Anton Hansen

Anton Hansen, Anton Christian Vilhelm Hansen, 27.6.1891-14.9.1960, tegner. Født i Vedskølle, Herfølge sg, død på Bispebjerg hospital, Kbh., begravet sst. (Vestre). H. kom fjorten år gammel i lære hos malermester Øigaard og var efter endt læretid ansat hos teatermalerne Gerhard Blom ved Det ny teater (1909) og Thorolf Pedersen ved Det kgl. teater (1910). Han udstillede første gang på "De tretten"s udstilling 1910 og igen 1912. 1918 deltog han i Kunstnernes efterårsudstilling, 1929 i Charlottenborgs forårs- og efterårsudstilling og blev 1930 medlem af Den frie udstilling hvor han siden udstillede med jævne mellemrum. – H. begyndte allerede 1909 at tegne ved Ekstra Bladet og var medarbejder her, indtil han 1918 rejste til Norge for at blive tegner ved det norske Arbejderbladet. Her startede han sammen med Ragnvald Blix det satiriske tidsskrift Exlex, var 1923-24 medredaktør af Mot Dag og desuden medarbejder ved Simplicissimus 1919-32. 1924 vendte han tilbage til Kbh. hvor han tegnede i Hjemmets Søndag og indtil 1936 i Social-Demokraten og hvor han 1934 nedsatte sig som malermester. Som bladtegner fortsatte han fra 1945 en kort tid ved Information og fra 1948 atter ved Ekstra Bladet.

H. er opvokset i en af Vesterbros sidegader, og den fattigdom og nød han her har haft for øje var oprindelig drivfjederen i hans kunst. Han sluttede sig til kredsen om Aksel Jørgensen, og hans tegninger'blev fra første færd bevidst tendenskunst. De tegninger hvormed han slog igennem var krigssatirer af et ret internationalt tilsnit, men hans mest karakteristiske arbejder er de sociale tendensskildringer, i hvilke han med bidende ironi satiriserer over samfundets misforhold. Hans uhyggelige tegninger af fattigdom og sult er ikke realistiske, men har en symbolsk mening, som fx Glade Jul hvor en af sult halvt vanvittig mand stirrer ind i slagterbutikkens bugnende vindue, eller i Julesteg, Børn', hvor faderen kommer hjem med en rotte til sin udhungrede familie. Det er sådanne skildringer der har givet H. navnet "proletartegner". Men han har også dyrket andre genrer, fx det fantastiske og groteske (blodiglen, krigen på dødslejet) hvor forfølgelsesmotivet spiller en stor rolle, og desuden udført fine og lyriske landskabstegninger samt folkelivsskildringer og portrætter. H. har illustreret en række bøger, bl.a. Kristianiabilleder, Kria. 1922, Akershus, 1923 (m. tekst af Edv. Bull), J.O. Bøving-Petersens Svundne Fortidsverdener og deres Fabeldyr, 1927, Johs. V. Jensens Udvalgte Myter, 1931-32, 62 Tegninger til Crimms Eventyr, 1941 (m. indledn. af Johs. V. Jensen) og Skitser til Uglspil, 1945 (med forord af Aksel Jørgensen).

Som tegner fortsætter H. linjen fra Hans Nik. Hansen idet han trods sin samfundssatire, der viser ud over den ældre danske kunst, er en "stemningsfuld Fortæller, en Romantiker og en Naturelsker" (V. Wanscher). Han arbejder med stærk kontrastvirkning mellem den sorte og hvide farve, og de tidlige tegninger er i deres halvt naturalistiske, halvt stiliserede kompositionsmåde japansk påvirkede. Senere bliver stregen mere levende og han arbejder med flere mellemtoner og en fastere og dybere komposition. Hans figurstil kan undertiden i sin voldsomhed minde om Daumier, men hans tegninger er meget forskellige og kan også til tider lede tanken hen på Grosz eller Masereel. Foruden at tegne har H. malet akvareller (norske landskaber), oliebilleder (bl.a. portræt af socialminister K. K. Steincke, 1934, Fyraften, 1936, Tigger paa en Café, 1946 (Statens museum for kunst)), teaterdekorationer (til Arbejdernes teater), samt udført dekorationsarbejder (presseudstillingen i Köln 1928, biografen på udstillingen i Bruxelles 1935) og på bestilling af Ny Carlsbergfondet udsmykning af festsalen Sønderport i Århus 1940. H. har rejst i Europa og været i Ægypten og Palæstina (1928). 1920 blev han medlem af akademiets plenarforsamling og var 1930-36 formand for Grafisk kunstnersamfund. Større udstillinger af H.s arbejder blev vist i Kunstforeningen 1922, på Kunstmuseet 1940-41, 1946 på den officielle danske udstilling i Norge, 1951 i Den frie udstillings bygning og endelig mindeophængningen på Grønningen 1961. H. er repræsenteret i kobberstiksamlingen, Kunstindustrimuseet samt flere danske museer, endvidere i Stockholm, Oslo, Helsinki, Berlin og Budapest.