Børge Riisbrigh, 5.12.1731-18.4.1809, filosof. Født i Vejlby på Fyn, død i Kbh., begravet sst. (Helligg.k.). R. blev student 1749 fra Fredericia, baccalaur n.å. og teologisk kandidat 1753. I de følgende år førtes han, vistnok under påvirkning af J. E. Gunnerus, ind på filosofien, og omtrent samtidig med at han blev dekanus på klostret (1760) begyndte han at holde filosofiske forelæsninger. Af et brev fra R. (1759) ses det at han i logik læste over Gunnerus' fremstilling. 1762–65 rejste han med offentlig understøttelse til universiteterne i Leipzig, Tübingen og Paris hvor han foruden filosofi (bl.a. hos Crusius) bl.a. studerede græsk, nygræsk, arabisk og syrisk. Efter sin hjemkomst disputerede han for magistergraden (1765) og genoptog sine filosofiske forelæsninger. Efter forgæves at have søgt ansættelse som rektor, præst og teologisk professor blev han 1767 professor extraordinarius i logik og metafysik, 1773 professor ordinarius og omtrent samtidig medlem af det norske videnskabernes selskab. 1777 fik han sæde i konsistorium, og 1786 var han universitetets rektor. 1790 indvalgtes han i kommissionen til forbedring af universitetets og de lærde skolers forhold. 1796 blev han medlem af Videnskabernes selskab. En overhåndtagende tunghørighed nødte ham 1803 til at nedlægge embedet. Under bombardementet 1807 gik der ild i hans bolig, og han mistede sit store bibliotek foruden forskellige samlinger samt alle sine manuskripter med undtagelse af ét. – R.s forfatterskab er ikke stort. Foruden fire-fem latinske programmer udgav han en lærebog, Praenotiones philosophicae, 1775 (2. opl. 1783) der var forfattet "efter kongelig Befaling" og indeholder et metafysisk og logisk udtog af Wolffs filosofi. På dansk foreligger der fra hans hånd foruden en Beretning om Walkendorfs Collegiums Istandsættelse efter sidste Ildebrand (Kbh.s universitetsjournal V, 1797) og nogle optegnelser fra skolegangen i Fredericia (trykt i Vejle-amts årbøger, 1908), afhandlingen Undersøgelse om, og hvorvidt, deres Mening er begrundet, som holde for at sand Filosofi, og etfuldstændigt Begreb om sand Filosofi, først i vore Tider ere blevne til (1801, Vidensk. selsk. skr. II, 1803; på tysk s.å.) samt manuskriptet (det eneste R. reddede 1807) til oversættelsen Diogen Laërtses filosofiske Historie I–II, udgivet 1811–12 af B. Thorlacius.

Som universitetslærer pristes R. for sit klare foredrag og for sin "grundige, men pralløse Erudition". "Den næsten til Ængstelse gaaende Stræben efter Tydelighed" gav hans forelæsninger præg af tørhed og pedanteri. Men alle der lærte ham at kende fremhævede hans sjældne personlige egenskaber, og på hans grav sattes hædersbetegnelsen "Danmarks Sokrates". -Med stade i den Wolff-Baumgartenske filosofi forelæste R. bl.a. over filosofiens historie, med forkærlighed for antikken og ganske særlig for Lucretius hvis De rerum natura i adskillige år var forelæsningsemne, og om hvem han havde forfattet et skrift hvis udgivelse hindredes af ulykken 1807. I begyndelsen af 90erne holdt han flere gange med stor tilslutning forelæsninger over Kant (se Christian Hornemann). Af bevarede tilhøreroptegnelser (i Det kgl. bibliotek) får man det indtryk at R. har indskrænket sig til et referat af Kants erkendelsesteoretiske hovedværk uden at indlade sig på nogen indgående kritik. I afhandlingen fra 1801 yder han Kant megen anerkendelse uden dog at give ham sin fulde tilslutning. Han fremhæver især Kants påvisning af den aprioriske erkendelses ("Forerfaringens") oprindelse og den vægt han lægger på nødvendigheden af at forene den aprioriske og den empiriske erkendelse. Den "sande" filosofi fordrer efter R. denne forening, "dog i mange Ting med den speculerende Fornufts tilbørlige Underordning under den moralsk-practiske". -Etatsråd 1803.

Familie

Forældre: sognepræst Hans Christiansen R. (1699–1746) og Petronella Dorothea Knudsdatter Werchmeister (1708–82, gift 2. gang 1748 med slotsforvalter i Kolding Anders Rachlow, død 1766, gift 1. gang senest 1725 med Christiana Dorothea Hansen, død 1746). Ugift.

Udnævnelser

R. 1809.

Ikonografi

Tegn. af B. Thorvaldsen, 1795 (Thorvaldsens mus.). Mal. af Jens Juel, efter dette kopi samt stik af J. F. Clemens, 1798 og af A. Flint, 1811.

Bibliografi

P. E. Muller i Kbh.ske lærde efterretn., 1809 187–92. N. F. S. Grundtvig: Kort begreb af verdens krønike, 1812 349. Samme: Kvædlinger, 1815 130–33. Aus Jens Baggesens Briefwechsel mit K. L. Reinhold und F. H. Jacobi I, Lpz. 1831 165 370. Henrich Steffens: Was ich erlebte II, Breslau 1840 15–19 (da. udg. s.å.). Chr. Molbech: Det kgl. da. vidensk. selsk.s hist., 1843 337f 526. A. S. Ørsted: Af mit livs og min tids hist. I, 1851 5 20. J.

P. Mynster: Medd. om mit levnet, 1854 (2. opl. 1884) 134. Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds, udg. L. Bobé IV, 1900 129 303. Harald Høffding: Danske filosofer, 1909 24 35f. Will. Norvin i Sorø. Klostret, skolen, akademiet II, 1928–31 203. Troels G. Jørgensen: A. S. Ørsted, 1933 19 21.-Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig