Benedikte, Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid , 29.4.1944, prinsesse. Født på Amalienborg. B. er iflg. tronfølgeloven af 1953 arving til den danske trone efter dronning Margrethes børn. I tilfælde af dronningens eller hendes børn samt tidligere dronning Ingrids fravær har hun fungeret som rigsforstander. Med sin ægtefælle er hun bosat i Berleburg, men opholder sig ofte i sit barndomshjem. 1965 afløste hun sin mor som formand for pigespejdernes fællesråd og deltager i dets kvartalsmøder. Desuden har hun stor interesse i dansk ridesport og hesteavl. Flere æresmedlemsskaber, bl.a. 1963 af Sportsrideklubben, 1975 af Kgl. dansk jagtklub.

Familie

F: kronprins, senere kong Frederik IX (1899–1972) og Ingrid (1910-2000). Gift 3.2.1968 på Fredensborg slot med godsejer, forstassessor Richard Casimir Karl August Konstantin Prinz zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg, født 29.10.1934 i Giessen, Tyskland, s. af godsejer Gustav Albrecht Fürst zu S.-W.-B. (1907–44) og Margareta Fouché d'Otrante (1909-2005).

Udnævnelser

R. E. 1947.

Ikonografi

Afbildet på dobbeltportr. med prinsesse Margrethe, malet af K. O. Hilkier, 1947 (Amalienborg). Afbildet på karikatur af Otto Frederiksen (Gråsten slot). Tegn. af dronning Margrethe, 1954, og af Otto Christensen, 1959 (begge Amalienborg, sidstnævnte også DSB). Afbildet på mal. af Harald Hansen, 1960 (Amalienborg). Frimærke efter tegn. af V. Bang, 1964. Karikatur af Bjarne Laursen, 1973–74 (Amalienborg). Mal. fra 1993 af Dmitry Zhilinsky (Berleburg). Foto.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig