Axel Jensen

Axel Jensen, 6.4.1875-25.12.1940, lærer, formand for Danmarks lærerforening. Født i Linderum, Ugilt sg, død på Rigshospitalet i Kbh., begravet i Kvanløse. J. dimitteredes 1894 fra Ranum seminarium, blev derefter hjælpelærer hos faderen og 1896 lærer i Øster Hassing, Vendsyssel. 1900–06 var J. førstelærer i Årestrup ved Støvring og 1906–35 i Kvanløse, Holbæk amt. Ved besættelsen af de første amtsskolekonsulentstillinger 1935 blev J. amtsskolekonsulent i Holbæk amt, en stilling han beklædte til sin død. – J. havde udadvendte interesser og deltog i sognets liv. I Kvanløse var han bl.a. radikalt medlem af sognerådet 1913–29. Det var dog som organisationsmand J.s evner skulle komme til deres ret. Fra en formandspost for Holbækegnens lærerkreds blev han 1924 indvalgt i hovedstyrelsen for Danmarks lærerforening (DLF), hvis formand han var 1928–36, et åremål hvor flere store skolelove blev gennemført og forslag til ny folkeskolelov gentagne gange fremsat i rigsdagen. Med sin værdige og tillidvækkende form varetog J. de forskellige lærerfraktioners interesser og ydede som DLFs forhandler en god indsats ved skolelovenes tilblivelse, hvorved foreningens position styrkedes. I det nordiske samarbejde lærerne imellem stod han ligeledes stærkt. J. var medlem af lønnings-kommissionen af 1929 forud for lønningsloven af 1931 og af udvalget til udarbejdelse af seminariernes undervisningsplan 1930. Som erfaren kommunalpolitiker havde J. forståelse for kommunernes krav om selvstændighed. Dette fik betydning for samarbejdet med folketingspolitikerne omkring tilsynsloven af 1933, den lov på hvilken J. øvede størst indflydelse, og på forhandlingerne forud for folkeskoleloven af 1937. J. arbejdede her bl.a. for forbedring af landsbyskolen gennem udvidet undervisningstid og fagkreds og indførelse af 8. skoleår. Han var tilhænger af skolecentralisering, dog under hensyntagen til kommunernes selvbestemmelsesret. I sin funktionstid som amtsskolekonsulent var J. som uofficiel formand for disse i høj grad medvirkende til at udforme indholdet af stillingen som direktionernes første pædagogiske rådgiver, bl.a. ud fra dybtgående kendskab til tilsynslovens tilblivelse. Ved formandsvalget 1928 var J. syg og gennemgik umiddelbart efter et længere hospitalsophold. Han forblev svagelig, hvad kun få vidste, idet han ved ukuelig, sej vilje, derunder konsekvent omlægning af livsvaner, blev i stand til at yde sin indsats udadtil. J. var en klog forhandler og dygtig mødeleder. Forankret i landsbymiljøet fremstillede han tingene på en jævn måde og fyldte rummet i kraft af sit myndige, men venlige væsen, og sin besindige og klare optræden.