Albrecht Borgaard, Albrecht (Albert) Borgaard (Borregaard), 10.11.1659-7.2.1751, officer. Født i Holbæk i Jylland, død i Woolwich, England, begravet i den danske k. i London. B. var 1675 menig ved Dronningens livregiment og var n.å. om bord på flåden i kampen ved Ö-land 1.6. Efter at være blevet overført til artilleriet som konstabel deltog han i flere af den skånske krigs kampe samt 1677 i belejringen af Marstrand og Uddevalla. 1678 var han med ekspeditionskorpset på Rügen og udnævntes n.å. til fyrværker (underofficer). Som en af "de Conducteurer, der forstaar Geometri" blev han fra 1680 anvendt ved "Jordrebningen" (opmålingen) på Sjælland. Han fortsatte sin artilleristiske uddannelse i Berlin, studerede 1681 befæstningskunst i Strasbourg og blev s.å. løjtnant i sit gamle fodregiment. 1683 blev han som ledsager for hertug Ferdinand Wilhelm af Württemberg deltager i Wiens undsættelse under tyrkernes belejring. Efter hjemkomsten n.å. arbejdede han med på anlægget af den oldenburgske fæstning Christiansburg (Varel), men ledsagede 1685 atter hertugen af Württemberg til krigsskuepladsen i Østrig for n.å. at blive volontør i Ungarn. 1686 blev han menig i Drabantgarden og anvendtes ved Kbh.s befæstning, men impliceredes i en forræderisag og flygtede til udlandet, som det hedder sig på grund af en trussel om duel som følge af forbigåelse til avancement. I fire år fristede han lykken på Europas forskellige kamppladser i forskellige landes hære for til slut 1692 at indtræde i det engelske artilleri som fyrværker. 1695 ledede han som nyudnævnt kaptajn det engelske artilleris overførsel fra Flandern til England. Han havde 1693 forgæves søgt at komme tilbage til den danske hær og forblev nu i den engelske hvor han steg jævnt i graderne indtil han 1706 blev oberst i artilleriet. Hans krigerske virksomhed faldt i disse år ved kampene i Spanien som øverstkommanderende over det engelske artilleri, og han såredes ved Zaragoza og Villaviciosa. 1712 udnævntes han til Chief Firemaster of England og reorganiserede 1716–18 det engelske artilleri efter sin egen tidligere udarbejdede plan. Artilleriets fremtidige garnison blev Woolwich hvor B. tillige var chef for akademiet der uddannede våbnets officerer. 1716 kom han til skade ved støbningen af en kanon, en ulykke der kostede mange officerer livet. 1735 blev han generalmajor, 1739 generalløjtnant. Som deltager i en række slag og belejringer havde B. erhvervet en enestående praksis, men hans organisationsevne og videnskabelig artilleristiske indstilling var desuden så betydelig at han regnes for det engelske artilleris skaber. – Han blev den danske kirke i London en god mand ikke blot ved rige pengegaver, men fra 1704 tillige som medlem af forstanderskabet. – Over et halvt hundrede afhandlinger, tabelværker og konstruktionsudkast fra hans hånd findes i artilleribiblioteket i Woolwich.

Familie

Forældre ukendte (brandenburgske tropper havde fra efteråret 1658 ligget indkvarteret i hans fødeegn). Gift 1. gang 1703 i London med Barbara Bradshaw, død 1714. Gift 2. gang 1715 med Cathrine Mikkelsen, død 1754, d. af købmand, forstander ved den danske k. i London Georg M. (født 1665) og Maria Bradshaw.

Ikonografi

Mal. af Godfrey Kneller?, stukket af Emery Walker. En kopi (Royal Artillery Mess, Woolwich) tegnet af O. N. Olsen og litograferet af C. Henckel, 1839.

Bibliografi

O. N. Olsen i Milit. repertorium V, 1839. H. W. L. Hume i Minutes of proceedings of the royal artillery institution XIII, 1885. Harald Faber: Den danske kirke og menighed i London, 1911 Samme: Danske og norske i London og deres kirker, 1915. H. E. Flindt i Tilskueren, 1915 II 169–76. C. Bokkenheuser i Fra Randers amt, 1923 128–33.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig