Bodil Farup, 2.1.1906-4.7.1967, psykolog. Født i Ribe, død i Gentofte, begravet sst. (Mariebjerg kgd.). F. blev student 1924 fra Århus katedralskole og dimitteredes som lærer fra N. Zahles privat-seminarium 1927. Efter to års studieophold i Frankrig og England var hun ansat 1929-31 som vikar ved Kbh.s kommunale skolevæsen og derefter 1931-39 knyttet fast som lærer til Skolen ved Skellet, senere Ålholm skole. Hendes pædagogiske begavelse og dybe interesse for børn gjorde hende tidligt kendt og respekteret blandt pædagoger. På anbefaling af Anne Marie Nørvig ansattes F. 1939 som skolepsykolog på Skolepsykologisk kontor i Kbh. (SK) hvor hun virkede frem til 1950. S.å. påbegyndte hun det psykologiske studium ved Kbh.s universitet, først på magisterlinien, men senere på den 1944 oprettede cand. psyk.-uddannelse som hun 1945 afsluttede med udmærkelse. I løbet af dette årti erfarede F. at de alvorlige psykiske problemer børn kommer ud for i det moderne samfund kun kunne imødegås gennem en fælles indsats fra psykologer, pædagoger, pædiatere og børnepsykiatere. Til trods for at midlerne til et sådant arbejde var små og antallet af psykologer ringe tog hun denne opgave op. Gennem videregående, dybdepsykologiske og kliniske studier i ind- og udland og takket være en stor personlig indsats blev det muligt for hende og SK at behandle børn med alvorlige karakterforstyrrelser og adfærdsvanskeligheder (Hvorledes røber Børn deres Konflikter? i Pædagogisk-Psykologisk Tidsskrift, 1948 VIII 56-73). 1946 studerede hun således i Schweiz, England og Sverige klinisk psykologisk behandling, bl.a. såkaldt "legeterapi" som hun indførte her i landet (Leg er Børns naturlige Sprog i Folkeskolen, 64. årg., nr. 46 684f.). I disse år forelæste hun som den første og dengang eneste, kliniske psykolog over børne- og skolepsykologiske emner ved universitetet (se videre kap. Barnets opdragelse i S. A. Gammeltoft og O. Petersen: Dit barn – dets fremtid, 1951 137-204). 1947 knyttedes F. til Rigshospitalets pædiatriske afd. under professor Preben Plum, og herved påbegyndtes et mangeårigt samarbejde mellem denne afdeling og psykologer omkring forskellige projekter, således en undersøgelse af astmabørn fra 1950erne som F. og Nic Waal stod for. Som et resultat af dette samarbejde oprettedes 1950 på initiativ af Rockefellerfonden, og med faglig bistand (senere i form af et tilsynsråd) fra Psykologisk laboratorium og Rigshospitalets psykiatriske afdeling, univ.s børnepsykologiske klinik med F. som leder. Klinikken havde først og fremmest til opgave at behandle børn med såkaldte adfærdsvanskeligheder, og F. udførte her et stort og uegennyttigt pionerarbejde. Kapitlet Vanskelige børn i From og Stürup: Menneskekundskab I, 1959 viser hvorledes indsigt i dynamisk-psykologiske processer kan bidrage til forståelsen af børns udvikling. I det kliniske arbejde blev der anvendt forskellige behandlingsformer, fra støttekontakt og korttidsterapi til mere dybtgående langtidsterapi (Dybdepsykologiens anvendelse i børneterapi, Fjerde nord. psykologmøde i Kbh. 1956, 1957 19-32), ligesom man søgte at inddrage forældrene i det terapeutiske arbejde. Universitetets børneklinik skulle endvidere uddanne psykologkandidater i klinisk børnepsykologi (On the training of child psychotherapisls i A Crianca portuguensa. Boletim do Instituto Anténio da Costa Ferreira, Lissabon 1958, XVII 209-16), og her forstod F. at forene sin alsidige pædagogiske, psykologiske og kliniske erfaring i en engageret og medrivende undervisning. 1955 overgik klinikken helt til staten idet det amerikanske tilskud efter nogle irs afvikling ophørte, og med oprettelsen af en professorstilling i klinisk psykologi ved Kbh.s univ. blev klinikken inddraget i det nuværende institut for klinisk psykologi.

F.s arbejde var i flere henseender banebrydende og forud for sin tid, og hun blev den ledende skikkelse i klinisk børnepsykologi i Danmark i tiden efter anden verdenskrig. Gennem sin helhjertede og forbilledlige patientbehandling og den legendariske undervisning ved Rigshospitalets pædiatriske afdeling og universitetets børnepsykologiske klinik samt ved en omfattende foredragsvirksomhed fik hun stor betydning for dansk psykologi og for børnesagen som hun viede sit liv til. Med stor indføling og indsigt beskrev hun børns reaktioner over for dagliglivets problemer, og på flere måder synes hendes arbejde (fx Noget om følelsernes udvikling hos børn i Dansk pæd. tidsskr., 1960 465-80) at pege frem mod de mere eksakte udviklingsstudier af børn som først skulle blive mulige senere. F. beklædte flere tillidshverv hjemme og i udlandet. Hun var medlem af Dansk psykologforenings bestyrelse 1947-50 og af tilsynsrådet for behandlingshjemmet Nebs Møllegård. 1951 var hun indkaldt af WHO og UNESCO til konsulterende møder bl.a. om udvælgelsen af lærere til børnehaver i Europa.

Familie

Forældre: postekspedient, senere postmester i Horsens Anders F. (1872-1936) og Anna Sophie Margrethe Munch (1878-1954). Ugift.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Interview i Svenska dagbl. 3.10.1950 og i Politiken 1.1.1966. P. Perch i Berl.tid 6.7.1967. Jens Nørgård i Politiken 6.7.1967. Preben Plum og Kai Tolstrup i Ugeskr. for læger 20.7.1967 958. Wenja Rothe i Dansk psykolognyt XXI, 1967 nr. 14 199.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig