Anders Krag

Anders Krag, 1553-8.6.1600, professor. Ved forældrenes tidlige død tog først domprovst Jesper Mule, siden biskop Poul Madsen sig af Anders Krag der var sat i Ribe latinskole. Da bispen 1569 forflyttedes til København fulgte Anders Krag med, blev student ca. 1570 og var senere et par år hører ved Frue skole. 1578 studerede han i Wittenberg hvor han blev magister, siden opholdt han sig på universitetsstipendium i Tübingen (1579), Strasbourg (1580), Basel (1581–82) og studerede filosofi, fysik og medicin. Som hovmester for to unge adelsmænd af familien Munk rejste han igen til Basel (1583), Orléans (næste år) og i Montpellier, det berømte lægevidenskabelige centrum (hvorfra han gjorde en afstikker til Paris), har han 1585 taget doktorgraden i filosofi og medicin, vistnok som den eneste danske. Efter sin hjemkomst (over Frankfurt og Basel) tiltrådte han næste år professoratet i pædagogik og fungerede i nogle år tillige som universitetets notarius. 1590 blev han professor i matematik og senere samme år i fysik. 1595–96 var han universitetets rektor og 1595–1600 Frue kirkes akademiske værge. Desuden praktiserede han som læge i København og synes at have været læge ved hoffet, dog næppe virkelig livmedicus; 1589–90 ledsagede han dronning Anna både på hendes mislykkede og på hendes endelige brudefærd til Skotland.

Efter en samtidigs udtalelser har Anders Krag været den første danske der tilegnede sig Petrus Ramus' videnskabelige metode, og i alt fald er han og Jacob Madsen, af hvis efterladte teologiske skrifter Anders Krag 1589 var medudgiver, vore to mest fremtrædende ramister; betegnende er allerede Anders Krags gentagne ophold i Basel, et af ramismens hovedarnesteder, hvor den væsentligste del af hans forfatterskab også er udkommet. Ramus, der i Bartolomæusnatten 1572 havde måttet bøde med livet for sine skarpe angreb på den aristoteliske skolastik, præger helt Anders Krags tidligste skrifter. Hans Rameæ scholæ, 1582 er direkte polemisk, rettet mod den tübingske aristoteliker, fysikeren Georg Liebler, der i sit ret udbredte Aristoteles-udtog havde benyttet lejligheden til at bekæmpe de vildfarelser hvori Ramus efter hans mening havde gjort sig skyldig. I sit følgende skrift Arislotelica el Ramea, 1583 bringer Anders Krag uddrag af Aristoteles' og Ramus' værker og holder dernæst opgør med de skolastiske sofister under anvendelse af den ramistiske logik; hans samme år udgivne Horatii Ars poetica er en fortolkning efter Ramus' dialektiske og retoriske metode. I Laurea Apollinea Monspeliensis, 1586 giver Anders Krag en detaljeret oversigt over alle de vidtløftige prøver og opgaver der gik forud for hans promotion i Montpellier idet han inden doktorgraden måtte tage baccalaureus- og licentiatgraden; i forordet hævder han videnskabens frihed og i sin slutningstale manifesterer han sig som en før-Baconsk empiriker; forud for sin tid er hans rationalistiske foragt for overtroen og hans påvisning af at selv de uforklarligste fænomener har deres naturlige årsager.

Som endnu et karakteristisk træk – fremhævelsen af Platon på Aristoteles' bekostning var et af ramismens hovedpunkter – kan anføres at Anders Krag 1598 som grundlag for forelæsninger lod trykke en latinsk oversættelse af Platons "Parmenides" hvori studenterne skulle have en gavnlig modvægt mod Aristoteles' metafysik som han i embeds medfør lige havde læst over. Anders Krags forfattervirksomhed i hans professortid er i øvrigt kun nogle samlinger akademiske teses. De store forventninger hans ungdoms produktion havde vakt synes ikke at være blevet opfyldt; hans tidlige død der efter sigende skal være fremskyndet af hans hang til kemiske eksperimenter forhindrede også hans oprykning til et medicinsk professorat hvortil han har været særlig kvalificeret. "Laurea" viser at han inden for denne disciplin tilfredsstillede tidens strengeste videnskabelige fordringer; i praksis hørte han til formidlerne mellem den Galenske og den Paracelsiske skole. I det hele taget var han ingen ensidig partigænger, ej heller nogen absolut forkætrer af Aristoteles. Indgribende betydning har han næppe haft herhjemme hvor ramismen aldrig blev dominerende; men han er et interessant tidsfænomen, dels ved sin fordomsfrihed, dels som et vidnesbyrd om en stor europæisk bevægelses beskedne indslag i dansk videnskabelig kultur.