C.F.L. Mourier

C.F.L. Mourier, Charles Ferdinand Léonard Mourier, 1.12.1800-25.6.1880, jurist, politiker. Født i Kbh. (Fr.ref.), død sst. (Helligg.), begravet sst. (Ass.). M. blev student 1818 fra Metropolitanskolen og cand.jur. 1822. S.å. blev han volontør i danske kancelli og privatsekretær hos A. S. Ørsted under hvem han arbejdede i ni år; i denne egenskab konciperede han udkastet til forestillingen om stænderanordningen af 28.5.1831. 1826 vandt han universitetets guldmedalje for en afhandling af skatteretligt indhold, blev 1831 surnummerær og 1832 virkelig assessor i overretten i Kbh., 1852 højesteretsassessor og 1871 højesterets justitiarius. 1879 blev han æresdoktor ved Kbh.s univ. Hans betydning ligger i øvrigt på det praktiske og politiske område. Han havde betydningsfulde lovforberedende hverv, var 1849 medlem af den store landbokommission hvor han ivrigt bekæmpede bondevennernes opfattelse af fæstespørgsmålet, og 1852 af retsplejekommissionen hvor han udarbejdede et udførligt lovforslag om indførelse af offentlighed og mundtlighed samt nævninge, endelig af straffelovkommissionen 1850. – I aktiv politik kom M. ret sent ind. Ved P. G. Bangs afgang som indenrigsminister 1849 afslog han A. W. Moltkes op fordring til at overtage posten. S.å. valgtes han til medlem af folketinget i Kbh.s 6. kreds, men stillede sig ikke igen 1852. 1854-66 var han kongevalgt medlem af rigsrådet. Han tilhørte oprindelig de konservative og bekæmpedes stærkt af bondevennerne for sin stilling i fæstesagen; senere nærmede han sig de nationalliberale, deltog 1851 i stiftelsen af Femtejuniforeningen og stemte 1863 for novemberforfatningen. Under grundlovsdebatten 1864-66 støttede han fra begyndelsen ministeriet Bluhme, og gav anledning til at dette 1864 lovede ikke at unddrage rigsrådet behandlingen af den nye grundlov. I fællesudvalget af rigsråd og rigsdag 1865 kæmpede han til det sidste for ministeriet Bluhmes forslag. Han ville et absolut konservativt landsting og stemte mod det endelige resultat af udvalgets arbejde fordi den almindelige valgret efter hans mening fik for stor indflydelse på tingets sammensætning. -Justitsråd 1842. Konferensråd 1862.