældre bror Eiler. Et samarbejde mellem brødrene spores i værker fra 1620erne, og efter Eilers død fremtræder S. som selvstændig kunsthåndværker der hyppigt signerede sine arbejder. Kendt er hans signatur inden for tidsrummet 1632–64. Nogle prædikestole fra 1632–3-3 viser hans kendskab til tidens nyeste stilmode, bruskbarokken. Begunstiget af lensmanden i Vordingborg, Frederik Reedtz og Ejler Urne på Gunderslevholm kom S. til at levere talrige inventarstykker til Næstvedegnens kirker (fx i Gunderslev) og i de følgende årtier en række mægtige snitværker, altertavlerne i Vordingborg 1641, i Præstø 1657, i Holmens kirke i Kbh.

1661 hvortil han også leverede prædikestolen 1662 samt i Næstved Skt. Mortens kirke 1664. Endnu ca. 1670 var han fuldt arbejdsdygtig, skar inventar til Vejlø og Gavnø slots kapel og fik adskillige kunder i Norge hvor der findes fem af hans værker fra denne tid. Hans produktionsevne var stor; 20 altertavler og et lignende antal prædikestole foruden epitafier, krucifikser m.m. er udgået fra hans værksted. Og blandt sine samtidige danske kaldsfæller var han sikkert den betydeligste. Hans lidt skrutryggede, livfuldt bevægede og barokt gestikulerende figurer kan være godt karakteriserede, og hans dekorative kompositionsevne står mål med hans produktivitet. Værkerne viser os en kunstner i stadig udvikling; de ældre præges endnu af senrenæssancens tunge arkitektur, men fra detaljerne breder de bruskbarokke motiver sig til helheden indtil det lykkes ham at sammensvejfe arkitekturled og ornamentik til en barok syntese der betegner en kulmination i den tysk-danske bruskstil. Bedst er værkerne fra ca. 1650–60; efter 1670 gør alderen sig gældende, men forhindrer ham dog ikke i at skabe en så fantasifuld figur som trolden under Vejlø prædikestol. – Foruden at dyrke billedsnideriet var S. også organist ved Skt. Mortens kirke i Næstved i 42 år. Om hans personlige forhold oplyser et indlæg i en skattesag 1659 hvori han skriver om sine jævne kår, sit ægteskab der ikke var "med Rigdom eller Pragt begyndt", og sit ærlige håndværk. Ved sin død efterlod han sig ikke stort andet end sin købstadgård.