Axel Plenge

Artikelstart

Axel Plenge, 31.1.1859-4.9.1940, skolebestyrer, teolog. Født på Sæbyholm ved Nakskov, død i Hareskov, begravet i Søllerød. P. blev student 1881, privat dimitteret, cand.teol. 1889. Han var allerede som student stærkt interesseret i bibelkritikken hvis synspunkter han forfægtede som medarbejder ved Tidens Strøm og senere i tidsskriftet Israel og vore Dage (1891-92). Også som pædagog og præst, som foredragsholder og skribent hævdede han friheds- og samvittighedsprincippet som uomgængelig betingelse for sandhed og bekæmpede autoritetsprincippet i alle dets former.

1890 grundlagde P. og hans hustru i Viborg Plenges Skole (nu Viborg private realskole) med det formål at gøre den til et sundt og fornøjeligt sted for eleverne og lære dem selv at se, høre og forstå. Skolens fem første klasser var fællesskole og forberedelsesskole til latinskolen; den havde sin egen sportsplads, badeanstalt og skolekøkken, dengang noget nyt. P. stiftede og var formand for Foreningen den fri skole (1904-17), der med stor tilslutning fra de forskelligste kredse arbejdede for religionsundervisningens frihed og sådanne skolers trivsel der svarer til de forskellige åndelige retningers forskellige livsopfattelser.

P. var medlem af det af Morten Pontoppidan ledede St. Hans konvent der arbejdede for den "rummelige folkekirke" og direkte opfordret af biskop A. S. Poulsen i Viborg solgte P. skolen og blev præst, 1909-12 i Uldum og Langskov og 1912-25 i Magleby på Møn. Filosofiske og teologiske studier førte ham imidlertid længere bort fra den ortodokse teologi. I bøgerne Om Betegnelsen Kristendom og Sanddruhedens Religion, 1938 hævder han, at "Abenbaringstro som Forpligtelse til en udefra autoritetsbunden "Sandhed" dræber selve Sanddruhedsforpligtelsen i Menneskets Samvittighed". Det er derimod "ud fra, hvad sanddru Erkendelse lærer om Tilværelsens evige Love, at Mennesket tilskyndes til at slutte ti) evig Tilværelse af en personlig bevidst Guddom, fordi al Lovmæssighed kun kan forestilles som værende af aandelig og evig Art, knyttet til en evig guddommelig Bevidsthed". Han følte sig derved ikke i modsætning til Jesus der tværtimod havde vist ham vejen til frihed over for al tradition der tyngede samvittigheden, og til et dybt personligt gudsforhold. – Sønnen Jørgen Plenge (født 22.9.1899, død 1.3.1981) blev student 1918, og efter embedseksamen 1930 blev han lærer ved blindeinstituttet i Kbh., 1946-52 var han forstander og derefter indtil 1968 leder af statens trykkeri og bibliotek for blinde, hvor han ydede en stor indsats for bogbestandens vækst og kvalitet. –

Familie

Forældre: forpagter på Sæbyholm, senere ejer af Palstrup godsejer Georg Hendrich Iversen P. (1817-94, gift 1. gang 1841 med Francisca Anthonia Horn, 1822-55, gift 3. gang 1862 med Christiane Hansine Tietgen, 1837-1908) og Anna Cordelia Fischer (1816-61). Gift 20.4.1890 i Gentofte med Magnella Elisabeth Jensen, født 10.2.1865 i Rønne, død 6.6.1944 i Hareskov, d. af kammerassessor, amtsforvalter, sidst i Kbh., etatsråd Niels Lauritz Christian J. (1814-87) og Agnetine Sophie Frederikke Petersen (1826-94).

Ikonografi

Mal. af Holger H. Jensen.

Bibliografi

Interviews i Politiken 21.6.1938 og Viborg stifts folkebl. 29.7.s.å. – Pers. hist. saml. I, 1900-07 533f. Møns folkebl. 9.10.1925. Johs. Gøtzsche: Frederik Zeuthen, 1927. Petrea Brodersen i Jul i Viborg III, 1930 22f. Helge Skovmand i Højskolebl., 1939 58f. Politiken 5.9.1940. Viborg stifts folkebl. s.d. Th. Kierkegaard i Protestantisk tid. XXXVI, s.å. 279-84.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig