Anne Bruun

Anne Bruun, Anne Kirstine Bruun, 14.2.1853-11.7.1934, kvindesagsforkæmper, lærer. Født i Varde, død i Kalundborg, urne på Bispebjerg kgd., Kbh. Efter lærerindeeksamen 1874 var B. ansat ved Kbh.s kommuneskoler i 46 år. I Danmarks lærerforenings hovedbestyrelse sad hun 1900–16. Den nære kontakt med almueskolens store piger førte hende ind i kvindesagens arbejde for at styrke unge kvinders uddannelse til økonomisk selvstændighed og desuden i kampen mod prostitutionen. Især var B. mod den "lovbeskyttede usædelighed", dvs. tilladelse til at holde bordel som blev afskaffet ved lov 1901, samt polititilsynet med prostituerede der ophævedes ved den såkaldte "oktoberlov" 1906. B. var således en årrække næstformand i Foreningen mod lovbeskyttelse for usædelighed og bestyrelsesmedlem i Vagten mod offentlig prostitution. I Dansk kvindesamfund blev hun hurtigt en forgrundsfigur, og hendes sociale engagement gjorde sig stærkt gældende bl.a. ved at fremhæve husmødrenes ansvar over for tjenestepigerne. 1889 kom hun i Dansk kvindesamfunds styrelse og var en kort periode formand. B. søgte uden held at få sammensluttet samtlige kvindeforeninger i København, og som slagfærdig taler og forfatter til talrige artikler arbejdede hun ihærdigt for kvindesagen. B. er vistnok den første som (1889) rejste spørgsmålet om lige løn for lige arbejde for mandlige og kvindelige lærere. Hun har arbejdet for statsseminarier for kvinder som var henvist til dyre private seminarier, og været mod oprettelse af forskoleseminarier der gav kvinder – og kun kvinder – en kortvarig og eksamensfri uddannelse med derpå følgende lav løn som undervisere af landsbyskolens 7–10-årige. 1895–98 var B. redaktør af Dansk kvindesamfunds tidsskrift Kvinden og Samfundet, og da kvinderne 1908 blev vælgere og valgbare til kommunerådene kæmpede hun energisk for at Dansk kvindesamfund skulle gå ind for særlige kvindelister. "Kunne hun ikke komme ind i rådene uden som medlem af et parti, blev hun hellere udenfor". Selv var hun opstillet på en særliste på Frederiksberg 1909 og "faldt med ære". B. havde 1899–1906 formandsposten i Dansk kvindesamfunds Københavnskreds, og den udnævnte hende 1924 til æresmedlem. Blandt B.s mange andre tillidsposter var medlemskab af Danske kvinders nationalråds styrelse og styrelsen for Kvindernes bygning. Engang ved et møde tiltvang B. sig adgang til talerstolen under dirigentens protest og uro i salen. "Valkyrien kom op i mig", sagde hun bagefter. Kampglad var hun og gik med liv og sjæl ind for det, hun fandt var ret og rimelighed.