Adolph Jacobi

Adolph Jacobi, Hugo Adolph Jacobi, 13.7.1844-22.1.1917, borgmester. Født i Nykøbing S, død på Frbg., begravet i Kbh. (Ass.). Efter at være dimitteret privat til universitetet 1863 tog J. juridisk embedseksamen 1868, var derefter sagførerfuldmægtig og arbejdede samtidig i magistratens 3. afdeling hvor han var fuldmægtig 1871–75; 1876 nedsatte han sig som overretssagfører i Kbh. og tog samtidig virksom del i arbejdet i Kbh.s understøttelsesforening hvor han fra 1885 var næstformand i hovedbestyrelsen. 31.3.1891 valgtes J. til borgmester for magistratens 3. afdeling under hvilken fattig- og forsørgelsessager henhører. Samtidig med hans tiltræden trådte den nye fattiglov og lov om alderdomsunderstøttelse i kraft 9.4.1891, og han gik således ind til arbejdet under ændrede synspunkter for fattigforsørgelsen og med en klasse af personer der skulle forsørges efter ganske nye og uprøvede regler. Kommunalbestyrelsen havde for få år tilbage vedtaget at flytte arbejdsanstalten på Ladegården til et nybygget kompleks ved Nørre allé som omtrent var færdigt til indflytning, men J. indså hurtigt at det ville være mere rimeligt først at sørge for, at de mange uarbejdsdygtige gamle som dengang under yderst ugunstige forhold var indkvarteret i det gamle usunde Almindelig hospital i Amaliegade, i Frelserens og Nikolaj arbejdshuse og i forskellige mindre stiftelser, kom under bedre forhold. I løbet af nogle måneder indbragte han et forslag om at anvende de nye bygninger til brug for disse trængende og gennemførte det trods forskellig modstand. 1897 vedtoges hans forslag om opførelse af et alderdomshjem for 400 husfæller, og 1908 blev den nye arbejds- og tvangsanstalt Sundholm taget i brug. Denne sidste afløste den gamle brøstfældige arbejdsanstalt på Ladegården der havde været benyttet på denne måde i hundrede år. Fra samme tid ophørte ladegårdslemmernes anvendelse til gadefejning. J. var en meget myndig og selvstændig mand der vanskeligt kunne forsone sig med de nye synspunkter der i borgerrepræsentationen trådte ham i møde gennem den nyvalgte opposition som efterhånden blev i flertal. Trods de betydelige reformer, han gennemførte, kunne han ikke trænge igennem med sine forslag, og i særlig grad måtte han give afkald på sine ønsker om en ny og bedre personaleordning som administrationen af de nye love syntes at nødvendiggøre. Da nu loven af 27.5.1908 om underholdsbidrag ikke var i overensstemmelse med J.s opfattelse af disse spørgsmål, og da endvidere hans noget svagelige helbred gav en rimelig anledning, søgte og fik han sin afsked. Ved hans sidste møde i borgerrepræsentationen udtalte formanden sin påskønnelse af hans arbejde, men tilføjede at flertallet i en lang årrække havde været i principiel modsætning til ham, og at han utvivlsomt tit havde været grundig misfornøjet med forsamlingens holdning i vigtige sager. – J. var 1900–08 formand for den permanente voldgiftsret, 1903–15 repræsentant i Nationalbanken, 1910–15 medlem af bestyrelsen for Kbh.s sparekasse, 1903–16 for Kbh.s sygehjem. – Etatsråd 1892. Konferensråd 1908.