Arne Sundbo, 1.8.1886-24.4.1970, borgmester. Født i Jørlunde, død i Valby, begravet på Frederikssund kgd. S. voksede op i et socialdemokratisk hjem. Han blev student fra Ribe 1904 og s.å. medarbejder ved socialdemokratiets provinspresse, blev cand.jur. 1910, var derefter medarbejder ved Socialdemokraten til 1925, nedsatte sig 1916 som overretssagfører i Kbh. og virkede som sådan til 1938 og igen 1954–61, i den første af perioderne med et ret stort klientel i byggeverdenen. 1922 blev han medlem af Kbh.s borgerrepræsentation, var formand for Husum skyldkreds 1937–38, borgmester for magistratens 4. afd. 1938–46, for 5. afd. 1946–54 og indehaver af en række hverv med tilknytning til disse embeder. I S.s borgmestertid omdannedes Utterslev mose til park (4. afd.), Svanemølleværket opførtes og sporvejenes overgang til busdrift påbegyndtes (5. afd.). S. ønskede ikke at flytte til 5. afd. Han foretrak 4. afd. som gennem stadsarkitekt- og stadsingeniørembederne over indflydelse på byens udvikling og derved appellerede til hans interesse for byens historie. Borgerrepræsentationsvalget 1946 medførte imidlertid at socialdemokratiet måtte afgive en borgmesterpost til kommunisterne. 5. afd. blev ledig ved udpegningen af H. P. Sørensen til overborgmester, men socialdemokraterne foretrak en partifælle som øverste chef for sporvejenes og belysningsvæsenets talrige mandskab, og S. måtte derfor afstå 4. afdeling til den kommunistiske borgmester. S. havde før han blev borgmester præsteret en ret omfattende litterær produktion, hovedsagelig lokalhistoriske studier over Frederikssundsegnen, hans fødeegn, den fædrene slægts hjemegn, Esbjergegnen som han kendte fra sin barndom, og København. Nævnes skal Frederikssunds og Købstaden Slangerups Historie I-If 1931–37. Dette havde kunnet lade sig gøre da han som sagfører i nogen grad var sin egen herre. Da han ønskede at fortsætte sine historiske studier nærede han betænkelighed ved at overtage en borgmesterpost. Det viste sig dog muligt for ham i borgmestertiden at fortsætte, og endnu i sine sidste leveår sås han på landsarkivets læsesal. S. havde i 1935 været med til at stifte Selskabet for Kbh.s historie og topografi og var dets formand fra stiftelsen til 1961. På hans initiativ har selskabet påbegyndt udgivelsen af H. U. Ramsings samlinger vedr. kbh.ske ejendomme før 1728. S. foranledigede desuden at kommunen i anledning af stadskonduktørembedets 250 ars jubilæum i 1940 udgav S. C. Geddes kort over Kbh., 1757, et historisk værdifuldt kortværk

Familie

Forældre: højskolelærer, senere redaktør J. P. S. (1860–1928) og Karen Pedersen (1862–1947). Gift 1. gang 21.4.1917 på Frbg. (Marcus) med Kathy Marie Margarith Asmussen, født 25.3.1896 i Århus (gift 2. gang med vicevært Christian Jensen, født 1890), d. af grosserer Oluf A. (1861–1949) og Alveria (Alvine) Juliane Frederiksen (Kallenbach) (1869–1933). Ægteskabet opløst 1920. Gift 2. gang 20.7.1923 i Vejen med Marie Vang Lauridsen, født 27.2.1889 i Vejen, død 13.4.1979 i Ordrup, d. af fabrikant, senere nationalbankdirektør Johannes L. (1847– 1920) og Maren S. Olsen (1850–1927).

Ikonografi

Silhouet klippet af N. C. Clausen (Kgl. bibl.). Mal. af H. Vedel, 1941 (Kbh.s rådhus). Foto.

Bibliografi

Interview i Berl. aften 15.3.1938. A. S. i Kbh.s borgerrepræsentations forhandl. 1954–55 111–13. A. S. i Fra Fr.borg amt, 1920 12–34 (om slægten). Jens Vibæk i Hist. medd. om Kbh. Årbog 1970 7–9. – Papirer i Rigsark. (jfr. Red. J. P. Sundbo og overretssagfører, borgmester A. S., 1979 = Rigsark. Privatark.).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig