Albrecht Lynge

Albrecht Lynge, Albert, Albrigt, Âlipak Lynge, ca. 1760-21.9.1800, fanger, foregangsmand. Født i Christianshåb, død i Egedesminde. Der vides ikke noget om L.s opvækst i Christianshåb hvor faderen var en velrenommeret bødker der deltog aktivt bl.a. fra 1776 i forsøg med sælfangst i garn under isen. Sandsynligvis oplærte han sin søn L. i metoden. Ligesom så mange andre drenge i de grønlandske, såkaldte blandede ægteskaber blev L. ikke oplært i kajakfangstens metoder. Da inspektør J. F. Schwabe 19.8.1782 ansatte den unge L. som hvalfanger ved Kronprinsens Ejland, karakteriserede han L. som "uduelig til Grønlands Fangst". Vel fordi han var gift blev han antaget med en årsløn på 10 rdl. og "fuld gemeen Mands Kost". Hvalfangsten var nok ikke det erhverv L. mest ønskede at drive. 1787 var assistent Marcus Nissen Myhlenphort blevet forflyttet til Kronprinsens Ejland som hvalfangstleder. Han havde lige fra sin ankomst 1786 været interesseret i garnfangstmetoden, kendte L.s fars forsøg dermed og havde selv anstillet lignende. Vel sammen med L. forsøgte han metoden ved Kronprinsens Ejland, men uden held. 1788 søgte Myhlenphort forflyttelse til Jakobshavn og betingede sig, at L. (efter eget ønske) flyttede med, netop med henblik på garnfangstforsøg. Nord for kolonien, ved Rodebay, blev garnfangsten organiseret, som inspektør B. J. Schultz senere beskrev den. Myhlenphort lod på egen bekostning en hytte opføre ved stedet. I den boede L. med sin hastigt voksende familie samt en fem-seks unge grønlændere som han oplærte i garnfangsten. Skønt L. fortsat var tjenesteansat (nu med 18 rdl. i årsløn og fuldt kostdeputat), fik han såvel som gruppens øvrige medlemmer normal betaling for, hvad de leverede til købmanden af spæk og skind. Omkostningerne til garn og ammunition fradrog Myhlenphort i denne betaling. Dette første kendte grønlandske kooperativ eller fangstkollektiv hvilede således økonomisk for størstedelen i sig selv. Inspektør Schultz fremhævede, at det var L.s fortjeneste, at gruppen havde et stort udbytte. Da Myhlenphort byttede plads med købmanden i Egedesminde, fulgte L., hans familie og de fleste af gruppen med, og de havde fortsat stort fangstudbytte. Gruppen holdt sammen indtil L. døde under den koppeepidemi der hærgede Egedesminde (og Holsteinsborg) 1800-1801 og som vel også bortrev andre i gruppen. I hvert fald hører man intet til den senere. -Både L. og hans familie må have følt en stærk personlig tilknytning til Myhlenphort. Da denne blev inspektør i det søndre, og måtte flytte til Godthåb 1802, fulgte L.s enke og fem børn med og boede i adskillige år sammen med ham. Enken førte hus for den ugifte inspektør indtil 1821, da han døde. Sønnerne havde Myhlenphort forinden sat i vej. L.s enke og den datter hun havde med Myhlenphort arvede halvdelen af hans relativt store bo. Alle forblev i det sydlige Grønland, og sønnerne fortsatte slægten, som tæller flere fremstående grønlandske personligheder.