Anna Ancher

Anna Ancher, Anna Kirstine Ancher, 18.8.1859-15.4.1935, maler. Allerede som barn røbede Anna Ancher talent for at tegne og male og modtog en første nænsom vejledning af Karl Madsen og hans malerkammerater da de som unge kunstnere kom til Skagen i 1870'ernes begyndelse. Siden blev Anchers barndomshjem, Brøndums hotel, et uofficielt sommerakademi for nordiske malere hvis dengang provokerende naturalistiske figur- og miljøstudier blandt fiskerbefolkningen skabte retningens gennembrud. Efter sin konfirmation modtog Ancher 1875–78 undervisning på Vilh. Kyhns tegneskole for kvinder i København, uden at nogen egentlig påvirkning kan spores. Heller ikke et senere studieophold i Paris hos Puvis de Chavannes 1888–89 fik direkte indflydelse. Ancher lærte af samværet med Skagens kunstnere men var en selvstændig, harmonisk malerbegavelse som hele livet gik sine egne veje.

Blandt hendes tidligste arbejder er Et gammelt Ægtepar paa Hjemvejen fra Skagens Kirke efter en Begravelse, 1878, lige originalt ved sin iagttagelsesevne og farvesans. En sporadisk afhængighed af Michael Ancher røber de dygtigt gennemførte figurbilleder Lars Gaihede snitter en Pind, 1880, og To gamle, der plukker Maager, 1883, malet med større plastisk tyngde og mørkere farver end Ancher ellers benyttede. Hun gjorde sig snart fri af denne indflydelse, både koloristisk og i stemning som det ses af billederne af den blinde kone, Blaa Ane, 1882–83, og det berømte Pigen i Køkkenet, 1883–86. I disse arbejder er samspillet mellem farve og lys fortræffeligt, men de maleriske kvaliteter underordnes endnu den klassiske komposition og realistiske miljøskildring. Hengivelsen til det rent koloristiske som blev Anchers hovedindsats ses derimod af portrætter i pastel af hendes mormor, Kirsten Møller, ca. 1886, og hendes far, Erik Brøndum, 1888, ligesom af den lyrisk følsomme og præcise pastel Sommersol. En Kone og en lille Pige foran Skrædder Uggerholts Hus, 1888. I sådanne arbejder er Ancher ved farvens forfinelse og sujettets mindre dominerende rolle forud for sine mandlige kolleger af Michael Anchers generation. I farveholdningen har Chr. Krohg inspireret Ancher til et af de få billeder med mange figurer hun udførte, En Begravelse, 1891, hvis bærende rosa og mørkeblå kontrast Krohg dyrkede i sine Skageninteriører og som Ancher daglig havde for øje i de fiskerhjem i Skagen østerby, hvor hun helst søgte sine motiver. Bortset fra dette billede og Et Missionsmøde, 1903, malede Ancher nødigt patetiske, endsige heroiske folkelivsskildringer som flere andre Skagensmalere. Hun foretrak interiører med få eller slet ingen figurer og koncentrerede hele sin opmærksomhed om farve og lys. Tre værker af denne kategori hører til hendes mest fuldkomne: Solskin i den blaa Stue, 1891, Frokost før Jagten, 1903 og Interiør med Klematis, 1913.

Sit ypperste som portrætkunstner nåede Ancher i skildringer af moderen, især en række billeder fra 1913 hvor den gamle fru Brøndum, set mod rummets blå baggrund, med hvid kappe, hvidt sjal og et rødt tæppe om livet sidder som indsvøbt i lys. Endelig er Gade i Skagen, ca. 1910, udsøgt ved motivets solfyldte nuancer, malet uden figurer en stille eftermiddag og koloristisk drevet til den yderste konsekvens. Med en lignende konsekvens dyrkede Ancher sine intime interiører og figurstudier, af hvilke flere først blev kendt af offentligheden da Michael og Anna Anchers hus på Markvej i Skagen – efter datteren Helga Anchers død i 1964, to omfattende auktioner i 1965 og 1966 og en grundig, pietetsfuld restaurering – åbnedes som museum i 1967. Publikum har herved fået adgang til det hjem som i kraft af ægtefællernes menneskelige egenskaber og kunstneriske autoritet blev samlingssted for nogle af tidens betydeligste malere og forfattere.

Ancher værdsattes mens hun levede vel nok højere som menneske end som maler, men at hun kunstnerisk var en pioner erkendes nu uden forbehold. Ingen samtidig formåede som hun at komponere sine billeder alene ved farvernes samspil i lyset når det fra den tindrende himmel strømmede gennem vinduerne ind over mennesker og ting. Selv den nøgne væg i en stue, hvidkalket og grumset, forvandledes under Anchers opmærksomme iagttagelse til en flade af rigt nuanceret malerisk skønhed.

Ingenio et arti 1913.