Albert Gyldensparre

Albert Gyldensparre, Albert Schumacher Gyldensparre, 29.1.1642-28.6.1696, administrativ embedsmand. Født i Kbh, død sst., begravet sst. (Nic. k.). G. oplærtes først ved vinhandelen i sin fars forretning men blev senere, efter sin forlovelse 1670 med Anna Margrethe Iserberg der var i huset hos sin morbror admiralitetsråd Povl Klingenberg, mønsterskriver ved Bremerholm, Tøjhuset, Proviantgården og bryggeriet. 1672 blev G. generalpostmester i Norge, men varetog kun i kort tid denne stilling. 1673 blev han kommissarius ved søetaten og medlem af den store marinekommission, 1674 admiralitetsråd og præsident i underadmiralitetsretten. S.å. optoges han i den danske adelsstand med navnet G., ligesom hans hustru kort efter fik tildelt våbenbrev. 1675 blev han generalkrigskommissarius. Forholdet til broderen synes ikke at have været særlig varmt, dog tog G. efter broderens fald en tid dennes moderløse datter i sit hus og tog også en bevæget afsked med ham selv da han i sin egen vogn kørte ham fra citadellet til det skib der skulle føre ham til Munkholm. Griffenfelds fald kom ikke til at berøre G.s stilling. I de følgende krigsår var G. sammen med Niels Juel (1629-97) og Markor Rodsteen de egentlige ledere af admiralitetet. 1679 blev han tillige medlem af direktionen for det københavnske vandvæsen, 1680 medlem af kommercekollegiet og meddirektør i Vestindisk Kompagni. 1683 fik han ordre til sammen med flere andre at overtage administrationen af Børnehuset på Christianshavn. Ligeledes var han i 1690erne medlem af en række kommissioner. Han var således en meget brugt og også meget dygtig embedsmand. Når dommen over ham senere alligevel er blevet noget nedsættende skyldes det utvivlsomt de ondsindede fortællinger som smædeskriveren Jacob Worm i sin "Gyldene Vintappersvend" og andetsteds satte i omløb om sin tidligere ven. Slægten G. uddøde i mandslinjen med G.s eneste søn 1702. – Etatsråd 1680. Virkelig etatsråd 1684.