Adam Ludvig Moltke, 6.12.1743-20.1.1810, officer. Moltke fik 1754 patent som kornet, blev 1756 overtallig, n.å. virkelig fænrik i infanteriet, 1759 kar., n.å. virkelig løjtnant, 1762 sekondløjtnant, 1765 premiermajor. 1769 overgik han i russisk tjeneste, deltog med udmærkelse i krigen mod tyrkerne og blev såret, var hjemme på rekreation, og da hans genansættelse blev afslået gik han atter i russisk tjeneste og blev oberst. Efter hjemkomsten 1772 måtte han nøjes med vartpenge og karakter som oberst, indtil han 1774 blev oberstløjtnant og regimentskommandør, 1778 oberst og regimentschef, 1787 generalmajor. 32 år kommanderede Moltke sit af udskrevne jyder og geworbne bestående regiment og udviklede sig til en fortrinlig militær pædagog. I forbindelse med godsejerne fik han gennemført, at søndagseksercitsen bortfaldt om vinteren. For det faste mandskab forbedrede han indkvartering og sygepleje, oprettede skoler for dem og deres børn og skaffede dem ekstra indtægter. Han havde sjældne evner til at vinde ikke alene soldater, men alle befolkningsklasser i by og land, og erhvervede sig efterhånden som hans virkekreds udvidedes agtelse og beundring overalt i Jylland. Da det vinteren 1800-01 trak op til krig med England fik Moltke som kommanderende general i Nørrejylland ordre til at forestå "Anstalterne langs de jydske Kyster", og i de følgende år traf han energisk, klogt og forudseende forberedelser til at hindre at halvøen blev krigsskueplads: forsvarsanlæg rejstes på de vigtigste punkter, navnlig Fladstrands havn forbedredes og sikredes af hensyn til forbindelsen med Norge, Randers blev udset til militært centralpunkt i Jylland med et stort og vel forsynet tøjhus osv. osv. Han førte levende korrespondance med kronprinsen og var bestandig på rejse for at inspicere, opmuntre, drive på. Landeværnsanordningerne gennemførte han efter en omhyggelig plan og med humanitet. Hans virksomhed påskønnedes af kronprinsen, og efter at M. gentagne gange for alder og svagelighed havde søgt afsked bevilgedes denne fra april 1808. 1802 var han blevet generalløjtnant, ved sin afsked blev han general af infanteriet. Skønt han havde ægtet en formuende dame blev hans økonomiske forhold efterhånden meget trykkende.

Hofjunker 1759. Kammerjunker 1762. Kammerherre 1773.

Familie

Født i Kassel, død i København, (Garn.), begravet sammesteds (Garn.). Forældre: officer i hessisk, senere generalløjtnant i dansk tjeneste Johan Georg M. (1703-64) og baronesse Elisabeth Jeannette Wolzogen (1715-88). Gift 24.4.1778 i Kbh. (Garn.) med Margaretha Sophie Hauch, født 16.10.1757 i Kbh. (Garn.), død 9.2.1829 sst. (Garn.) (gift 2. gang 1811 med gehejmestatsminister Frederik M., 1754–1811), d. af general Andreas H. (1708-82) og Sophia Stürup (1731-60). – Far til C. F. M. Bror til Frederik M. (1754-1836).

Udnævnelser

Hv.R. 1782. DM. 1808. R.E. 1808.

Ikonografi

Mal. af E. Pauelsen. Malet på porcelæn. Stik af A. Flint. Litografi 1844. Relief på mindestøtte af billedhugger Borregaard, 1821, efter tegn. af blikkenslager Meyer (Kilden, Aalborg).

Bibliografi

Medd. fra krigsark., udg. Generalstaben I–III. 1883-88. Bernstorffske papirer, udg. Aage Friis II, 1907. – [C. F. Frisenberg:] Fra krigen 1807-14,1894 3f 8 11. J. H. Kirchhoff i Pers. hist. t. 7.r.I, 1916 137f. Erik Amburger sst. 10.r.III, 1936 175f 178f 199. Luxdorphs dagbøger, udg. E. Nystrøm II, 1925-30. K. C. Rockstroh: Udvikl, af den nationale hær i Danm. III, 1926.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig