Anders Bundgaard, Anders Jensen Bundgaard, 7.8.1864-19.9.1937, billedhugger. Født i Ersted, Årestrup sg., Ålborg amt, død i Kbh., urne på Gravlev kgd., Ålborg amt. B. kom som ung til Kbh. for at søge beskæftigelse og fik en tid plads på en beværtning som billard-markør da hans tegnetalent tilfældigt opdagedes af arkitekt Emil Blichfeldt. Han kom ind på teknisk skole (1884-85) og bygningsinspektør R. L. Mathiesen, som han lærte at kende, tog sig af ham. I somrene 1883 og -84 arbejdede han hos F. E. Ring og senere hen på Stephan Sindings atelier, blev 1885 optaget på akademiet, gennemgik dets skoler og fik afgang 1887. 1889 var B. første gang i Paris og n.å. vendte han tilbage dertil på et toårigt studieophold. Fra Paris gjorde han i begyndelsen af 1892 en mindre rejse til Italien (Genua, Firenze, Rom, Pompeji og Napoli) og 1894-95 opholdt han sig i Italien med det Anckerske legat. 1899-1900 foretog han med det store akademistipendium en længere rejse over Italien til Egypten og hjem over Grækenland; 1921-22 var han atter i Italien. B. udstillede på Charlottenborg 1888-1904, efter 1905 på Den frie udstilling, af hvis bestyrelse han var medlem fra 1920. I udlandet har han bl.a. været repræsenteret på salonen i Paris 1892, i Chicago 1893, verdensudstillingen i Rom 1910 og vandreudstillingen i Amerika 1928-29. - B. blev en af sin generations mest benyttede billedhuggere og allerede i en ung alder blev der stillet ham store opgaver. Den første af betydning var den plastisk-dekorative udsmykning af Martin Nyrops rådhus i Kbh. som senere efterfulgtes af andre lignende opgaver, bl.a. udsmykningen af Telefonhuset, Ø.K.s bygning og Christiansborg (portrætmaskerne, kongeportalen og rigsdagsportalen). B.s mest populære arbejde er nok Gefionspringvandet ved Langelinie, 1908, og af hans øvrige arbejder kan nævnes Heden, 1904 på Løndal, H. Matzens monument i Kgs. have 1914, monumenter for de nordiske frivillige i 1848 og -64 på Smedelinien, 1920, mindehøjen for danskamerikanerne i Søndermarken, 1925 og genforeningsmonumentet Randers, 1926. Desuden Skat i gemme 1905 (marmor 1915-19 på Statens museum) og arbejder i museerne i Ålborg, Ribe, Tønder og Maribo; desuden i Kbh.s bymuseum og Malmømuseet. En lang række af B.s gipsmodeller er opstillet i Thingbæk kalkminer ved Rebild, som indtil 1960 tilhørte familien. - I sine unge dage lærte B. som elev af Sinding naturalismen at kende i dens mere yderliggående form, og i Paris studerede han foruden Rodin især billedhuggere som Falguiére og Dalou. Arbejdet med udsmykningen af rådhuset førte ham imidlertid ind i et andet spor, idet han kom til at tilhøre den kreds af kunstnere omkring Nyrop der på grundlag af ældre tiders kunst søgte at skabe en national stil. Hans skulpturer der huggedes i granit opfyldte det Nyropske krav til materialet efter de gamle danske granitkirkers forbillede. Senere hen er det stadig de nationale emner der tjener som udgangspunkt som i Gefionspringvandet hvor han søger en formidling mellem det naturalistiske formsprog og en traditionel dansk-mytologisk stil (Lorenz Frølich), i Skat i gemme hvor det gamle folkesagn får form, mindehøjen i Søndermarken og genforeningsmonumentet i Randers hvor B. giver symbolet: moderen der tager imod den hjemvendte datter, en enkel og monumental udformning. B.s kunst er populær fordi den ved sit indhold kan blive menigmands eje.

Familie

Forældre: husmand, træskomager Jens Christensen (Tved) (1825-1906, gift 1. gang 1853 med Ane Sørensdatter, 1825-60) og Maren Andersdatter (B.) (1840-1914). Navneforandring 7.11.1894. -28.11.1894 i Kbh. (Jac.) med Elisabeth Kabell, født 20.5.1874 i Kbh. (Garn.), død 12.6.1957 i Kbh., d. af premierløjtnant af artilleriet, senere kaptajn, stationsforstander i Thisted Ernst Frederik K. (1841-1903) og Magnella Christine Petersen (1840-95). -Far til J. A. B.

Udnævnelser

R. 1908. DM. 1930.

Ikonografi

Interiør fra B.s atelier af Hugo Larsen, 1903. Tegn. af E. Struckmann, 1924. Mal. og forstudie hertil af Johs. Nielsen, 1930. Tegn. af Ulman (Kgl. bibl.), linoleumssnit af K. J. Almquist, 1938. Silhouet. Foto.

Bibliografi

AB. i Fra Himmerland og Kjær herred 1962 75-99 (erindringer). - Hans Rishøj i Demokraten 31.1.1961. (Om kalkminen). - Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig