Anna Owena Hoyers, 1584-27.11.1655, digter, sværmer. Født i Koldenbüttel i Ejdersted, død ved Stockholm. H. var en poetisk begavet natur med sans for klassisk dannelse. Hun fik en usædvanlig god opdragelse. Som frue på herresædet Hoyerswort indtog hun en fornem social position. Efter mandens død, hvor hun sad tilbage med fem børn, udløste hendes voksende sekterisme en voldsom strid med den lutherskortodokse statskirke. Gennem byskriveren i Flensborg Hartvig Lohmann og hendes særlige "profet", lægen Nicolaus Teting, blev hun grebet af en form for separatisme der bl.a. var påvirket af davidioritiske og Weigelske opfattelser og gennem mystikkens "indre lys" søgte bag om bibelordet til en indadvendt tolkning af evangeliet. I dette var der tillige elementer af platonisme og middelalderlig Kristusmystik som det findes hos Caspar Schwenckfeld. Men denne religiøsitet fik en polemisk intensitet ved at indgå forbindelse med fremtrædende apokalyptiske forventninger. I H.s senere fromhedsliv møder vi tanken om sjælevandring hvis forløb lettedes ved renselse gennem vegetarisk levevis. Hendes opfattelse af øvrighedens forfølgelse af hendes to åndsfrænder der 1624 blev forvist fra hertugdømmerne, og hendes syn på præsternes vrange liv og ubibelske lære kom til udtryk i en robust, ofte plat polemik der rettede sig ikke alene mod stivheden i den kirkelige lære, men sigtede personligt mod visse præster: enkelte af dem skildrede hun i sine flydende digterier i en stank af brændevin, og selvom det på plattysk affattede satiriske digt Die Denische Dörp-Pape (tr. 1630) stedvis er ualmindelig groft, savner skildringen næppe lokalhistorisk baggrund. Hun holdt opbyggelige møder i sit hjem og udfoldede en storstilet velgørenhed, men i det lange løb blev forholdene utålelige for hende, og hun solgte sine ejendomme til enkehertuginde Augusta og drog 1632 til Sverige hvor enkedronning Maria Eleonora tog sig af hende. Hun boede først i Västervik, siden nær Stockholm, stadig optaget af sit litterære arbejde. 1650 udkom i Amsterdam Annae Ovenae Hovers geistliche und weltliche Poemata.

Familie

Forældre: gårdejer, astronom Hans Owens (1560–84) og Wennecke Hunnens (1567–87). Gift 15.4.1599 med Hermann Hoyer, staller i Ejdersted, født ca. 1571, død 13.9.1622 i Tønning, s. af staller i Ejdersted, Kaspar H. (1540–94) og Anna Conradi Wolf.

Ikonografi

Mal. (Oldenswort k.). Stik (Kgl. bibl., Sth.). Træsnit.

Bibliografi

Bibliografi i Schlesw.-holst. biogr. Lex. III, Neumünster 1974 1581". – Gottfr. Arnold: Unpartheyische Kirchen- und Ketzerhist. III, Frankf. a.M. 1700, kap. X 1021". J. Moller: Cimbria lit. I, 1745. Paul Schulze i Zeitschr. der Gesellsch. für schlesw.-holst.-lauenb. Gesch. XV. Kiel 1885 245–99. C. Er. Carstens sst. XVI, 1886 3041". Adah Blanche Roe: A. O. H., Bryn Mawr, Penns. 1915. H. J. Schoeps i Samlaren, n.f.XXVI, Uppsala 1945 127–35. Samme i Euphorion XLVI. Heidelberg 1952 138–48. Samme: Vom himmlischen Fleisch C'hristi. Tübingen 1951 63f. Jacob Fabricius den yngre: Optegnelser 1617–1644, udg. A. Andersen, 1964.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig