Aleth Hansen

Aleth Hansen, Aleth Sophus Hansen, 21.2.1817-24.12.1889, minister, præst. Født i Rudkøbing, død i Kbh. (Jons. H. blev student 1835 fra Sorø, cand.teol. 1840, var derpå alumnus på Borchs kollegium og 1845–48 skibspræst på korvetten Galatheas jordomsejling og foretog desuden indkøb for Etnografisk museum og samlede kinesiske og indiske bøger til Det kgl. bibliotek. 1848 blev H. kateket i Hjørring, men drevet af sin nationale interesse lod han sig allerede 1850 udnævne til sognepræst i Husby i Flensborg provsti, blev 1856 provst for Flensborg provsti og de blandede sogne i Gottorps provsti, 1858 sognepræst i Grumtofte og 1860 provst for hele Gottorp provsti indtil krigen 1864 medførte hans afsættelse. 1854 valgte gejstligheden ham til suppleant til Slesvig stænder hvor han mødte 1855-57 og 1860. H. nærede en varm kærlighed til dansk sprog og kultur og gjorde under meget vanskelige forhold en betydelig indsats til fremme af danskheden. Han var ingen ven af rigoristiske forholdsregler og optrådte altid med stor besindighed. Efter en Italiensrejse blev H. 1866 præst i Ferslev og Vellerup og udnævntes 1868 som afløser af P. C. Kierkegaard til kultusminister i ministeriet C. E. Frijs for at gennemføre den stærkt omstridte valgmenighedslov. Da denne ganske særlig var blevet angrebet fra gejstlighedens side, var det af værdi for ministeriet at få netop en gejstlig mand til at påtage sig ansvaret for dens gennemførelse, men H.s virksomhed som politiker blev ikke glorværdig. Valgmenighedsloven blev ganske vist vedtaget, men ved den afgørende forhandling i landstinget kunne H. ikke klare sig i debatten, og loven gik kun igennem fordi konseilspræsident grev Frijs gjorde dens vedtagelse til et kabinetsspørgsmål. Det var den almindelige opfattelse inden for kirken at den i øvrigt fortjente og samvittighedsfulde H. ikke burde have givet efter for opfordringen til at blive minister, og heller ikke hans svage, af biskop H. L. Martensen afhængige administration skaffede ham synderlig anseelse. Sept. 1869 udtrådte H. af ministeriet og var 1870-81 præst i Ledøje-Smørum. H. var en kultiveret, fordomsfri personlighed der vandt sig et godt navn som en varmhjertet og beåndet prædikant. Størst betydning tilkommer der ham dog som forkæmper for danskhedens sag i Slesvig.